Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-49-02 om tabt arbejdsfortjeneste - handicappet barn - lønkompensation til begge forældre samtidig - udover 37 timer pr. uge - særlig situation

Resume:

Der kunne kun i meget begrænset omfang ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig, herunder udover i alt 37 timer pr. uge. Det måtte være en forudsætning herfor, at begge forældres tilstedeværelse var påkrævet, og at der var tale om en situation af midlertidig varighed og typisk en situation, hvor barnet måtte opholde sig udenfor hjemmet, fx i forbindelse med sygehusophold.

I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at familiens situation, selv om den var ganske speciel grundet arten og omfanget af sønnens funktionsnedsættelse, ikke var af en sådan karakter, at der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer pr. uge til forældrene tilsammen.

Ankestyrelsen lagde vægt på lovens ordlyd og vejledningen hertil, hvorefter udgangspunktet er, at der højst kan ydes hjælp med 37 timer pr. uge til forældrene tilsammen.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002 - § 29, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42, stk. 1

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 106, pkt. 108

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en familie, hvor den 11-årige søn havde en medfødt hjerneskade i signalstofferne i hjernen. Sønnen havde som følge heraf svær DAMP, svære empatiproblemer, voldsom eksplosiv adfærd, hyperkinesi, koncentrationsproblemer og stærk udadreagerende adfærd. Uden opsyn forårsagede han mange skader på hjemmet eller sig selv. F.eks. blev gardiner klippet i stykker, gulvtæpper blev trævlet op, og hud og negle blev revet af. Han sov meget lidt, og kun efter fysisk aktivitet.

Sønnen havde som yngre to støttepædagoger tilknyttet i børnehaven og senere mandsopdækning på skolen. I skolen opgav man først undervisning af sønnen sammen med andre børn, og senere opgav man helt at undervise ham.

Efter at forældrene havde taget sønnen hjem fra et særligt projekt udviklet af amtskommunen, hvor sønnen i ca. 2 år havde været tilknyttet en institution med 5 pædagoger, havde det ikke været muligt at finde et egnet skole/behandlingshjem til drengen. Der var heller ikke fundet aflastningsfamilier, men forældrene var bevilget aflastning i hjemmet i 20 timer pr. uge i gennemsnit. Ud over denne aflastning var forældrene eneansvarlige for varetagelse af undervisning og pasning af sønnen døgnet rundt. Forældrene var begge interesserede i at beholde sønnen hjemme indtil videre.

Faderen modtog fuld lønkompensation - 37 timer pr. uge - efter § 29 i lov om social service. Moderen søgte kommunen om kompensation for tabt arbejdsfortjeneste med 20 timer pr. uge.

Kommunen meddelte moderen afslag på hendes ansøgning med den begrundelse, at der højst kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge for forældrene tilsammen, og faderen modtog i forvejen kompensation for 37 timer pr. uge.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse og anførte, at forældrene som udgangspunkt havde ret til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med i alt 37 timer tilsammen pr. uge i henhold til § 29 i lov om social service.

Nævnet lagde vægt på oplysningerne om sønnens lidelse og familiens hverdag, der betød, at sønnen skulle mandsopdækkes døgnet rundt. Nævnet fandt således, at sønnens lidelse afskar familien fra, at begge forældre opnåede tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til fuld tid, hvorfor familien var berettiget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med i alt 37 timer pr. uge.

Nævnet udtalte, at det var forudsat i § 29, stk. 1, 2. pkt, i lov om social service, at det kun var muligt at yde kompensation for tabt arbejdsfortjeneste med i alt 37 timer pr. uge for en familie tilsammen, men at familien selv kunne vælge, hvorledes timetallet skulle deles mellem forældrene, jf. pkt. 106 i Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap.

Nævnet bemærkede, at der ikke andre steder i lovgivningen var mulighed for at yde yderligere kompensation for tabt arbejdsfortjeneste. Nævnet udtalte dog, at familien havde mulighed for at søge kommunen om støtte til aflastning i hjemmet efter §§ 28 og 72 i lov om social service samt aflastningsophold hos en plejefamilie eller døgninstitution efter lovens § 40, stk. 2, nr. 5.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at sagen burde optages til principiel vurdering af mulighederne for fuld lønkompensation efter § 29 i lov om social service til begge forældre i en situation, hvor barnet var totalt opmærksomhedskrævende og måtte mandsopdækkes i døgndrift. Det var umuligt for en person at yde sønnen i den konkrete sag den nødvendige støtte, da samværet kunne være så udmattende og nedslidende, at der var behov for afløsning efter nogle timer. Forældrene måtte også om natten være opmærksomme på sønnen.

Familiens situation ansås for så speciel, at der var behov for lønkompensation til begge forældre. Det ville under ingen omstændigheder være muligt kun at være en person omkring sønnen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der i særlige tilfælde kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer pr. uge for forældrene tilsammen.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at moderen ikke var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med 20 timer ugentligt til pasning af sønnen, jf. § 29, stk. 1, i lov om social service.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen trods den særlige situation, som familien befandt sig i som følge af sønnens nedsatte funktionsevne, ikke fandt grundlag for at fravige lovens udgangspunkt om, at der højst kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med 37 timer pr. uge til forældrene tilsammen.

Ankestyrelsen lagde vægt på ordlyden af § 29, stk. 1, 2. pkt., i lov om social service, hvorefter hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er betinget af, at det er en nødvendig følge af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det.

Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på punkt 106 i Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap. Herefter kan forældrene eventuelt dele dækningen af den tabte arbejdsfortjeneste. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor de begge har mulighed for at tage deltidsorlov fra deres arbejde. Der kan dog i dette tilfælde højst ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 37 timer pr. uge for forældrene tilsammen.

Ankestyrelsen fandt på baggrund heraf, at der ud fra ordlyden af § 29, stk. 1, i lov om social service sammenholdt med punkt 106 i ovennævnte vejledning fra Socialministeriet gælder et udgangspunkt om, at ydelse af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste højst kan udgøre 37 timer pr. uge til forældrene tilsammen.

Der kan dog, jf. den nævnte vejlednings pkt. 108 om sygehusophold, i særlige tilfælde ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig, f.eks. hvis barnet skal indlægges på sygehus og opereres, og det er nødvendigt, at begge forældre er til stede på grund af operationens alvor, eller hvis begge forældre skal have information om, hvordan barnet skal behandles efter udskrivelsen fra sygehus.

Det var herefter Ankestyrelsens opfattelse, at der kun i meget begrænset omfang kan ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre samtidig, herunder udover i alt 37 timer pr. uge, og at det måtte være en forudsætning herfor, at begge forældres tilstedeværelse var påkrævet, og at der var tale om en situation af midlertidig varighed og typisk en situation hvor barnet måtte opholde sig udenfor hjemmet.

Ankestyrelsen fandt, at familiens situation, selv om den var ganske speciel grundet arten og omfanget af sønnens funktionsnedsættelse, ikke var af en sådan karakter, at der kunne ydes hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med mere end 37 timer pr. uge til forældrene tilsammen.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at selv om sønnen var meget opmærksomhedskrævende og måtte mandsopdækkes, var det ikke påkrævet, at forældrene begge var til stede samtidig. Én person, herunder en anden person, kunne således forestå pasningen af sønnen. Ankestyrelsen havde herved noteret sig, at familien var bevilget aflastning i 20 timer pr. uge i gennemsnit i hjemmet.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.