Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-2-05 om andre kørselsordninger - kørselsbehov - funktionsniveau - svær lungesygdom - bil - hjælpemidler

Resume:

En ansøger der var svært lungesyg, med et betydeligt nedsat funktionsniveau, der nødvendiggjorde iltbehandling hele tiden, fandtes berettiget til støtte til køb af bil, hvor ægtefællen skulle fungere som chauffør.

Ansøgers kørselsbehov, der var opgjort til 10-15.000 km. årligt, kunne efter en samlet vurdering af hendes alder, almentilstand og forholdene i øvrigt ikke mest hensigtsmæssigt tilgodeses ved andre ordninger, herunder individuel handicapkørsel.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 708 af 29. juni 2004 - § 99

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 1

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en 68-årig kvinde, der led af en svær kronisk obstruktiv lungelidelse og hjerteinkompensation efter blodprop samt sukkersyge og knogleskørhed.

Hun havde en gangdistance indendørs på 10-15 meter, hvorefter hun fik åndenød. Hun kunne ikke færdes ude på egen hånd grundet sine helbredsmæssige forhold, og hun skulle medbringe ilt overalt. Det var oplyst, at hun færdedes med rollator indendørs og med rollator eller i kørestol udendørs.

Hun havde søgt om støtte til køb af bil til brug ved kørsel til blandt andet lægebesøg, behandling, indkøb og familiebesøg. Det fremgik af en oversigt udarbejdet af ægtefællen, at det årlige kørselsbehov ville udgøre 10-15.000 km. Boligen var ikke beliggende i nærheden af indkøbsmuligheder.

Amtskommunen gav afslag på støtte til køb af bil.

Amtskommunen begrundede afgørelsen med, at hendes begrænsede samlede kørselsbehov til begrænsede formål mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre ordninger, herunder handicapkørselsordning. Der blev desuden lagt vægt på, at en bevilling af støtte til køb af bil ikke i tilstrækkelig grad ville gøre hende selvhjulpen.

Det sociale nævn stadfæstede afgørelsen.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at en bil ikke i væsentlig grad kunne afhjælpe følgerne af kvindens funktionsnedsættelse og derved i væsentlig grad lette hendes daglige tilværelse.

Nævnet lagde vægt på, at hun på grund af den beskrevne helbredstilstand kun i begrænset omfang havde mulighed for at benytte en bil. Nævnet havde taget i betragtning, at hun ikke kunne færdes udendørs i regn, slud og blæsevejr samt det forhold, at hun ved den mindste bevægelse fik åndenød og efterfølgende behov for hvile.

Dette forhindrede hende efter nævnets vurdering i daglig brug af bilen i forbindelse med indkøb og aktiviteter.

Nævnet vurderede således, at hendes begrænsede kørselsbehov ud fra hendes helbredstilstand samt forholdene i øvrigt bedst kunne tilgodeses ved andre ordninger om individuel handicapkørsel.

Ankestyrelsen anmodede i brev det sociale nævn om en uddybende begrundelse.

Nævnet oplyste, at nævnet havde lagt afgørende vægt på de foreliggende oplysninger om, at kvinden ikke kunne færdes udendørs i regn, slud og blæsevejr. Nævnet havde forstået disse oplysninger således, at hun ikke ville kunne komme omkring i hverdagen, selvom hun havde en handicapbil, idet alene transporten fra bolig til bil eller fra P-plads til forretning ville være for belastende for hende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvorvidt kvinden var berettiget til støtte til køb af bil, herunder vurdering af hendes kørselsbehov.

Afgørelse:

Kvinden fandtes at være berettiget til støtte til køb af bil.

Begrundelsen for afgørelsen var, at hendes funktionsevne og gangdistance på baggrund af en konkret vurdering måtte anses for varigt nedsat i et sådant omfang, at det i væsentlig grad forringede hendes evne til at færdes.

Bevilling af støtte til køb af bil ville efter Ankestyrelsens opfattelse i væsentligt omfang kunne afhjælpe hendes funktionsnedsættelse og dermed lette den daglige tilværelse.

Endvidere var hendes samlede kørselsbehov efter det oplyste af et sådant omfang, at det ikke mere hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre ordninger.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hun led af en svær kronisk obstruktiv lungelidelse, hjerteinkompensation efter blodprop, sukkersyge og knogleskørhed.

Hun havde en gangdistance indendørs på 10-15 meter, hvorefter hun fik åndenød

Hun kunne ikke færdes ude på egen hånd grundet sine helbredsmæssige forhold, og hun skulle medbringe ilt overalt. Ankestyrelsen vurderede, at hendes generelle helbredsmæssige tilstand og indskrænkede mobilitet ikke gav mulighed for, at hun regelmæssigt kunne anvende offentlige transportmidler.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var dokumentation for, at hun på grund af sine helbredsmæssige forhold var forhindret i at benytte bilen til daglige indkøb og aktiviteter. Der blev lagt vægt på, at hendes mand havde mulighed for at fungere som chauffør for hende i det omfang, hun havde behov for at benytte bil, og at hun med hans hjælp kunne gå ud til bilen. Hun havde mulighed for at medbringe kørestol og iltflasker i forbindelse med transport i bilen.

Ankestyrelsen lagde til grund, at hun tog på besøg hos familie og venner, kørte til læge og hospital samt deltog i indkøb. Det var oplyst, at hendes årlige kørselsbehov til disse formål udgjorde mellem 10-15.000 km. Hun havde til hensigt at intensivere kontakten med sine familiemedlemmer bosiddende i blandt andet Esbjerg, Kolding, Århus og København.

Ankestyrelsen fandt ud fra en samlet vurdering af hendes alder, almentilstand og forholdene iøvrigt ikke, at hendes kørselsbehov mest hensigtsmæssigt kunne tilgodeses ved andre ordninger, herunder ordninger om individuel handicapkørsel.

Ankestyrelsen fandt det således ikke dokumenteret, at handicapkørselsordningen havde et sådant omfang, at anvendelse af denne ordning ville kunne opfylde hendes samlede kørselsbehov, herunder behov for transport over længere strækninger.