Bilag
O V E R E N S K O M S T
mellem
Kongeriget Danmark og Den Portugisiske Republik til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for
så vidt angår indkomstskatter
Kongeriget Danmark og Den Portugisiske Republik,
der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt
angår indkomstskatter,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Personer omfattet af overenskomsten
Denne overenskomst skal finde anvendelse på
personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende
stater.
Artikel 2
Skatter omfattet af overenskomsten
1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på
skatter på indkomst, der udskrives på vegne af en kontraherende
stat eller af dens politiske eller administrative underafdelinger eller
lokale myndigheder uden hensyn til, hvordan de opkræves.
2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter,
der pålægges hele indkomsten eller dele af indkomst, herunder
skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast
ejendom, skatter, der pålignes den samlede lønsum, der er betalt
af foretagender, samt skatter på formueforøgelse.
3. De gældende skatter, på hvilke
overenskomsten skal finde anvendelse, er især:
a) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten;
(ii) den kommunale indkomstskat;
(iii) den amtskommunale indkomstskat;
(herefter omtalt som »dansk skat«);
b) i Portugal:
(i) den personlige indkomstskat (Imposto sobre o Rendimento das Pessoas
Singulares - IRS);
(ii) selskabsskatten (Imposto sobre o Rendimento das Pessoas Colectivas
- IRC);
(iii) den lokale ekstraskat på selskabsskatten
(Derrama);
(herefter omtalt som »portugisisk skat«).
4. Overenskomsten skal også finde anvendelse
på skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen
for overenskomstens undertegnelse udskrives som tillæg til eller i
stedet for de gældende skatter. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som
er foretaget i deres respektive skattelove.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen,
har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne
betydning:
a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat«
betyder Danmark eller Portugal, alt efter sammenhængen;
b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med
folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte
blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan
udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og
udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og
de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på
efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og Grønland;
c) udtrykket »Portugal« betyder Den Portugisiske Republiks territorium
beliggende på det europæiske kontinent, øgrupperne
Azorerne og Madeira, de respektive territorialfarvande samt enhver anden
zone, inden for hvilken Den Portugisiske Republik i overensstemmelse med
portugisisk lovgivning og folkeretten har suverænitetsrettigheder eller
jurisdiktion, for så vidt angår efterforskning og udvinding,
bevaring og forvaltning af naturressourcer, hvad enten disse er levende eller
ikke, som findes i vandene over havbunden, på havbunden og i dennes
undergrund;
d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver
anden sammenslutning af personer;
e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk
person;
f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i
den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives
af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et
foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat;
g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib
eller fly, der anvendes af et foretagende i en kontraherende stat, bortset
fra tilfælde, hvor skibet eller flyet udelukkende anvendes mellem
pladser i den anden kontraherende stat;
h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder:
(i) i Danmark:
skatteministeren eller hans befuldmægtigede
stedfortræder;
(ii) i Portugal:
finansministeren, generaldirektøren for skatter (Director-Geral
dos Impostos) eller deres befuldmægtigede
stedfortræder;
i) udtrykket »statsborger« betyder:
(i) enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende
stat;
(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver
forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en
kontraherende stat.
2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten
til hver en tid skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre
andet følger af sammenhængen, tillægges den betydning, som
det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik
på de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet
enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå
forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love, der anvendes i
denne stat.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der
er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person, som i
henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på
grund af bopæl, hjemsted, ledelsens sæde eller ethvert andet
kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver
dertil hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal
myndighed. Dette udtryk omfatter imidlertid ikke en person, som er
skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne
stat.
2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende
stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:
a) Han skal anses for kun at være hjemmehørende i den
stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed. Hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være
hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine
livsinteresser).
b) Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt
for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin
rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.
c) Hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis
han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at
være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger.
d) Hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er
statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente
myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig
aftale.
3. I tilfælde, hvor en ikkefysisk person efter
bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende
stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat,
hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast
driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes
virksomhed helt eller delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
b) en filial;
c) et kontor;
d) en fabrik;
e) et værksted; og
f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet
sted, hvor naturforekomster udvindes.
3. a) En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde
udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 6
måneder.
b) Medmindre bestemmelserne i stykke 4, 6 og 7 i denne artikel
medfører andet, skal et foretagende i en kontraherende stat, som
leverer tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, gennem ansatte eller
andet personale i den anden kontraherende stat, anses for at have fast
driftssted i denne anden stat, men kun i det omfang sådan virksomhed
varer mere end 6 måneder inden for en
12-måneders-periode.
4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:
a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på
oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende
foretagendet;
b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;
c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet
udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;
d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for
foretagendet;
e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik
på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller
hjælpende karakter for foretagendet;
f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at
udøve enhver kombination af de i litra a)-e) nævnte aktiviteter,
forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat
af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende
karakter.
5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 i tilfælde,
hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant
som omhandlet i stykke 6, handler på et foretagendes vegne, og som har
og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til
at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for
at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som
denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons
virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt
i stykke 4, og som, hvis den var udøvet gennem et fast
forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et
fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.
6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast
driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed
i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden
uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer
handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.
7. Den omstændighed, at et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller
som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast
driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv
medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det
andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i
en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af
land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat.
2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den
betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den
pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle
tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og
redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder, på hvilke
bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og
andre naturforekomster. Skibe, både og fly skal ikke anses for fast
ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse
på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller
benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.
De forudgående bestemmelser skal også finde
anvendelse på indkomst fra rørlig ejendom eller indkomst, der
hidrører fra tjenesteydelser forbundet med anvendelsen af eller retten
til at anvende fast ejendom, når indkomsten under skattelovgivningen i
den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er
beliggende, henføres til indkomst af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde
anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et
foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved
udøvelsen af frit erhverv.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér
beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat,
men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste
driftssted.
2. Medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører
andet, skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat
driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér
beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste
driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at
opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt
foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende
virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under
fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis
faste driftssted det er.
3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds
fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er
afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til
ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er
beliggende, eller andetsteds. Der skal imidlertid ikke indrømmes
sådant fradrag for eventuelle beløb, der (på anden
måde end som godtgørelse af faktiske udgifter) betales af det
faste driftssted til foretagendets hovedkontor eller til et af dets
øvrige kontorer som royalties, honorarer eller andre lignende
betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller som
provision for udførelse af særlige tjenester eller for
administration eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et
bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til det faste
driftssted. På samme måde skal der ved fastsættelsen af et
fast driftssteds fortjeneste ikke tages hensyn til beløb, som
(på anden måde end som godtgørelse af faktiske udgifter)
det faste driftssted pålægger foretagendets hovedkontor eller et
af dets øvrige kontorer at betale som royalties, honorarer eller andre
lignende betalinger for benyttelsen af patenter eller andre rettigheder eller
som provision for udførelse af særlige tjenester eller for
administration eller, bortset fra tilfælde, hvor der er tale om et
bankforetagende, som rente af pengebeløb udlånt til
foretagendets hovedkontor eller til et af dets øvrige kontorer. Intet
i dette stykke skal dog give mulighed for fradrag for udgifter, som ikke
ville være fradragsberettigede, hvis det faste driftssted havde
været et selvstændigt foretagende.
4. Hvis det har været sædvane i en
kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres
til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets
samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2
udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige
fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig
fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være
sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der
er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et
fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget
indkøb af varer for foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes
efter samme metode år for år, medmindre der er god og
fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.
7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster,
som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal
bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i
denne artikel.
Artikel 8
Fortjeneste ved international trafik
1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved driften af skibe og fly i international trafik, kan
kun beskattes i denne stat.
2. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af
containere, der anvendes til transport af varer i international trafik, kan
kun beskattes i denne stat, når sådan brug,
rådighedsstillelse eller udlejning sker i tilknytning til drift af
skibe og fly i international trafik.
3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde
anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et
forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.
4. Hvis selskaber i forskellige lande er enedes om drift
af transportmidler i international trafik gennem et forretningskonsortium,
skal bestemmelserne i stykke 1 og 2 kun finde anvendelse på den del af
fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af et
selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. I tilfælde, hvor
a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den
anden kontraherende stat eller
b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende
stat
og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt
eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller
finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville
være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville
være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af
disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes
fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.
2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til et
foretagendes fortjeneste i denne stat medregner - og i overensstemmelse
hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende
stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således
medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet
foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der
er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville
have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne
anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er
beregnet dér af fortjenesten, hvis denne anden stat anser reguleringen
for berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der
tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst,
og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt
rådføre sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne
anden stat.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis
den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke
overstige 10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.
Bestemmelserne i det foregående led finder ikke
anvendelse på udbytter, som betales af et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, til et selskab, der er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, for så vidt som
bestemmelserne i Rådets direktiv om en fælles beskatningsordning
for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater
(90/435/EØF), som dette måtte blive ændret fra tid til
anden, finder anvendelse.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved
gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for
gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at
beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af
aktier, »jouissance«-aktier eller »jouissance«-rettigheder, mineaktier,
stifterandele eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og
som giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre
selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling
som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det
selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.
Udtrykket »udbytte« omfatter i denne artikel også
fortjeneste betalt i medfør af en aftale om andel i fortjeneste
(associação em participação).
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et
dér beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i
denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har
direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I
så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14
finde anvendelse.
5. I tilfælde, hvor et selskab, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste
eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat
ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,
medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i
denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund
for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted
eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive
selskabets ikkeudloddede fortjeneste en skat på selskabets
ikkeudloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den
ikkeudloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller
indkomst, der hidrører fra denne anden stat.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat
og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i den
kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renten er
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den
således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af
bruttobeløbet af renterne. De kontraherende staters kompetente
myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler
for gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal renter, som
hidrører fra en kontraherende stat, være fritaget for beskatning
i denne stat,
a) hvis den, der betaler renterne, er denne stat, en dertil
hørende politisk eller administrativ underafdeling eller en lokal
myndighed, centralbanken eller institutioner, der leverer offentlige
tjenesteydelser; eller
b) hvis renterne betales til den anden kontraherende stat, en dertil
hørende politisk eller administrativ underafdeling eller en lokal
myndighed, centralbanken eller nogen anden offentlig institution (herunder en
finansiel institution), som de kompetente myndigheder i de begge
kontraherende stater måtte nå til enighed om.
4. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af
gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af
statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne
gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.
5. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende
stat, hvorfra renten hidrører, gennem et dér beliggende fast
driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et
dér beliggende fast sted og den fordring, som ligger til grund for den
betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted
eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7
eller artikel 14 finde anvendelse.
6. Renter skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der
betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende
stat eller ikke, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast
sted, i forbindelse med hvilket gældsforholdet, hvoraf renten er
betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler et sådant
fast driftssted eller fast sted, skal sådanne renter anses for at
hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er
beliggende.
7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket, at renten set i forhold til den
gældsfordring, for hvilken den er betalt, overstiger det beløb,
som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige
ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal
bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det
sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende
beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de
kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige
bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende
stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i
den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med
lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af
royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af
bruttobeløbet af royaltybeløbet. De kontraherende staters
kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de
nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller
retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm og film eller bånd
anvendt til udsendelse i radio eller fjernsyn, ethvert patent,
varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig
formel eller fremstillingsmetode eller for anvendelsen eller retten til at
anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr eller for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige
erfaringer.
Udtrykket »royalties« omfatter også betalinger som
vederlag for teknisk bistand i forbindelse med anvendelsen eller retten til
at anvende enhver ophavsret, ethvert udstyr eller enhver oplysning som
omhandlet i dette stykke.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører,
gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit
erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted og den
rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte
royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller
fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og
artikel 14 finde anvendelse.
5. Royalties skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, når de betales af en person, der er
hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der
betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i en
kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted eller et fast sted i en
kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale
royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties påhviler
et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties
anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller
faste sted er beliggende.
6. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse
mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer eller mellem disse og
en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til
den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt,
overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem
betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke
havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse
på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det
overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen
i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de
øvrige bestemmelser i denne overenskomst.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som
omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne anden stat.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig
ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som
et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat,
eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til
rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende
stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast
driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et
sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.
3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i
international trafik eller af rørlig ejendom, som er knyttet til
driften af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i denne stat.
4. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en
kontraherende stat ved afhændelse af containere, der anvendes til
transport af varer i international trafik som omhandlet i artikel 8, stykke
2, kan kun beskattes i denne stat.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre
formuegoder end dem, der er nævnt i stykke 1-4, kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.
6. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af et
forretningskonsortium, der anvender transportmidler i international trafik
som omhandlet i artikel 8, stk. 4, skal bestemmelserne i stykke 3 og 4
kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den
andel, der ejes i dette konsortium af et selskab, som er hjemmehørende
i en kontraherende stat.
Artikel 14
Frit erhverv
1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved
anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne
stat. I følgende tilfælde kan sådan indkomst dog beskattes
i den anden kontraherende stat,
hvis han har et fast sted, som til stadighed står
til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik
på udøvelse af hans virksomhed. I så fald kan indkomsten
beskattes i den anden kontraherende stat, men kun i det omfang den kan
henføres til dette faste sted; eller
hvis hans ophold i den anden kontraherende stat
strækker sig over en eller flere perioder, der tilsammen udgør
183 dage eller derover inden for en 12-måneders-periode. I så
fald kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den
hidrører fra virksomhed i denne stat.
2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især
selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk og uddannelses-
eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed
som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og
revisor.
Artikel 15
Personligt arbejde i tjenesteforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19
medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet
er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført
dér, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne
anden stat.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat,
kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis
a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder,
der tilsammen ikke overstiger 183 dage i en 12-måneders-periode, der
begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og
b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat, og
c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast
sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
kan vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et
skib eller fly, der anvendes i international trafik af et foretagende i en
kontraherende stat, beskattes i denne stat.
Artikel 16
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende
stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelse eller tilsynsførende
organ (i Portugal »conselho fiscal«) eller andet tilsvarende organ for et
selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden stat. Artikel 15 skal dog finde anvendelse for
så vidt angår udøvelse af virksomhed af vedvarende eller
regelmæssig karakter.
Artikel 17
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan
indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, som optrædende kunstner såsom teater-, film-,
radio- eller fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsudøver
ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden
kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.
2. I tilfælde, hvor indkomst ved personlig
virksomhed, som udøves i egenskab af optrædende kunstner eller
sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren
selv, men en anden person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i
artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens
eller sportsudøverens virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde
anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som
udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller
sportsudøvere, hvis besøget i denne stat helt eller i det
væsentlige er støttet af offentlige midler fra den ene eller
begge kontraherende stater eller en dertil hørende politisk eller
administrativ underafdeling eller lokal myndighed. I sådanne
tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den kontraherende stat, hvor
kunstneren eller sportsudøveren er hjemmehørende.
Artikel 18
Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
1. Betalinger, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, modtager efter den sociale
sikringslovgivning i den anden kontraherende stat eller efter enhver anden
ordning fra midler tilvejebragt af denne anden stat eller en dertil
hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal
myndighed, kan beskattes i denne anden stat.
2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og
artikel 19, stykke 1, medfører andet, kan pensioner og andre lignende
vederlag, der hidrører fra en kontraherende stat og udbetales til en
person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, hvad
enten dette sker for tidligere tjenesteydelser eller ikke, kun beskattes i
denne anden stat, medmindre
a) bidrag indbetalt af modtageren til pensionsordningen blev fratrukket
i modtagerens skattepligtige indkomst i den førstnævnte
kontraherende stat efter lovgivningen i denne stat eller
b) bidrag indbetalt af en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst
for modtageren i den førstnævnte stat efter lovgivningen i denne
stat.
I så fald kan pensionerne beskattes i den
førstnævnte kontraherende stat.
3. Pensioner skal anses for at hidrøre fra en
kontraherende stat, hvis de udbetales af en pensionskasse eller anden
tilsvarende institution, der udbyder pensionsordninger, som fysiske personer
kan tilslutte sig med henblik på at sikre sig pensionsydelser,
når en sådan institution er oprettet, skattemæssigt
anerkendt og kontrolleret i overensstemmelse med lovgivningen i denne
stat.
Artikel 19
Offentligt hverv
1. Løn, gage og andre lignende vederlag, herunder
pensioner, der udbetales af en kontraherende stat eller en dertil
hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal
myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat
eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i artiklerne 15-18 skal finde anvendelse
på gage, løn og andre lignende vederlag og på pensioner,
der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en dertil
hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal
myndighed.
Artikel 20
Studerende
1. En studerende eller lærling, der er eller,
umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var
hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i
den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller
uddannelsesøjemed, skal fritages for skat i denne anden stat
på:
(a) betalinger, som han modtager med henblik på sit underhold,
studium eller uddannelse fra personer, som er hjemmehørende uden for
denne anden stat; og
(b) vederlag for ansættelsesforhold i denne anden stat, som ikke
overstiger 3.000 euro inden for et skatteår i denne anden stat, under
forudsætning af, at sådant ansættelsesforhold direkte har
forbindelse med hans studier eller er nødvendigt med henblik på
hans underhold.
2. Denne artikel skal kun finde anvendelse i et
sådant tidsrum, som må anses for rimeligt, eller som
sædvanligvis er nødvendigt for at kunne gennemføre det
pågældende studium eller den pågældende uddannelse. I
intet tilfælde skal nogen kunne anvende denne artikel i mere end 5
på hinanden følgende år regnet fra det tidspunkt, hvor den
pågældende først ankom til den anden kontraherende
stat.
Artikel 21
Virksomhed i forbindelse med forundersøgelser,
efterforskning eller udvinding af kulbrinter
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en
person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som
udøver virksomhed i den anden kontraherende stat i forbindelse med
forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter
beliggende i denne anden stat, anses for at udøve virksomhed i denne
anden stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller fast sted
med hensyn til sådanne aktiviteter.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i
tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder,
der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for en 12-måneders-periode.
Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed udøvet af et
foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i
artikel 9, dog anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er
forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentligt den
samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan fortjeneste,
der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved transport
med skibe eller fly af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der
udøves virksomhed ud for kysten i forbindelse med
forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter i den
anden kontraherende stat, eller ved drift af bugserbåde og lignende
fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den
førstnævnte stat.
4. Gage, løn og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en fysisk person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, for personligt arbejde udført om bord på et
skib eller fly, en bugserbåd eller et fartøj som omhandlet i
stykke 3, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15, stykke 3.
Artikel 22
Andre indkomster
1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de
forudgående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de
hidrører, kun beskattes i denne stat.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse
på indkomst bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i
artikel 6, stykke 2, hvis den i en kontraherende stat hjemmehørende
modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden
kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller
udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende
fast sted og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den
udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast
driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis
artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan indkomster,
som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, og som ikke er omhandlet i de foregående artikler i
denne overenskomst, beskattes i den anden kontraherende stat, når de
hidrører fra denne stat.
Artikel 23
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
1. I Danmark:
a) Medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, skal
Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Portugal, indrømme fradrag i den
pågældende persons skat på indkomsten med et beløb
svarende til den indkomstskat, som er betalt i Portugal.
b) Fradraget skal dog ikke kunne overstige den del af indkomstskatten
som beregnet, inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan
beskattes i Portugal.
c) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kun kan beskattes i Portugal, kan Danmark medregne denne
indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade
fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den
indkomst, der hidrører fra Portugal.
d) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Portugal, oppebærer indkomst, som efter artikel 18 kan beskattes i
Danmark, skal Danmark indrømme et fradrag i skatten af denne indkomst
på et beløb svarende til den skat, der er betalt af den
pågældende indkomst i Portugal. Fradraget skal dog ikke kunne
overstige den del af skatten på sådan indkomst som beregnet,
inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i
Portugal i medfør af bestemmelserne i artikel 18.
2. I Portugal:
a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Portugal, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Portugal indrømme fradrag i
den pågældende persons skat på indkomsten med et
beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Danmark.
Fradraget skal dog ikke kunne overstige den del af indkomstskatten som
beregnet, inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan
beskattes i Danmark.
b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i
Portugal, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne
overenskomst er fritaget for beskatning i denne stat, kan Portugal ikke desto
mindre tage den skattefritagne indkomst i betragtning ved beregningen af
skatten på den pågældendes øvrige
indkomst.
Artikel 24
Ikkediskriminering
1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den
anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed
forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og
dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme
forhold, særlig med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse
også finde anvendelse på personer, der ikke er
hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.
2. Statsløse personer, der er hjemmehørende
i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne
undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes
eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som
statsborgere i den pågældende stat under samme forhold,
særlig med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive
undergivet.
3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende
i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke
være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af
foretagender i denne anden stat ved udøvelse af samme virksomhed.
Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende
stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser,
lempelser og nedsættelser, som den som følge af
ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie
indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget
område.
4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel
11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal renter,
royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en
kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes
skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under samme
betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i den førstnævnte stat.
5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt
eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller
flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat,
skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen
beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende
foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive
undergivet.
6. Uanset bestemmelserne i denne artikel 2 skal
bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver
art og betegnelse.
Artikel 25
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige
aftaler
1. I tilfælde, hvor en person mener, at
foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater for ham
medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset
hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse staters
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er
omfattet af artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den
kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden 3
år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om
den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i
overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen
forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå
frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved
gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat
med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal
gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de
kontraherende staters interne lovgivning.
3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til
fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke
er omhandlet i overenskomsten.
4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan
træde i direkte forbindelse med hinanden, heriblandt gennem en
fælles kommission bestående af dem selv eller deres
repræsentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i
overensstemmelse med de foregående stykker.
Artikel 26
Udveksling af oplysninger
1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal
udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de
kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der
omfattes af overenskomsten, for så vidt som denne beskatning ikke
strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke
begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en
kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde
som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne
lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder
domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning,
opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til eller
klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af
overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte
oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne
under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde
kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den
anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne
eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis;
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen
erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller
faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre
public).
Artikel 27
Medlemmer af diplomatiske repræsentationer og
konsulære embeder
Intet i denne overenskomst skal berøre de
skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske
repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til
folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.
Artikel 28
Territorial udvidelse
1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de
fornødne ændringer udvides til enhver del af de kontraherende
staters område, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts
anvendelse, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis
internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner
skatter af væsentlig samme art som de skatter, på hvilke
overenskomsten finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have
virkning fra sådant tidspunkt og være undergivet sådanne
ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende
opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende
stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej eller på enhver
anden måde, der er i overensstemmelse med deres
forfatningsmæssige regler.
2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal
opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 på
den måde, som er angivet i nævnte artikel, også bringe
anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af de
kontraherende staters område eller på enhver stat eller ethvert
område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne
artikel.
Artikel 29
Ikrafttræden
1. Overenskomsten skal træde i kraft dagen efter det
tidspunkt, hvor de respektive regeringer skriftligt har underrettet hinanden
om, at de forfatningsmæssige betingelser herfor i de respektive stater
er opfyldt, og dens bestemmelser skal have virkning:
(i) for så vidt angår kildeskatter, når den
skattemæssige begivenhed finder sted den 1. januar i det år, der
følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft,
eller senere;
(ii) for så vidt angår andre skatter, når indkomst
erhverves i det skatteår, der begynder den 1. januar i det år,
der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i
kraft, eller senere.
Artikel 30
Opsigelse
Denne overenskomst skal forblive i kraft, til den opsiges
af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige
overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om
opsigelsen mindst 6 måneder før udløbet af ethvert
kalenderår efter, at der er forløbet et tidsrum på 5
år fra det år, hvor overenskomsten træder i kraft. I
så fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning:
(i) for så vidt angår kildeskatter, når den
skattemæssige begivenhed finder sted den 1. januar i det år, der
følger efter det tidspunkt, hvor varslet angivet i den omhandlede
meddelelse udløber, eller senere;
(ii) for så vidt angår andre skatter, når indkomst
erhverves i det skatteår, der begynder den 1. januar i det år,
der følger efter det tidspunkt, hvor varslet angivet i den omhandlede
meddelelse udløber, eller senere.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne
overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Lissabon den 14. december 2000
på dansk, portugisisk og engelsk, således at alle tekster har
samme gyldighed. I tvivlstilfælde skal den engelske tekst være
afgørende.
For Kongeriget Danmark
Niels Christian Tillisch
For Den Portugisiske Republik
Joaquim Pina Moura
PROTOKOL
Ved undertegnelsen af overenskomsten, der i dag er indgået mellem
Kongeriget Danmark og Den Portugisiske Republik til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse, for så vidt
angår indkomstskatter (herefter omtalt som »overenskomsten«), er de
undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal
udgøre en integrerende del af overenskomsten:
Vedr. artikel 2, stykke 3:
(i) Der er enighed om, at overenskomsten også skal finde
anvendelse på følgende:
a) I Portugal:
den lokale ejendomsskat ( Contribuiçâo
Autárquica).
b) I Danmark:
ejendomsværdiskatten.
(ii) Overenskomstens bestemmelser om indkomst fra fast ejendom skal med
de nødvendige tilpasninger finde anvendelse på de skatter, der
er omhandlet i punkt (i).
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt
befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne
overenskomst.
Udfærdiget i to eksemplarer i Lissabon den 14. december 2000
på dansk, portugisisk og engelsk, således at alle tekster har
samme gyldighed. I tvivlstilfælde skal den engelske tekst være
afgørende.
For Kongeriget Danmark
Niels Christian Tillisch
For Den Portugisiske Republik
Joaquim Pina Moura