Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-61-01 om kørestole - driftsudgifter - udskiftning af dæk og slanger - hjælpemidler

Resume:

Efter hjælpemiddelbekendtgørelsen ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning. Ansøgeren betaler selv den første årlige udskiftning.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at en kørestolsbruger kun skal betale udgifterne til én årlig udskiftning af dæk og slanger, uanset antallet af kørestole. Der er således ikke grundlag for at pålægge kørestolsbrugere at betale for den første årlige udskiftning af dæk og slanger på hver kørestol, der er ydet som hjælpemiddel.

Ankestyrelsen lagde vægt på bekendtgørelsens ordlyd og lovens forarbejder.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 97, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 112, stk. 1 og § 112, stk. 6

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en ung mand, der som følge af medfødt knogleskørhed var kørestolsbruger. Han var desuden tracheostomiopereret på grund af respirationsproblemer. Han modtog førtidspension og havde et skånejob i en forretning. Der var bevilget hjælpeordning efter servicelovens § 77.

Ansøgeren var efter det oplyste uden stå- og gangfunktion. Han havde en el-kørestol til brug udendørs og ved bilkørsel samt to el-kørestole til brug indendørs, idet han dels havde en hjemme og dels en på arbejdet. Hertil kom en manuel kørestol, som anvendtes ved trapper og lignende, hvor der ikke var adgang for el-kørestol. Den manuelle kørestol kunne kun bruges, når ansøgeren havde en hjælper til at skubbe stolen.

Ansøger søgte om hjælp til udskiftning af dæk og slanger på de to indendørs el-kørestole samt den manuelle kørestol, i alt ca. 5.900 kr. Ansøgeren oplyste i forbindelse med ansøgningen om udskiftning, at han ca. to måneder tidligere havde fået skiftet dæk og slanger på den udendørs el-kørestol, hvilket kostede 2.400 kr., som han selv havde betalt.

Kommunen gav afslag på ansøgningen under henvisning til, at der ikke kunne ydes hjælp til den ansøgte udskiftning af dæk og slanger som merudgift efter servicelovens § 84, da ydelse af hjælpemidler skulle ske efter servicelovens § 97, jf. pkt. 138 i Socialministeriets vejledning af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap.

Kommunen henviste samtidig til, at der ifølge servicelovens § 97, jf. pkt. 33 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om støtte til hjælpemidler, boligindretning mv., kun ydes støtte til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning pr. stol. Kommunen henviste i øvrigt ansøgeren til muligheden for at søge økonomisk støtte til udskiftningen som et personligt tillæg efter pensionslovens § 17.

Ansøgeren klagede over kommunens afgørelse til det sociale nævn.

I en supplerende klage anførte ansøgeren blandt andet, at køretøjerne gav ham stor bevægelsesfrihed "på egen hånd", hvilket betød blandt andet, at han kunne komme hjemmefra og på arbejde, uden at der skulle ansættes en hjælper.

Nævnet tiltrådte kommunens afslag på hjælp til udskiftning af dæk og slanger.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4, kunne ydes hjælp til udskiftning, hvis der var behov for mere end én årlig udskiftning. Ansøgeren skulle derfor selv betale for den første årlige udskiftning.

Nævnets afgørelse blev af ansøgeren indbragt for Ankestyrelsen.

I forbindelse med oversendelsen af sagen til Ankestyrelsen genvurderede nævnet afgørelsen, men fandt ikke grund til at ændre den. Nævnet henviste til, at der i lovgivningen ikke er mulighed for at gøre undtagelse fra reglen om selv at betale for den første årlige udskiftning, selvom man har flere kørestole. Nævnet henviste i øvrigt til, at det vel må antages, at sliddet bliver forholdsvis mindre på den enkelte kørestol ved brug af flere stole.

I klagen til Ankestyrelsen anførte ansøgeren blandt andet, at han på trods af sine to handicaps forsøgte at leve så "normalt" som muligt. Han var meget aktiv med 12 timers arbejde om ugen, som tilskuer ved sportskampe, han spillede minigolf og var ivrig lystfisker, hvilket kun kunne lade sig gøre på grund af el-kørestole og invalidebil. Ansøgeren havde ikke kræfter til at køre den manuelle kørestol, som kun kunne benyttes, hvis han havde en ledsager til at hjælpe sig.

Ansøgeren anførte desuden, at han var uden stå- og gangfunktion, og at han var 100% afhængig af sine el-kørestole. Hvis ansøgeren selv skulle afholde alle udgifterne til invalidebil og kørestole, ville han blive nødt til at nedsætte aktivitetsniveauet.

Efter Ankestyrelsens meddelelse om at sagen var antaget til principiel behandling, meddelte nævnet Ankestyrelsen, at afgørelsen fastholdtes.

Nævnet henviste i den forbindelse til, at ansøgere med flere kørestole kan antages at have samme udgift til udskiftning af dæk og slanger som ansøgere med én kørestol, da sliddet på dæk og slanger på den enkelte kørestol må være forholdsvis mindre ved brug af flere kørestole. Nævnet fandt, at en fortolkning af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4, hvorefter ansøgeren selv skal betale for den første årlige udskiftning for hver kørestol, derfor vil stille ansøgere med flere kørestole lige med ansøgere med én kørestol, hvilket fandtes rigtigst i betragtning af, at der ikke kan antages at være forskel i udgiftsniveauet. Dette fandtes stemmende med, at hovedreglen er, at ansøgeren selv betaler eventuelle driftsudgifter, der knytter sig til et hjælpemiddel, og at hensigten med undtagelsesbestemmelsen herfra i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4, antages at være at yde hjælp i de tilfælde, hvor udgiften når over et vist niveau, nemlig prisen på en årlig udskiftning.

Til brug for behandlingen af sagen anmodede Ankestyrelsen Socialministeriet om en vejledende udtalelse om forståelsen af hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4, om hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning (pr. kørestol eller i alt).

Socialministeriet udtalte vejledende 17. august 2001, at der efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4, kan ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning, mens ansøgeren selv betaler udgiften til den første årlige udskiftning. Der er ikke i § 5, stk. 4, indsat begrænsninger for, hvor mange kørestole den enkelte ansøger kan få hjælp til.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt den udgift til udskiftning af dæk og slanger, som ansøgeren selv skal betale, jf. hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4, er én årlig udgift pr. kørestol eller én årlig udskiftning i alt i forhold til ansøgerens samlede antal kørestole.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren kun skulle betale udgifterne til én årlig udskiftning af dæk og slanger uanset antallet af kørestole, jf. servicelovens § 97, stk. 1 og 7 sammenholdt med hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at der ikke var grundlag for at pålægge ansøgeren at betale for den første årlige udskiftning af dæk og slanger på hver kørestol, som han havde som hjælpemiddel efter servicelovens § 97, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der efter hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4, ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger på kørestole, hvis der er behov for mere end én årlig udskiftning. Bestemmelsen indeholder ikke en begrænsning i antallet af kørestole, der kan ydes hjælp til.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at udgifter til drift og vedligeholdelse af et hjælpemiddel normalt påhviler brugeren af hjælpemidlet, men at der kan være tale om så betydelige merudgifter forbundet med drift og vedligeholdelse af et hjælpemiddel, at det vil være urimeligt at lade brugere afholde alle udgifterne, hvilket er baggrunden for den særlige undtagelsesbestemmelse i hjælpemiddelbekendtgørelsens § 5, stk. 4.

Ankestyrelsen henviste herved til forarbejderne til servicelovens § 97 (Lovforslag nr. L 229), hvor det af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at Kompensationsudvalget har peget på, at der ud fra en merudgiftsbetragtning bør kunne ydes hjælp, hvis der er behov for udskiftning af mere end ét sæt dæk og slanger årligt. Det fremgår videre af forarbejderne, at efter den dagældende hjælpemiddelbekendtgørelse betaltes reparationsudgifter af kommunen, mens brugeren selv skulle sørge for drift og vedligeholdelse af hjælpemidlet. Denne ordning forudsattes videreført ved udformningen af den ny bekendtgørelse, dog således at der gives adgang til at yde hjælp til væsentlige merudgifter til drift/vedligeholdelse af hjælpemidlet.

Det var Ankestyrelsens opfattelse, at der ville være tale om betydelig merudgift, hvis ansøgeren selv skulle afholde udgiften til den første årlige udskiftning af dæk og slanger på hver af sine kørestole.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.