Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-20-02 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke - genbehandlingsfrister for fornyet behandling i Børn og ungeudvalget - foreløbig afgørelse - landsretterne ændrer praksis

Resume:

Ændret praksis om fastsættelse af genbehandlingsfristen i sager om tvangsanbringelser uden for hjemmet af børn og unge, når der umiddelbart forud for den aktuelle afgørelse er truffet en foreløbig afgørelse om anbringelse, og barnet har været uafbrudt anbragt.

Vestre Landsret og Østre Landsret har inden for den seneste tid ændret Ankestyrelsens hidtidige praksis for fastsættelse af frister for genbehandling af sager om tvangsanbringelse.

Landsretterne finder nu, at fristen for genbehandling af sager om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke skal være 1 år, når et barn uafbrudt op til den aktuelle afgørelse har været anbragt som følge af en foreløbig afgørelse (formandsafgørelse).

Begrundelserne for den ændrede praksis er, at landsretterne betragter et sådant anbringelsesforløb som en førstegangsanbringelse, når barnet ikke i øvrigt har været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år.

Dette er en ændring af Ankestyrelsens hidtidige praksis, der var tiltrådt af landsretterne og udmeldt i SM C-38-01 for så vidt angår eksemplerne nr. 8 og nr. 9. Ifølge denne hidtidige praksis havde Ankestyrelsen fastsat fristerne for disse anbringelsessagers genbehandling til 2 år. Begrundelsen herfor var, at et barn, der forud for sagens behandling i Børn og unge-udvalget havde været anbragt ved en foreløbig afgørelse, betragtedes som anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år. Denne praksis er nu ændret. *)

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 844 af 24. september 2001 - § 43, stk. 1, § 43, stk. 2, § 43, stk. 3, § 43, stk. 4, § 43, stk. 5, § 45, stk. 1, § 45, stk. 2, § 45, stk. 3 og § 45, stk. 4

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 62, stk. 1, § 62, stk. 2, § 62, stk. 3, § 62, stk. 4, § 62, stk. 5, § 75, stk. 1, § 75, stk. 2, § 75, stk. 3 og § 75, stk. 4

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 4 af 16. januar 2002 om særlig støtte til børn og unge - pkt. 102

Note:

*) Se også SM C-21-02, der erstatter SM C-38-01, der ophæves

Sagsfremstilling 1:

Sag nr. 1 - j.nr. 400310-01

Sagen vedrørte en pige på 5 år, der ikke tidligere havde været anbragt uden for hjemmet. Hun blev anbragt uden for hjemmet ved en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse blev godkendt i Børn og unge-udvalget inden 7 dage, og inden for 1 måned fra godkendelsen traf Børn og unge-udvalget afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet af pigen med en genbehandlingsfrist på 1 år.

Afgørelsen blev anket til Ankestyrelsen, der tiltrådte afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet. Ankestyrelsen fandt, at sagen skulle tages op til fornyet behandling senest inden 2 år fra endelig afgørelse eller dom, jf. servicelovens § 43, stk. 2, jf. § 43, stk. 3, 1. pkt.

Afgørelse:

Sagen blev indbragt for Vestre Landsret, der tiltrådte afgørelsen om anbringelsen, men fandt, at genbehandlingsfristen under disse omstændigheder burde fastsættes til 1 år i medfør af lov om social service § 43, stk. 1, idet der var tale om en førstegangsanbringelse.

Den omstændighed, at pigen i henhold til en foreløbig afgørelse havde været anbragt uden for hjemmet i en uafbrudt periode inden Børn og unge-udvalgets afgørelse, kunne ikke føre til, at genbehandlingsfristen blev fastsat i medfør af § 43, stk. 2. Retten bemærkede, at hverken ordlyden af § 43 eller forarbejderne til bestemmelsen, herunder de to eksempler på beregning af genbehandlingsfristen, der var anført i lovforslag nr. 232 af 30. marts 2000, gav støtte for Ankestyrelsens fortolkning af genbehandlingsfristerne i lovens § 43, stk. 1, henholdsvis § 43, stk. 2.

Sagsfremstilling 2:

Sag nr. 2 - j. nr. 400353-01

Sagen vedrørte anbringelse uden for hjemmet af en nyfødt dreng. Drengen blev anbragt ved en foreløbig afgørelse, der blev godkendt inden 7 dage på et møde i Børn og unge-udvalget. Børn og unge-udvalget traf inden for en måned fra godkendelsen afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet af drengen med en genbehandlingsfrist på 1 år.

Afgørelsen blev anket til Ankestyrelsen, der tiltrådte afgørelsen om anbringelse af drengen med genbehandling af sagen senest inden 2 år fra endelig afgørelse eller dom, jf. § 43, stk. 2, jf. § 43, stk. 3, 1. pkt. under hensyn til at drengen havde været anbragt uden for hjemmet inden for det seneste år ved en foreløbig afgørelse.

Afgørelse:

Sagen blev indbragt for Vestre Landsret, der tiltrådte afgørelsen om anbringelsen, men fandt, at når drengen i henhold til en foreløbig afgørelse blev anbragt uden for hjemmet, og han siden uafbrudt havde været anbragt uden for hjemmet, måtte anbringelsen anses for en førstegangsanbringelse, således at genbehandlingsfristen som udgangspunkt var 1 år, jf. servicelovens § 43, stk. 1. Landsretten fandt ikke, at der var grundlag for at fastsætte en længere genbehandlingsfrist end 1 år efter § 43, stk. 4.

Sagsfremstilling 3:

Sag nr. 3 - j.nr. 400428-01

Sagen vedrørte en nyfødt pige, der blev anbragt uden for hjemmet ved en foreløbig afgørelse. Den foreløbige afgørelse blev godkendt inden 7 dage af Børn og unge-udvalget, og udvalget traf efterfølgende inden for 1 måned fra godkendelsen afgørelse om fortsat anbringelse uden for hjemmet med en genbehandlingsfrist på 2 år.

Afgørelsen blev anket til Ankestyrelsen, der tiltrådte afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet, herunder genbehandlingsfristen, således at sagen skulle tages op til fornyet behandling i Børn og unge-udvalget senest inden 2 år fra endelig afgørelse eller dom.

Afgørelse:

Afgørelsen blev indbragt for Østre Landsret, der tiltrådte afgørelsen om anbringelsen, men fandt, at under hensyn til lovforslag nr. 232 af 30. marts 2000, og da pigen i henhold til en formandsbeslutning blev anbragt uden for hjemmet og siden uafbrudt havde været anbragt uden for hjemmet, måtte anbringelsen anses som en førstegangsanbringelse, således at genbehandlingsfristen som udgangspunkt var 1 år, jf. servicelovens § 43, stk. 1. Der blev ikke fundet grundlag for at fastsætte en længere genbehandlingsfrist end 1 år efter servicelovens § 43, stk. 4.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 7. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.