Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-52-03 om terminalpleje - sygeplejeartikler - ernæringspræparat - egen betaling - kosttilskud - sparede udgifter

Resume:

Der kunne ydes hjælp til egenbetalingen til ernæringspræparatet Nutridrik.

Ankestyrelsen fandt, at der hverken i loven, forarbejderne eller vejledningen var holdepunkter for, at der kunne tages hensyn til eventuelle sparede kostudgifter.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002 - § 107

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 122

Sagsfremstilling:

En læge ansøgte på vegne af en ansøger kommunen, om der i henhold til servicelovens § 107 vederlagsfrit kunne bevilges proteindrik. Der var tale om en terminalpatient, som ikke kunne indtage tilstrækkelig mængder almindelig mad. Lægen havde derfor ordineret Nutridrik.

Kommunen meddelte samme dag, at udgiften til proteindrik ikke dækkedes. Ifølge Sundhedsministeriets bekendtgørelse af 11. maj 1998 ydedes der tilskud efter sygesikringsloven til sondeernæring og andre ernæringspræparater med 60 % af udgiften. Kommunen gav ikke tilskud til egenbetalingen på 40 %, da denne udgift blev sidestillet med udgiften til almindelig kost.

Lægen klagede på vegne af ansøger over den trufne afgørelse vedrørende afslag på hjælp til egenudgiften til sondekost i henhold til servicelovens § 107.

I klagen anførtes, at ansøger blev plejet i eget hjem som alternativ til at være indlagt på hospital, jf. servicelovens § 104. Præcis i denne situation var man stillet lige med patienter, der modtog plejen på et hospital. Det betød, at når man blev plejet i eget hjem, så skulle man ikke have udgifter, når man ikke ville have haft udgifterne under plejen på hospitalet.

Ved oversendelsen af klagen til nævnet meddelte kommunen, at den havde lagt lægens oplysninger til grund om, at ansøger var terminalpatient. Det var kommunens vurdering, at terminalpatienter, der ønskede at dø i eget hjem, som ikke ernæredes med sondekost eller andre særlige ernæringspræparater, ikke kunne modtage økonomisk hjælp til almindelig forplejning (mad og drikke), selv om de også ved indlæggelse på sygehus ville få forplejning vederlagsfrit.

Afslag på Nutridrik var givet med henvisning til Sundhedsministeriet vejledning (nr. 73) af 11. maj 1998, pkt. 7, § 107 i lov om social service og § 17 i lov om social pension.

Af punkt 5 i vejledningen om sygesikringstilskud til lægeordineret ernæringspræparater fremgik, at da den månedlige udgift til almindelig ernæring ifølge Forbrugerstyrelsen svarede til ca. 40 % af den gennemsnitlige månedlige udgift til ernæringspræparater, var sygesikringstilskuddet fastsat til 60 procent af patientens udgifter til ernæringspræparater m.m.

Nævnet fandt, at ansøger var berettiget til tilskud til betaling af ernæringspræparatet Nutridrik.

Nævnet ændrede således kommunens afgørelse.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøger på ansøgningstidspunktet var omfattet af personkredsen, hvortil der kunne ydes hjælp til bl.a. egenudgiften til f.eks. sondeernæring, såfremt udgiften ikke dækkedes på anden vis, idet ansøger befandt sig i terminalstadiet af sin sygdom.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger som nævnt befandt sig i terminalfasen af sin sygdom med svækkelse i en grad, så almindelig mad ikke kunne indtages i tilstrækkelige mængder, og at han blev passet i sit hjem.

Nævnet lagde tillige vægt på, at præparatet var ordineret af ansøgers læge samt at præparatet er katalogiseret som tilskudsberettiget ernæringspræparat.

Da hjælpen efter servicelovens § 107 ydes uden hensyn til økonomiske forhold, havde nævnet ikke taget stilling til afgørelsen i henhold til pensionslovens § 17.

I klagen til Ankestyrelsen blev det bl.a. anført, at hvis der til terminalpatienter, der ønskede at dø i eget hjem, blev ydet hjælp til sondeernæring/andre ernæringspræparater, ville der være en stor forskelsbehandling i forhold til terminalpatienter, der kunne spise og havde udgifter til almindelig kost. Kommunen stillede det spørgsmål, om det var hensigten med servicelovens § 107, at der også skal ydes hjælp til ganske almindelig kost, så snart diagnosen var terminal§

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt der kunne ydes hjælp til egenbetaling af Nutridrik til en ansøger, der befandt sig i terminalfasen og blev passet i hjemmet og som ikke kunne indtage tilstrækkelige mængder almindelig mad.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at nævnet havde været berettiget til at pålægge kommunen at yde hjælp til egenbetalingen af ernæringspræparatet Nutridrik.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der ikke fandtes at være hjemmel til fratræk i egenbetalingen for eventuelt sparede udgifter.

Det fremgår af servicelovens § 107, stk. 1, at kommunen, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, kan yde hjælp til sygeplejeartikler og lignende, når

1) nærstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. § 104, passer en døende,

2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller yder tilskud efter § 76 til hjælp, som familien selv antager, eller

3) et hospice varetager plejen.

Stk. 2 Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen lagt vægt på, at der hverken af loven, forarbejderne hertil eller i Socialministeriets vejledning nr. 59 af 6. marts 1998 om sociale tilbud til ældre, kapitel 10 om plejevederlag m.v. var holdepunkter for at fortolke bestemmelsen således, at der kunne foretages fratræk for sparede udgifter.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at bestemmelsen ikke var trangsbestemt.

Ankestyrelsen havde ved afgørelsen lagt til grund, at ansøger var fundet omfattet af personkredsen i servicelovens § 107 og at betingelserne i øvrigt for at yde hjælpen var anset for opfyldt.

Ankestyrelsen tog således alene stilling til spørgsmålet om egenbetalingen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.