Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-49-03 om særlige tilfælde - ekstra omkostninger forbundet med kortvarig ferie i udlandet - psykisk funktionsnedsættelse - flybilletter - merudgifter

Resume:

Et forældrepar med to børn, hvoraf det ene barn havde en psykisk funktionsnedsættelse, som bl.a. medførte, at han ikke tålte lange transporter, var ikke berettiget til tilskud til dækning af ekstra omkostninger i form af flybilletter til familien i forbindelse med en uges skiferie.

Ankestyrelsen fandt efter en konkret vurdering af familiens situation, at det ikke var særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af rejsen, at der blev ydet tilskud til ekstra omkostninger i forbindelse med, at rejsen foregik med fly.

Ankestyrelsen lagde vægt på den samlede beskrivelse af familiens situation, og på, at det ikke kunne anses for usædvanligt, at familier med to børn benyttede fly, når de skulle på udlandsrejser, for at gøre transporttiden så kort som muligt. *)

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 28, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 2, stk. 2 og § 41, stk. 1

Note:

*) Se også SM C-40-03

* * * * *

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om et forældrepar med to adoptivbørn. Det ældste barn, en søn, havde siden ankomsten til Danmark haft flere vanskeligheder, som havde krævet særlige indsatser, for at han kunne udvikle sig. Han var vurderet som et tidligt følelsesmæssigt skadet barn. Sønnens funktionsnedsættelse gav sig bl.a. udslag i, at kan ikke kunne tåle lange transporter over 45 minutter, idet han fik kramper og rokkede - gik ind i sig selv.

Forældrene havde ultimo 2001 søgt kommunen om økonomisk dækning til skiferie til Østrig primo 2002 i form af flybilletter til hele familien samt sønnens hjælper. Forældrene vurderede, at sønnen ikke ville kunne klare den lange tur i bil - 1200 km. i et stræk. Derfor ønskede de at rejse med fly. Kommunen besluttede, grundet særlige omstændigheder omkring en aflyst skiferie med sønnens daværende heldagstilbud, helt ekstraordinært som en engangsydelse at bevilge de ansøgte merudgifter.

Forældrene vurderede efterfølgende, at skiferien havde været en god tur, og at de ikke længere havde behov for ekstra hjælp ved senere ferier. De ønskede fortsat at tage på skiferie og fortsat med fly. Ultimo 2002 søgte de derfor kommunen om dækning af merudgifter i forbindelse med en uges skiferie i Østrig primo 2003. Ansøgningen omfattede merudgiften ved eneundervisning af sønnen i at stå på ski samt merudgifter til flybilletter til hele familien.

Kommunen bevilgede merudgiften til eneundervisning, men gav afslag på ansøgningen om merudgifter til flybilletter. Begrundelsen var, at denne udgift ikke vurderedes at være en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af sønnen i hjemmet.

Forældrene påklagede kommunens afslag til nævnet. Under nævnets behandling af sagen anførte forældrene supplerende bl.a., at da sønnen fik kramper og rokkede - gik ind i sig selv -, skulle rejsetiden gøres kort. Da situationen omkring sønnen var uændret, undrede forældrene sig over kommunens afslag.

Nævnet fandt ved sin afgørelse ikke grundlag for at pålægge kommunen at yde forældrene hjælp til merudgifter til flyrejse i forbindelse med familiens skiferie 2003. Nævnet lagde vægt på, at udgiften til flybilletter ikke var en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af sønnen i hjemmet.

Nævnet var opmærksom på, at kommunen tidligere på grund af ganske særlige omstændigheder havde ydet familien hjælp til flybilletter. Dette gav imidlertid ikke grundlag for en anden afgørelse.

I forældrenes klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at situationen omkring sønnen var uændret i forhold til året før. Han fik stadig kramper og rokkede - gik ind i sig selv - under lange transporter over 45 minutter, hvorfor de ikke kunne rejse udenlands på anden måde end med fly. Samtidig havde de efter skiferien i 2002 gjort kommunen opmærksom på, at da skiferien havde givet sønnen mange sejre, ville de gentage successen i 2003, endda uden støtteperson. Hertil kom ingen reaktion om, at kommunen i så fald ikke ville yde støtte.

Videre anførte forældrene, at det var deres opfattelse, at intentionerne med servicelovens § 28 var økonomisk at ligestille familier med handicappede børn med normale familier, ikke mindst af hensyn til den samlede families trivsel.

I et supplerende brev fra forældrenes advokat var det bl.a. anført, at såvel kommunens som nævnets afgørelse led af formelle fejl, idet ingen af de to afgørelser var begrundet i tilstrækkelig grad

Ved sin genvurdering af sagen fastholdt nævnet sin afgørelse og henviste til den tidligere givne begrundelse. Nævnet henviste videre til udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, og fandt ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder som beskrevet i bestemmelsen. Nævnet henviste endelig til SM C-16-00.

Nævnet anførte videre, at sådan som sagen var beskrevet for nævnet, var nævnet enig med kommunen i, at der ikke forelå særlige omstændigheder i familiens situation i forbindelse med ansøgningen vedrørende skiferien i 2003. Det forhold, at forældrene havde et handicappet barn, fandt nævnet ikke i sig selv medførte, at der forelå særlige omstændigheder.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på yderligere belysning af udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 5. Efter denne bestemmelse kan der kun i særlige tilfælde efter en konkret vurdering ydes tilskud til dækning af ekstra omkostninger, der er forbundet med kortvarige ferieophold i udlandet.

Sagen blev behandlet som supplement til Ankestyrelsens praksis, herunder særligt SM C-16-00.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at forældrene ikke var berettiget til tilskud til dækning af ekstra omkostninger i form af flybilletter i forbindelse med familiens skiferie.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der i familiens situation ikke var beskrevet sådanne særlige forhold, at der i forbindelse med deres skiferie var grundlag for at pålægge kommunen at yde dem hjælp til ekstra omkostninger i form af flybilletter.

For at der kunne siges at være tale om "særlige tilfælde", jf. udlandsbekendtgørelsens § 1, stk. 5, måtte der efter Ankestyrelsens vurdering være beskrevet forhold i familiens situation, som gjorde det særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelse af rejsen, at kommunen ydede tilskud til ekstra omkostninger forbundet med en kortvarig ferie i udlandet.

Ankestyrelsen lagde vægt på den samlede beskrivelse af familiens situation.

Heraf fremgik bl.a., at sønnen var vurderet som et tidligt følelsesmæssigt skadet barn. Han fik kramper og rokkede - gik ind i sig selv - under lange transporter over 45 minutter. Forældrene vurderede derfor, at familien ikke kunne rejse udenlands på anden måde end med fly, da sønnen ikke kunne tåle lange rejser i bil.

Det fremgik videre af sagen, at forældrene efter deres første skiferie med sønnen, hvor de havde haft en hjælper med, havde vurderet, at de ikke længere havde behov for ekstra hjælp ud over eneundervisning af sønnen i at stå på ski.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at det ikke kunne anses for usædvanligt, at familier med to børn benyttede fly, når de skulle på udlandsrejser, herunder en skiferie på ca. 1 uge, for at gøre transporttiden så kort som muligt.

Ankestyrelsen fandt herefter ikke, at det var særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for gennemførelsen af familiens skiferie, at der blev ydet tilskud til ekstra omkostninger i forbindelse med at rejsen foregik med fly, selv om denne rejsemåde i familiens tilfælde kunne være det mest hensigtsmæssige af hensyn til sønnen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Ankestyrelsen bemærkede i forhold til kommunens og nævnets afgørelser, at begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24 efter Ankestyrelsens vurdering ikke fandtes at være opfyldt. Det var således ikke anført, på hvilke kriterier det administrative skøn var baseret. Ankestyrelsen havde dog bemærket sig, at nævnet ved sin genvurdering havde uddybet begrundelsen for sin afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 29. marts 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.