Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-50-03 om tabt arbejdsfortjeneste - tillæg til ferieformål - 12,5 % - ophør - hjælp på enkeltdage - løbende bevilling

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at en ansøger som havde modtaget og fortsat modtog hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage ikke var berettiget til at få beregnet 12,5 % tillæg til ferieformål.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udbetaling af 12,5 % tillæg til ferieformål ifølge ordlyden af Socialministeriets bekendtgørelse om tabt arbejdsfortjeneste mv. og Ankestyrelsens praksis forudsatte, at ansøger helt eller delvist var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet ansøger ifølge det oplyste i flere år havde haft en løbende bevilling på hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage. Det forhold at kommunen havde stillet krav om at modtage en ansøgning hver gang ansøger havde behov for tabt arbejdsfortjeneste kunne ikke begrunde en ændret vurdering.

Ankestyrelsen bemærkede, at det var indgået ved Ankestyrelsens vurdering, at det fremgår af Socialministeriets vejledning om sociale tilbud til børn og unge med handicap, at tillæg til ferieformål efter bekendtgørelsen ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, og at man derfor ikke i praksis direkte vil kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 29

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 42

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 43 af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap - pkt. 123

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en ansøger som i flere år havde haft en bevilling på hjælp til dækning af tabt

arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 29 på enkeltdage i forbindelse med undersøgelser mv. af sin handicappede søn.

Kommunen gav ansøger afslag på at få beregnet 12,5 % tillæg til ferie for den periode, hvor ansøger løbende havde modtaget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage.

Kommunen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger fortsat havde en bevilling af hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage og at ansøger derfor ikke var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, jf. § 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service (nu erstattet af § 13 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2003).

Ansøger klagede over kommunens afgørelse. I klagen var det bl.a. oplyst, at kommunen - uanset der ifølge kommunen var tale om en løbende bevilling af hjælp - havde stillet krav om, at ansøger indgav en konkret ansøgning til kommunen hver gang der var behov for at få hjælp til tabt arbejdsfortjeneste. Ansøger fandt derfor ikke, at der reelt var tale om en løbende bevilling af hjælp.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse, hvorefter ansøger ikke var berettiget til at få beregnet 12,5 % tillæg til feriemål efter bekendtgørelsens § 12.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der alene kunne ydes feriegodtgørelse for lønkompensation til personer, der ophørte med at modtage tabt arbejdsfortjeneste.

Nævnet lagde videre vægt på, at ansøger havde modtaget hjælp til tabt arbejdsfortjeneste siden 1997 og at ansøger fortsat måtte antages at skulle modtage tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med undersøgelser mv.

Nævnet fandt derfor ikke, at ansøger var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kan udbetales ferietillæg på 12,5 % af bruttoydelsen i de situationer, hvor der er tale en flerårig løbende bevilling af hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med undersøgelser mv., jf. servicelovens § 29.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger ikke var berettiget til at få beregnet 12,5 % tillæg til ferieformål i forbindelse med en løbende bevilling af hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage, jf. servicelovens § 29.

Begrundelsen var, at ansøger, som følge af sin søns funktionsnedsættelse, siden 1997 havde fået bevilget hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage i forbindelse med undersøgelser, tandlægebesøg mv.

Begrundelsen var videre, at der fortsat løbende ville være grundlag for at yde ansøger hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at udbetaling af tillæg til ferieformål i følge ordlyden af § 12 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 124 af 23. februar 1998 om merudgiftsydelse efter § 28 og hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 i lov om social service (nu erstattet af § 13 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2003) og Ankestyrelsens praksis forudsætter, at ansøgeren helt eller delvist er ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at ansøger, ifølge oplysningerne fra kommunen, havde haft en løbende bevilling på hjælp til tabt arbejdsfortjeneste siden 1997, dog således at kommunen samtidig havde stillet krav om at modtage en ansøgning fra ansøger hver gang, der konkret var behov for at få hjælp til tabt arbejdsfortjeneste.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var ophørt med at modtage hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste, idet ansøger ifølge det oplyste siden 1997 havde haft en løbende bevilling på hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste på enkelte dage.

Ankestyrelsen fandt videre ikke, at det forhold, at kommunen havde stillet krav om at modtage en konkret ansøgning fra ansøger hver gang der var behov for at få hjælp til tabt arbejdsfortjeneste, indebar at der i henhold til bekendtgørelsens § 12 var indtrådt ophør i perioderne mellem de enkelte bevillinger af hjælp til tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at § 12 i ovennævnte bekendtgørelse efter sit indhold, herunder det i bestemmelsen oplyste om grundlaget for beregningen af tillæg til ferieformål, hvorefter tillægget skal beregnes på grundlag af den udbetalte bruttoydelse inden for de forudgående 12 måneder, omfattede de situationer, hvor der - uanset om der samtidig blev stillet krav om ansøgning i forhold til det konkrete behov - var tale om en fortsat løbende bevilling af tabt arbejdsfortjeneste på enkeltdage.

Ankestyrelsen bemærkede, at det var indgået ved Ankestyrelsens vurdering, at det følger af punkt 123 i Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998 om sociale tilbud til børn og unge med handicap, at tillæg til ferieformål efter bekendtgørelsen om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv. ikke er feriepenge og ferietillæg i ferielovens forstand, og at man derfor ikke i praksis direkte vil kunne sammenligne ydelserne efter de 2 regelsæt.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.