Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-48-03 om tabt arbejdsfortjeneste - tillæg til ferieformål - hjælp på enkeltdage - løbende bevilling

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at en ansøger, som modtog hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, var berettiget til at få beregnet 1 % tillæg til ferieformål.

Ankestyrelsen fandt således, at personer der modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste har ret til at få beregnet et tillæg til ferieformål, uanset omfanget af den bevilgede tabte arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at beregning af tillæg til ferieformål på 1 % efter bekendtgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv. alene efter sin ordlyd stiller krav om at ydelsesmodtageren skal modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen bemærkede, at det var indgået ved Ankestyrelsen vurdering, at det fremgår af Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap, at tillæg til ferieformål efter bekendtgørelsen ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, og at man derfor ikke direkte i praksis vil kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 29

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 123

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en ansøger, som i flere år havde fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med møder på sygehuset vedrørende sin handicappede datter.

Kommunen gav ansøger afslag på at få beregnet 1 % tillæg til ferieformål efter § 11 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service (nugældende § 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2003). Kommunen begrundede afgørelsen med at der alene kunne beregnes 1 % tillæg ved årsskiftet til udbetaling 1. maj, såfremt der var udbetalt hjælp til tabt arbejdsfortjeneste den 31. december. Dette gjaldt alene for ansøgers ægtefælle.

Ansøger klagede over kommunens afslag.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse med en ændret begrundelse. Nævnet oplyste, at det var nævnets opfattelse, at der var betydelig forskel på feriepenge og tillæg til feriepenge efter ferielovgivningens regler og servicelovens regelsæt, som gav mulighed for udbetaling af feriepengelignende ydelser til ferieformål. Ydelserne efter de 2 regelsæt ville i praksis ikke kunne sammenlignes.

Nævnet anførte videre, at baggrunden for servicelovens regler ikke havde været at indføre ferielovens bestemmelser i sociallovgivningen, men at sikre personer, som får tabt arbejdsfortjeneste, ydelser til at holde ferie for i lighed med personer, der har lønindtægt.

Nævnet fandt herefter ikke grundlag for at fastslå, at servicelovens bestemmelser indebar, at der skulle beregnes ekstra tillæg til ferieformål i tilfælde, hvor der kun havde været tale om ydelse af kompensation for tabt lønindtægt i et meget begrænset antal dage i forbindelse med møder og besøg, og hvor beregning af ferietillæg ville udgøre et meget beskedent beløb, som ikke ville have afgørende betydning for feriemulighederne.

Nævnet fandt, at bekendtgørelsens ordlyd om, at der til personer, der ved årsskiftet modtager hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste skal beregnes 1 % tillæg, var møntet på personer, som er bevilget en kontinuerlig løbende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse. Nævnet fastholdt ved genvurderingen den tidligere trufne afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om retten til tillæg til ferieformål på 1 % af bruttoydelsen til personer, der modtager hjælp til tabt arbejdsfortjeneste, alene er beregnet på personer, som er bevilget en kontinuerligt løbende kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og ikke til personer, som er bevilget for enkeltdage, jf. dagældende § 11 i Socialministeriets bekendtgørelse af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var berettiget til at få beregnet 1 % tillæg til ferieformål af den bruttoydelse, som ansøger havde modtaget til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger, som følge af sin datters funktionsned-sættelse, havde fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkelte dage.

Ankestyrelsen lagde videre til grund, at det følger af § 11, stk. 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov social service (nu erstattet af § 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2003), at der til personer, der modtager hjælp til tabt arbejdsfortjeneste beregnes ved årsskiftet et tillæg til ferieformål på 1 % af bruttoydelsen i det forudgående kalenderår. Beløbet udbetales pr. 1. maj.

Ankestyrelsen fandt herefter, at personer der modtager hjælp til tabt arbejdsfortjeneste har ret til at få beregnet et tillæg til ferieformål på 1 % af bruttoydelsen, uanset omfanget af den bevilgede tabte arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at beregning af tillæg til ferieformål efter § 11, stk. 1 i ovennævnte bekendtgørelse alene efter sin ordlyd stiller krav om at ydelsesmodtageren skal modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at der var grundlag for at antage at tillæg til ferieformål efter § 11, stk. 1 er begrænset til personer, som modtager en kontinuerlig løbende hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen gjorde opmærksom på, at det var indgået ved Ankestyrelsens vurdering, at det følger af punkt 123 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap, at tillæg til feriemål efter bekendtgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv. ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, og at man derfor i praksis ikke direkte vil kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.