Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-64-01 om dagtilbud - opholdsbetaling - friplads - tidsbegrænsning

Resume:

Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud til børn fandtes ikke at indeholde hjemmel til på forhånd at begrænse en tildelt friplads til en forud fastsat periode.

Ved tildeling af socialpædagogisk friplads var kommunen således forpligtet til løbende at påse, om betingelserne fortsat var tilstede. Kommunen skulle derfor træffe afgørelse om ophør af betalingsfritagelsen og kunne i forbindelse med tildelingen fastsætte en genbehandlingsfrist. *)

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 15, stk. 4

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge - lov nr. 1148 af 3. december 2008 - § 43, nr. 4

Note:

*) SM O-11-85 ophæves

Sagsfremstilling:

En moder var bevilget socialpædagogisk friplads til sin datter, der gik i en skolefritidsordning. Kommunen havde i bevillingsskrivelsen af 18. januar 2000 meddelt, at bevillingen udløb den 30. juni 2000. Datteren blev udmeldt af skolefritidsordningen med virkning pr. 1. oktober 2000. Juli var betalingsfri måned i kommunen, og kommunen opkrævede derefter moderen betaling for august og september måned. Kommunen havde tidligere genvurderet behovet for friplads i tilknytning til den tidligere bevillingsskrivelses udløb efter udløbsdatoen uden at moderen af den grund var blevet afkrævet betaling for pladsen.

Moderen klagede og oplyste, at kommunen ikke havde overholdt forvaltningslovens krav om udfærdigelse af skriftlig bevilling, idet hun først i august måned 2000 blev gjort bekendt med, at den socialpædagogiske friplads ophørte med udgangen af juni måned.

Sagen blev behandlet i nævnet med henblik på vurdering af bl.a. hvorvidt familien havde modtaget skrivelsen herunder om forvaltningslovens regler var overholdt. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at kommunen havde handlet i strid med forvaltningslovens bestemmelser i forbindelse med behandlingen af sagen om friplads.

Sagen blev behandlet i principielt møde i Ankestyrelsen med henblik på afklaring af, hvorvidt en socialpædagogisk friplads efter betalingsbekendtgørelsen § 12, stk. 2 kan tidsbegrænses. Ankestyrelsen havde tidligere i SM O-11-85 fundet, at der ikke var hjemmel i betalingsbekendtgørelsen til at gøre en bevilling om økonomisk friplads tidsbegrænset.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var hjemmel i Socialministeriets bekendtgørelse om betaling for ophold i dagtilbud til børn til på forhånd at begrænse betalingsnedsættelsen eller fritagelsen for ophold i et dagtilbud til en forud fastsat periode.

Ankestyrelsen ophævede derfor nævnets afgørelse og hjemviste sagen til kommunen til behandling og afgørelse i overensstemmelse med reglerne i ovennævnte bekendtgørelse.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kommunen ved tildeling af socialpædagogisk friplads ikke kan tidsbegrænse denne, da de forhold der ligger til grund for tildelingen efter betalingsbekendtgørelsens § 12, stk. 2 ikke på forhånd kan antages at være tilstede for en bestemt periode. Ved tildeling af socialpædagogisk friplads er kommunen således forpligtet til løbende at påse, om betingelserne fortsat er til stede, og kommunen kan i forbindelse med tildelingen fastsætte en genbehandlingsfrist.

Ankestyrelsen lagde yderligere vægt på, at det af SM O-11-85 fremgår, at der ved bevilling af økonomisk friplads efter betalingsbekendtgørelsens § 12, stk. 1 ikke er hjemmel til på forhånd at begrænse en tildelt friplads til en forud fastsat periode og at stille krav om fornyet ansøgning ved periodens udløb. Ankestyrelsen fandt således, at samme forhold gør sig gældende ved bevilling af socialpædagogisk friplads.