Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-11-02 om dagtilbud - opholdsbetaling - udmeldelse - opsigelse

Resume:

En kommune kunne ikke stille krav om betaling for en institutionsplads for et barn, som var ophørt i dagtilbuddet med henvisning til, at udmeldelsen ikke var foretaget i overensstemmelse med de regler kommunen havde fastsat om udmeldelse til såvel pladsanvisningen som institutionen. Kommunen havde denne regel for at undgå, at pladsanvisningen og institutionen glemte at give hinanden besked om udmeldelse.

Ankestyrelsen ophævede afgørelsen som ugyldig og hjemviste sagen til kommunen til ny afgørelse, hvor betalingsspørgsmålet skulle bedømmes i forhold til, at der ikke kunne stilles krav om opsigelse til både institution og pladsanvisning.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 118, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 158

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 53 af 6. marts 1998 om dagtilbud m.v. til børn - pkt. 4.6

Sagsfremstilling:

Et forældrepar havde meddelt institutionen, hvori deres barn var optaget, at barnet skulle holde op med udgangen af juni måned. Forældrene blev af kommunen afkrævet betaling for juli måned og kommunen anførte, at forældrene i forbindelse med barnets optagelse i institutionen var blevet informeret om, at udmeldelse skulle ske både til institution og pladsanvisning og at udmeldelse skulle ske med en måneds varsel til den 1. i måneden.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter forældrene skulle betale for barnets institutionsplads for juli måned. Nævnet begrundede dette med, at det fremgår af Socialministeriets vejledning, at man kan udmelde børn af dagtilbud med det varsel, som kommunen har fastsat. Nævnet lagde vægt på, at kommunen havde fastsat, at udmeldelse fra institutionen skulle ske både til institutionen og pladsanvisningen med 1 måneds varsel til den 1. i måneden.

Forældrene havde oplyst, at de troede, at institutionen automatisk ville give kommunen besked om udmeldelsen.

Kommunen oplyste under sagens behandling over for Ankestyrelsen, at ordningen med udmeldelse til både pladsanvisning og institution var indført for at undgå at enten pladsanvisningen eller institution glemmer at give meddelelse til hinanden.

Forældrene oplyste i klagen, at barnet ikke havde været i institutionen i juli måned og at de derfor ikke skulle betale.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt kommunen kan stille krav om, at udmeldelse skal foregå både til institution og pladsanvisning samt, hvorvidt kommunen ved at oplyse om betingelserne for udmeldelse i forbindelse med indmeldelse i institutionen har opfyldt sin vejledningsforpligtelse.

Afgørelse:

Ankestyrelsen ophævede nævnets afgørelse om betaling af institutionsplads for barnet for juli 2001, idet Ankestyrelsen fandt, at nævnets afgørelse var ugyldig.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen ikke kunne stille krav om betaling med henvisning til, at forældrene ikke havde udmeldt barnet over for såvel pladsanvisningen som institution.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen overfor Ankestyrelsen havde oplyst, at årsagen til, at kommunen havde denne regel var at undgå, at pladsanvisningen og institutionen glemte at give hinanden besked om udmeldelse. Ankestyrelsen fandt, at ansvaret for kommunikationen mellem kommunen og institutionen/pladsanvisningen, der begge er en del af den kommunale forvaltning, ikke kunne pålægges forældrene.

Afgørelsen om betaling for juli måned 2001 blev derfor hjemvist til kommunen til fornyet behandling og afgørelse, således at opsigelsen og dermed kravet om betaling bedømmes i forhold til, at der ikke kan stilles krav om opsigelse over for både institution og pladsanvisning.