Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-20-03 om ledsageordning - Huntington Chorea - medtage børn - selvhjulpne - ansvar for børnene

Resume:

En ansøger, der er bevilget en ledsageordning, bestemmer selv hvilke aktiviteter han ønsker at blive ledsaget til. Ansøgeren kan også vælge aktiviteter sammen med sine børn.

Medtagelse af børn i forbindelse med aktiviteter medfører ikke ændringer i ledsagerens opgaver, der uændret er at tage sig af brugeren.

Det må derfor forudsættes, at børnene er selvhjulpne og at ansøgeren er i stand til at påtage sig det fulde ansvar for børnene, når de er med. *)

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002 - § 78, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 97

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 58 af 10. marts 1998 om sociale tilbud til voksne med handicap - kapitel 8

Note:

*) Se tillige SM C-43-00 og SM A-6-03

Sagsfremstilling:

En 39 - årig mand, der modtog højeste førtidspension på grund af Huntington Chorea, fik bevilget hjælp til ledsagelse op til 15 timer månedlig.

Ansøgeren var gift og havde to børn på 8 og 11 år.

Af ansøgningen fremgik, at ledsageordningen ønskedes anvendt til aktiviteter som at se på slotte, gå til fodboldkamp, hygge, en at snakke med, fisketur, alt i alt en til at opleve ting sammen med, evt at have et af børnene med på tur.

Ansøgeren søgte efterfølgende om lejlighedsvis at kunne medbringe børnene, når han blev ledsaget.

Kommunen gav afslag på ansøgningen med henvisning til, at ledsageordningen var en hjælpeforanstaltning til ansøgeren så han havde mulighed for at komme udenfor hjemmet, uden at være afhængig af, at familien skulle ledsage ham.

Desuden gav servicelovens § 78 ikke mulighed for, at den person, der var ansat som ledsager kunne aflønnes for det ansvar denne yderligere påtog sig, hvis ansøgeren medbragte sine børn.

Ansøgeren anførte bl.a. overfor nævnet, at sygdommen ikke kun berørte ham, men i høj grad også familien. Der var tale om en progressiv sygdom. Han ønskede så meget kvalitetstid med børnene som muligt, mens han stadig var delvis velfungerende.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på at medbringe børnene ved benyttelse af ledsageordningen.

Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at kommunen ydede 15 timers ledsagelse om måneden til personer under 67 år, der ikke kunne færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Formålet med ordningen var, at personer med handicap skulle have mulighed for at kunne komme hjemmefra, gøre indkøb og deltage i kulturelle og sociale aktiviteter uden altid at skulle bede familie, venner eller medarbejdere i bomiljøet om hjælp. Ordningen omfattede kun selve ledsagelsen og de med denne direkte forbundne funktioner som f.eks. at hjælpe med at tage overtøj af og på samt med kørestol og andre ganghjælpemidler.

Nævnet lagde herefter vægt på, at børnene var henholdsvis 8 og 11 år. At medbringe dem under ledsageordningen ville kræve, at ledsageren holdt opsyn med dem, og denne opgave og dermed yderligere ansvar ville ligge ud over, hvad der krævedes af selve ledsagelsen og de dermed direkte forbundne funktioner.

Nævnet bemærkede samtidig, at ansøgeren havde mulighed for at tage børnene med ud, når han var ledsaget af hustruen.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøgeren havde behov for at have nogle hyggelige stunder med børnene udenfor husets 4 vægge uden at ægtefællen var med. Endvidere var der meget lidt tid i weekenderne, idet ægtefællen havde fuldtidsjob og også skulle klare de praktiske opgaver i hjemmet.

Ankestyrelsen indhentede supplerende oplysninger fra kommunen, hvoraf fremgik at ansøgerens hukommelse ikke var god, lige som han havde ufrivillige bevægelser. Det var mest ægtefællen, der tog sig af børnene.

Ledsagerens opgaver var bl.a. at være den der fandt vej, være "trygheden" ved siden af ansøgeren, guide ansøgeren når han skulle tage overtøj på m.v.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af om børn uanset alder må medtages under en ledsageordning.

Afgørelse:

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse i kommunen.

Begrundelsen for hjemvisningen var, at Ankestyrelsen vurderede, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst.

Ankestyrelsen lagde ved sin afgørelse til grund at ansøgeren var bevilget ledsageordning efter servicelovens § 78, og at han således kunne efterspørge individuel ledsagelse uden socialpædagogisk indhold, jf. § 3 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 471 af 17. juni 2002 om betingelser for ledsageordning efter serviceloven.

Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 3, at ledsageordningen udelukkende indeholder ledsagelse til aktiviteter som brugeren selv bestemmer indholdet i.

Efter Ankestyrelsens opfattelse indebar dette, at brugeren også kunne vælge at foretage aktiviteter sammen med sine børn, jf. herved SM C-43-00, hvor det indgik ved vurderingen af berettigelsen til en ledsageordning, at ansøgeren bl.a. havde behov for hjælp i forbindelse med samvær med sine to børn på 7 og 12 år.

Da ledsageordningen alene omfattede selve ledsagelsen af brugeren måtte aktiviteter sammen med børn forudsætte at børnene var selvhjulpne, og at brugeren i øvrigt var i stand til at påtage sig det fulde ansvar for børnene, når de var med.

Ankestyrelsen fandt ikke på det foreliggende grundlag at kunne vurdere, om ansøgeren var i stand til at påtage sig det fulde ansvar for børnene, når de var med.