Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-18-04 om boligindretning - dørautomatik - dissemineret sklerose - forlade huset på egen hånd

Resume:

En kvinde, der var permanent kørestolsbruger på grund af dissemineret sklerose, fandtes berettiget til hjælp til dørautomatik til sin havedør efter servicelovens regler om boligindretning. Dørautomatik måtte således efter en konkret vurdering anses for at være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for hende.

Der blev lagt vægt på, at kvinden uden dørautomatik ikke ville være i stand til at forlade sit hus og lukke og låse efter sig på egen hånd uden bistand fra andre, og på, at de hjælpere, der ydede hjælp til personlig pleje, ikke sås at have mulighed for også at yde assistance i forbindelse med åbning, lukning og låsning af døre i alle de tilfælde, hvor kvinden måtte have behov for det.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 764 af 26. august 2003 - § 102, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 1

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en kvinde, der led af dissemineret sklerose. Hendes kræfter var meget svingende, og nogle dage var hun mobiliseret i kørestol 3-4 timer dagligt, mens hun på andre dage var konstant sengeliggende. Når hun var oppe, anvendte hun en joystik-styret el-kørestol, som hun selv kunne køre. Hun havde to kørestole til rådighed, en til indendørs brug og en til udendørs.

Kvinden var bevilget hjælp 31½ timer ugentligt til plejeopgaver (morgentoilette, toiletbesøg, spisning og drikke). Hjælpen var nøje udmålt til disse opgaver. Hun kunne selv tilrettelægge, på hvilke tider af døgnet hjælpen skulle komme.

Kvinden ansøgte kommunen om hjælp til dørautomatik til havedøren. Der var ikke dørautomatik til andre døre. Hun ønskede at kunne komme ud i haven og se til sine dyr 2-3 gange dagligt samt at køre ture i området. Hun havde som følge af sklerosen et meget nedsat funktionsniveau og kunne derfor ikke selv lukke havedøren efter sig. Dette betød, at døren stod åben, hvis hun forlod huset, når hun var alene hjemme. Om vinteren medførte det, at der blev koldt i stue og køkken. Samtidig oplevede hun en utryghed ved at lade døren stå åben i forhold til risiko for tyveri.

Kommunen meddelte afslag på ansøgningen om dørautomatik i henhold til servicelovens § 102, stk. 1. Begrundelsen var, at det blev vurderet, at kvinden kunne planlægge besøgene i haven i forhold til, at der var en anden person i hendes hjem, som kunne hjælpe med at lukke døren indenfor det tidsrum, hvor hun var mobiliseret i kørestolen. På denne baggrund vurderedes det ikke, at boligen i væsentlig grad ville blive et bedre opholdssted for kvinden ved bevilling af dørautomatik.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at en dørautomatik på kvindens havedør ikke kunne anses for at være nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for hende.

Nævnet lagde herved især vægt på, at kvinden på sine gode dage alene opholdt sig 3-4 timer i sin joystik-styrede el-kørestol. Hun var bevilget hjælp til personlig pleje 31½ time om ugen. Hun kunne selv tilrettelægge, på hvilke tidspunkter af døgnet hjælpen skulle være til rådighed. Herved havde hun mulighed for at planlægge, hvornår der kunne være en person til stede i huset, som kunne åbne og lukke havedøren for hende. Der blev endvidere lagt vægt på, at kvinden var bevilget to el-kørestole, en primært til indendørs brug og en til udendørs brug. Hun havde brug for hjælp ved overflytning fra og til disse el-kørestole. Der skulle således være en person i hendes bolig, som også ville kunne åbne og lukke havedøren, når hun opholdt sig i haven.

I Skleroseforeningens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at den hjælp, som kvinden modtog, var nøje udmålt til plejeopgaver. Denne hjælp var ikke mulig at anvende til at åbne og lukke døre. Kvinden kunne ikke åbne, lukke eller låse sin dør og kunne derfor ikke forlade området.

Det var videre anført, at kvinden ved forflytning til den udendørs el-kørestol ville kunne færdes udendørs og på markarealer med låst dør. Skulle hun køre indendørs på grund af f.eks. regnvejr ville hun kunne blive i den udendørs el-kørestol, indtil aftalt hjælp kom. Dørautomatik kunne gøre boligen bedre egnet som opholdssted og give mulighed for personlig frihed i den udstrækning, kræfterne rakte.

Kvinden oplyste på Ankestyrelsens forespørgsel, at hun uden dørautomatik ikke kunne komme ud af huset. Hun kunne heller ikke benytte husets anden dør. Hvis hun først var placeret i en af sine kørestole, ville hun med dørautomatik ved egen hjælp uden en hjælpers tilstedeværelse være i stand til at forlade huset og lukke/låse efter sig, og hun ville også være i stand til at komme ind i huset igen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om kvinden var berettiget til hjælp til dørautomatik til sin havedør, jf. servicelovens § 102, stk. 1.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kvinden var berettiget til hjælp til dørautomatik til sin havedør efter servicelovens regler om boligindretning.

Begrundelsen for afgørelsen var, at dørautomatik til kvindens havedør efter en konkret vurdering måtte anses for at være nødvendig for at gøre hendes bolig bedre egnet som opholdssted for hende.

Ankestyrelsen lagde til grund, at kvinden som følge af dissemineret sklerose var kørestolsbruger, og at hendes funktionsniveau var meget nedsat. På gode dage var hun mobiliseret i kørestol 3-4 timer dagligt, og hun ønskede at kunne komme ud i sin have samt ud på ture i området. Hun havde ikke dørautomatik til andre døre, og hun kunne ikke uden bistand fra andre åbne, lukke eller låse sin dør.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kvinden uden dørautomatik ikke ville være i stand til at forlade sit hus og lukke og låse efter sig på egen hånd uden bistand fra andre. Hun havde således oplyst overfor Ankestyrelsen, at hun uden dørautomatik ikke kunne benytte nogen af dørene i sit hus, når hun var alene, selv om hun var mobiliseret i en af sine kørestole.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at den hjælp, som kvinden var bevilget fra kommunen i 31½ time pr. uge, var nøje udmålt til personlig pleje (morgentoilette, toiletbesøg samt spisning og drikke). Selv om kvinden selv kunne tilrettelægge hjælpen, sås der ikke at være mulighed for, at hendes hjælpere ydede hende assistance i forbindelse med åbning, lukning og aflåsning af døre i alle de tilfælde, hvor hun måtte have behov for det.

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at dørautomatik på kvindens havedør i forhold til hendes funktionsnedsættelse ville kunne afhjælpe og i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved hendes ophold i egen bolig.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.