Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-59-03 om merudgift - handicap - voksne - personkreds - ikke synlig - ikke umiddelbart konstaterbar funktionsevnenedsættelse - cøliaki - diætkost - bagatelgrænse

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at en ansøger som havde fået konstateret cøliaki var omfattet af den personkreds som kunne få hjælp efter servicelovens bestemmelse om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at personkredsen i servicelovens bestemmelse om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ifølge såvel ordlyden som forarbejderne var udvidet i forhold til den personkreds der var omfattet af den tidligere gældende bestemmelse.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at det ikke, ifølge en vejledende udtalelse fra Socialministeriet, var udelukket, at personer med cøliaki kunne være omfattet af merudgiftsbestemmelsen.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at cøliaki efter sin art og omfang kunne sidestilles med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom) samt at det anførte i Socialministeriets vejledning om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse ikke var til hinder for at personer med cøliaki tillige kunne anses for omfattet af bestemmelsen. *)

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 84, stk. 1 og § 84, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100, stk. 1 og § 100, stk. 3

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002 om ændring af vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap (Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse) -

Note:

*) SM C-14-00 ophæves

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en kvinde, som havde fået konstateret cøliaki og som derfor skulle overholde en glutenfri diæt.

Kommunen gav afslag på hjælp til dækning af merudgifter til diætkost med henvisning til at ansøgers merudgifter til diætkost ikke oversteg 500 kr. månedligt, jf. servicelovens § 84, stk. 3.

Ansøger påklagede kommunens afgørelse til det sociale nævn og oplyste bl.a. i klagen, at Astma- og Allergi Forbundet havde oplyst, at kommunens beregnede udgift til diætkost skulle tillægges ca. 15 %, idet denne stigning svarede til den stigning der var sket i lov om social service i perioden 1998-2003.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afslag på hjælp med en ændret begrundelse. Nævnet fandt ikke, at ansøger var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84. Nævnet lagde herved vægt på ordlyden af § 1, stk. 1 og stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002.

Nævnet lagde videre vægt på det oplyste i Socialministeriets vejledning om ændring af vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap, hvorefter der i bekendtgørelsens § 2 især sigtes til gruppen af personer med PKU eller Føllings sygdom og cystisk fibrose samt, at Socialministeriet i Ankestyrelsens afgørelse refereret i SM C-14-00, havde udtalt, at det ikke havde været forudsat at alle persongrupper med medfødte lidelser eller mangler, som f.eks. fødevareallergi eller andre medfødte allergiske lidelser, skulle være omfattet af ovennævnte § 2. Socialministeriet havde videre udtalt, at personer med cøliaki ikke, efter ministeriets opfattelse, var omfattet af målgruppen i servicelovens § 84.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse.

Forud for Ankestyrelsens vurdering af sagen anmodede Ankestyrelsen Socialministeriet om at fremkomme med eventuelle fortolkningsbidrag til brug for vurderingen af, hvorvidt personer med lidelsen med cøliaki var omfattet af servicelovens § 84, som ændret pr. 1. januar 2003.

Socialministeriet udtalte herefter bl.a., at det fremgik af bemærkningerne til lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (førtidspensionsreformen), at personkredsen i servicelovens § 84 var ændret i forhold til tidligere, idet bl.a. den særlige diagnoseliste var opgivet. Ydelsen i servicelovens § 84 rettede sig nu til alle personer mellem 18 og 65 år, som havde varigt nedsat funktionsevne, som følge af medfødt handicap eller senere opstået sygdom eller som følge af ulykkesskader. Ministeriet oplyste videre, at selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte ville være en lægelig diagnostiseret lidelse, der angav en betydelig og varig nedsættelse af kropslige eller kognitive funktioner, var det imidlertid den samlede vurdering af funktionsevnenedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, og de deraf affødte behov for kompensation for merudgifter og andre tilbud, der var afgørende for berettigelsen til de særlige kompenserende ydelser.

Socialministeriet fandt herefter ikke, at det var udelukket, at personer med lidelsen cøliaki kunne være omfattet af servicelovens § 84, hvis den pågældende opfyldte de øvrige betingelser for støtte efter § 84.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af hvorvidt personer med lidelsen cøliaki var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84, jf. lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (førtidspensionsreformen).

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84, stk. 1, sammenholdt med § 2, stk. 1, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002.

Ankestyrelsen tilbagesendte herefter sagen til nævnet med henblik på fornyet vurdering og afgørelse af om ansøgers udgifter oversteg minimumsbeløbet i servicelovens § 84, stk. 3.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at ansøger led af cøliaki og at ansøger derfor skulle følge en glutenfri diæt.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ifølge servicelovens § 84, stk. 1, yder hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at det fremgår af § 1, stk. 2, i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002, at der med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger. I Socialministeriets vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002 var som eksempler nævnt udviklings-hæmning, sindslidelser, epilepsi, nedsat bevægelsesfunktion m.v.

Ankestyrelsen fandt ikke, at ansøger var omfattet af personkredsen i bekendtgørelsens § 1, stk. 2, idet ansøgers cøliaki lidelse ikke, efter Ankestyrelsens opfattelse, havde konsekvenser af indgribende karakter i den daglige tilværelse og medførte at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at cøliaki var en ikke synlig eller umiddelbar konstaterbar nedsat funktionsevne, som blev afhjulpet ved glutenfri kost.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at ansøger var omfattet af personkredsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, hvorefter personer med medfødte misdannelser eller mangler, men ikke synligt eller umiddelbart konstaterbar nedsat funktionsevne, kan få dækket nødvendige merudgifter til diæt, når forskrifter om diæt og lignende følges.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det fulgte af såvel ordlyden af servicelovens § 84 som forarbejderne (LF 137 00/01) til bestemmelsen, at personkredsen var udvidet i forhold til den personkreds, der var omfattet af servicelovens § 84 før 1. januar 2003.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at Socialministeriet vejledende havde udtalt, at personkredsen i servicelovens § 84 omfattede alle mellem 18 og 65 år, som havde en varigt nedsat funktionsevne. Det afgørende var ikke den lægelige diagnose, men derimod den pågældendes muligheder for at begå sig i sin daglige tilværelse. Det var således efter ministeriets opfattelse ikke udelukket, at personer med cøliaki kunne være omfattet af servicelovens § 84 (som ændret med virkning fra 1. januar 2003).

Ankestyrelsen lagde herefter vægt på, at lidelsen cøliaki efter sin art og omfang kunne sidestilles med phenylketonuri (PKU eller Føllings sygdom) samt at det anførte i Socialministeriets vejledning nr. 106 af 23. oktober 2002, hvorefter personkredsen i bekendtgørelsens § 2, stk. 1 især ville være personer med phenylketonuri og cystisk fibrose, ikke var til hinder for at personer med cøliaki tillige blev anset for omfattet af bestemmelsen.

Ankestyrelsen bemærkede, at Ankestyrelsen ved afgørelsen alene havde forholdt sig lidelsen cøliaki. Ankestyrelsen havde således ikke taget stilling til, hvorvidt personer med andre typer af allergi, herunder fødevareallergi kunne være omfattet af personkredsen i servicelovens § 84, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 18. oktober 2016, da den er erstattet af principafgørelse 67-16.