Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-15-05 om maling af lejlighed - arbejdsløn - merudgifter ved forsørgelsen

Resume:

En ansøger, der led af muskelsvind og som modtog højeste førtidspension og plejetillæg, og som havde hjælp hele døgnet, idet hun havde 5 hjælpere ansat til personlig pleje, var efter en konkret vurdering berettiget til dækning af nødvendige merudgifter til udgifter til arbejdsløn til malerarbejde i sin lejlighed og til reparationer i forbindelse med dette arbejde.

Der var ud fra det oplyste tale om en nødvendig renovering af ansøgerens lejlighed, og ansøgeren ville ikke selv kunne udføre arbejdet. Hun var alene og havde således ikke en ægtefælle eller samlever, der kunne påtage sig arbejdet. Der var desuden ikke en vedligeholdelseskonto for lejligheden, hvoraf udgiften ville kunne afholdes.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 84

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100

Sagsfremstilling:

Ansøgeren led af muskelsvind og modtog højeste førtidspension og plejetillæg. Hun havde 5 hjælpere ansat efter servicelovens § 77 og havde hjælp hele døgnet. Hun søgte om hjælp til merudgifter efter servicelovens § 84 og herunder hjælp til maling af lejlighed og reparationer i forbindelse hermed.

Prisen var ifølge overslag på 17.100 kr. + moms. Det var oplyst, at lejligheden ikke havde været malet i 10 år.

Kommunen fandt, at ansøgeren var omfattet af personkredsen i § 84, men gav afslag på hjælp til maling af lejligheden og reparationer af køkkenet. Kommunen begrundede afgørelsen med, at der ikke var tale om en handicapbetinget merudgift, men løbende vedligeholdelse, som skulle afholdes af ansøgerens egen indtægt.

Det sociale nævn fandt, at ansøgeren havde ret til at få betalt merudgifterne ved maling af lejligheden og reparationerne.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at ansøgerens stærkt nedsatte fysiske funktionsevne umuliggjorde, at hun selv malede lejligheden og reparerede køkkenet med den konsekvens, at arbejdet skulle udføres af en anden person. Omkostningerne ved at lade arbejdet udføre af en anden person var således en direkte følge af den nedsatte funktionsevne og derfor en udgift, der var omfattet af servicelovens § 84.

Nævnet fandt, at udgiften til maling, pensler, malerruller, afdækning, grundrens m.v. var uden relation til funktionsevnenedsættelsen og skulle betales af hende selv, jf. § 4, stk. 1 og 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84.

Nævnet hjemviste denne del af sagen til kommunen med henblik på beregning af merudgifter ved maling af ansøgerens lejlighed og reparation af køkkenet.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen behandlede sagen til afklaring af, hvorvidt omfattende malerarbejde i ansøgerens bolig var omfattet af servicelovens regler i § 84 om dækning af nødvendige merudgifter.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøgeren ud fra en konkret vurdering var berettiget til dækning af udgifter til arbejdsløn til malerarbejde i sin lejlighed og til reparationer i forbindelse med dette arbejde.

Begrundelsen var, at det er en betingelse for at få hjælp efter § 84, at der er tale om nødvendige merudgifter som følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos ansøgeren. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation. Udgifter, som den pågældende selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger ved den daglige livsførelse på grund af den nedsatte funktionsevne, skulle afholdes af den pågældende selv.

Merudgifterne skulle være sandsynliggjorte, for at der kunne ydes hjælp efter bestemmelsen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der i bemærkningerne til lovforslaget til § 84, LF 137 00/01, som eksempel på, hvilke ydelser merudgiftsydelsen skal dække, er nævnt nødvendige håndværkerudgifter.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at det ansøgte malerarbejde og reparationerne i forbindelse hermed ud fra det oplyste måtte betragtes som en nødvendig renovering af ansøgerens lejlighed og på, at ansøgeren efter det oplyste ikke selv ville kunne udføre arbejdet.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at ansøgeren ud fra de foreliggende oplysninger var alene og ikke havde en ægtefælle eller samlever, der kunne påtage sig arbejdet.

Ankestyrelsen lagde endelig lagt vægt på, at der efter det oplyste ikke var en vedligeholdelseskonto for lejligheden, hvoraf udgiften ville kunne afholdes.

Under hensyn til ovenstående fandt Ankestyrelsen, at udgiften til arbejdsløn til maling af lejligheden og reparation i forbindelse med malerarbejdet konkret var en nødvendig merudgift.