Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-33-03 om reparation - håndsyet hjelm med kæbebeskytter - Rett Syndrom - epilepsi - afgrænsning - hjælpemidler

Resume:

En kvinde med Rett Syndrom kompliceret med epilepsi med anfald uden forvarsel fandtes berettiget til hjælp til reparation af en håndsyet hjelm med kæbebeskytter efter servicelovens hjælpemiddelbestemmelse.

Hjelmen måtte således anses for at være et hjælpemiddel, som i kvindens tilfælde i væsentlig grad fandtes at afhjælpe følgerne af funktionsnedsættelsen og lette den daglige tilværelse. Hjelmen afbødede hovedskader ved kvindens jævnlige fald på grund af epilepsi.

Ankestyrelsen lagde vægt på karakteren og omfanget af kvindens lidelse, formålet med brug af hjelmen og kvindens permanente behov for hjelmen til varigt brug i såvel aktivitetshus som hjemme. Endelig kunne hovedskaderne ved kvindens fald i forbindelse med et epileptisk anfald ikke afhjælpes på anden vis end ved brug af hjelm eller ved permanent anvendelse af kørestol.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002 - § 97, stk. 1, nr. 1 og § 97, stk. 1, nr. 2

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 112, stk. 1, nr. 1 og nr. 2

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en 24-årig kvinde, som led af Rett Syndrom kompliceret med epilepsi i form af grand mal (anfald uden forvarsel). Anfaldene var ofte voldsomme og langvarige. Hun kunne ifølge det oplyste ikke tage vare på sig selv. Hun havde som 16-årig fået bevilget en håndsyet hjelm med kæbebeskytter efter den dagældende bistandslovs § 48, stk. 2, nu servicelovens § 28, om nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af børn under 18 år i hjemmet.

Forinden bevillingen af hjelmen som en nødvendig merudgift havde kommunen givet afslag på at bevilge den som et hjælpemiddel efter den dagældende bistandslovs § 58, nu servicelovens § 97. Begrundelsen var, at hjelmen efter de lægelige oplysninger skulle bruges som en forebyggende foranstaltning for at forhindre hovedskader ved eventuelle fald i forbindelse med epileptiske anfald. En hjelm ville som sådan ikke lette den daglige tilværelse i væsentlig grad.

Inden kvinden fik bevilget den håndsyede hjelm med kæbebeskytter, havde hun haft ca. 10 hovedskader på grund af epilepsi. I det aktivitetshus, hvor kvinden dagligt opholdt sig, var man ikke villig til at lade hende foretage sig noget uden beskyttelseshjelm, da der ikke kunne være en voksen ved hende hele tiden. Beskyttelseshjelmen var således en forudsætning for, at kvinden kunne gøre brug af tilbuddene i aktivitetshuset i det daglige. Uden hjelmen skulle kvinden være fastspændt til en kørestol og kun komme op og gå med en person ved hendes side hele tiden, idet hendes epileptiske anfald kom uden forvarsel.

Kvindens mor søgte på vegne af den nu 23-årige datter kommunen om hjælp til reparation af hjelmen med ny foring. Kommunen gav afslag på moderens ansøgning med den begrundelse, at der tidligere var givet afslag på ansøgning om hjelm, da den ikke betragtedes som et hjælpemiddel, jf. servicelovens § 97.

Ved genvurderingen anførte kommunen supplerende, at en beskyttelseshjelm var at betragte som en forebyggende foranstaltning, og i dette tilfælde var det for at forhindre hovedskader ved eventuelle fald i forbindelse med et epileptisk anfald. En hjelm kunne derfor ikke betragtes som et hjælpemiddel/forbrugsgode i henhold til servicelovens §§ 97-98, da den ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet. Da der ikke kunne bevilges en hjelm som hjælpemiddel/forbrugsgode, kunne der heller ikke ydes hjælp til reparation af samme.

Nævnet fandt ved sin afgørelse ligesom kommunen, at hjelmen ikke kunne betragtes som et hjælpemiddel efter servicelovens § 97, stk. 1, og at der derfor ikke kunne ydes hjælp til reparation heraf efter hjælpemiddelbestemmelserne.

Nævnet lagde vægt på, at formålet med anvendelsen af hjelmen udelukkende var at forebygge hovedskader i forbindelse med eventuelle fald ved epileptiske anfald. Da anvendelsen således var af forebyggende karakter, kunne betingelserne i servicelovens § 97, stk. 1, nr. 1-2, hvorefter hjælpemidlet i væsentlig grad skulle kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad lette den daglige tilværelse, ikke anses for opfyldt.

I moderens klage til Ankestyrelsen, som var indgivet uden fuldmagt, var det bl.a. anført, at moderen fandt det urimeligt, at fortolkning af love og paragraffer var forskellig fra kommune til kommune. Herefter var der i klagen redegjort for et eksempel fra en anden kommune med en kvinde på 25 år, som boede hjemme hos sine forældre, og som modtog social pension. Hun havde diagnosen Rett Syndrom ligesom kvinden i denne sag, og hun havde også epilepsi. Kvinden havde endvidere samme type hjelm som kvinden i denne sag, men den anden kvindes hjelm var gentagne gange blevet repareret betalt af kommunen uden problemer. Den eneste forskel var, at den anden kvinde modsat kvinden i denne sag havde en personlig hjælper.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen anmodede Ankestyrelsen om, at der blev fremsendt den fornødne fuldmagt. Kvindens mor oplyste i anledning af denne anmodning, at datteren på grund af sin funktionsnedsættelse var ude af stand til at give en fuldmagt. Moderen oplyste videre, at datteren ikke var umyndiggjort, og at der ikke var beskikket en værge for hende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om hjælp til reparation af kvindens håndsyede hjelm med kæbebeskytter kunne ydes efter den sociale lovgivning.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kvinden var berettiget til hjælp til reparation af sin håndsyede hjelm med kæbebeskytter, jf. § 97, stk. 1, nr. 1-2, i lov om social service sammenholdt med § 1 og § 5, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 123 af 19. februar 1998 om ydelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter servicelovens §§ 97 og 98. ( nu bekendtgørelse nr. 195 af 20. marts 2003).

Begrundelsen for afgørelsen var, at hjelmen måtte anses for at være et hjælpemiddel, som i kvindens tilfælde i væsentlig grad fandtes at afhjælpe følgerne af hendes funktionsnedsættelse og lette hendes daglige tilværelse. Hjelmen afbødede således hovedskader ved kvindens jævnlige fald på grund af epilepsi.

Ankestyrelsen lagde vægt på karakteren og omfanget af kvindens lidelse. Ifølge det i sagen oplyste led hun af Rett Syndrom kompliceret med epilepsi i form af grand mal (anfald uden forvarsel), som ofte var voldsomme og langvarige. Det var anført, at hun ikke kunne tage vare på sig selv.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på formålet med brug af hjelm i kvindens tilfælde. Det fremgik således, at hun brugte håndsyet hjelm med kæbebeskytter for at forhindre hovedskader ved fald i forbindelse med epileptiske anfald. Før hun begyndte at bruge hjelm, havde hun haft ca. 10 hovedskader på grund af epilepsi.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at kvinden havde et permanent behov for hjelmen til varigt brug i såvel det aktivitetshus, hvor hun dagligt opholdt sig, som hjemme. Ifølge sagens oplysninger var man i det aktivitetshus, hun var tilknyttet, af personalemæssige ressourcer ikke villig til at lade hende foretage sig noget uden beskyttelseshjelm, da der ikke kunne være en voksen ved hende hele tiden. Beskyttelseshjelmen var derfor en forudsætning for, at hun kunne gøre brug af tilbuddene i aktivitetshuset i det daglige.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at hovedskaderne ved fald i forbindelse med et epileptisk anfald ikke syntes at kunne afhjælpes på anden vis end enten ved brug af hjelm eller ved permanent anvendelse af kørestol. Det fremgik således, at hun uden hjelmen skulle være fastspændt til en kørestol og kun komme op og gå med en person ved sin side hele tiden, idet hendes epileptiske anfald kom uden forvarsel.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede ved behandlingen af sagen, at kvinden ikke havde været i stand til at give fuldmagt i sagen til sin mor. Ankestyrelsen foreslog således, at kommunen foranledigede, at der blev rettet henvendelse til statsamtet med henblik på beskikkelse af en værge.