Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-25-05 om personkreds - varigt nedsat funktionsevne - betydelige hjælpeforanstaltninger - fleksjob - merudgifter til voksne

Resume:

En ansøger, der havde pådraget sig et piskesmældstraume, var ikke omfattet af personkredsen, der kunne få hjælp til nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem 18 og 65 år.

Begrundelsen var, at ansøgeren ikke havde en tilstrækkelig nedsat funktionsevne. Ankestyrelsen fandt, at ansøgers lidelse var varig. Ankestyrelsen lagde imidlertid vægt på, at lidelsen ikke havde medført konsekvenser af indgribende karakter i ansøgers daglige tilværelse, idet ansøger selv kunne varetage den personlige pleje, købe ind og deltage i madlavningen. Endvidere lagde Ankestyrelsen vægt på, at der udover et fleksjob, ikke var iværksat betydelige hjælpeforanstaltninger.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 84, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100

Sagsfremstilling:

Sagen handlede om en kvinde, der i 1998 pådrog sig et piskesmældstraume.

Hun modtog behandling med fysioterapi, kiropraktorbehandling og kraniosakral terapi. Endvidere fik hun en del medicin samt deltog i et smertetacklingskursus. Symptomerne nåede i løbet af det første års tid til en stationær fase.

Kvinden gennemførte efterfølgende en datamatikeruddannelse, men måtte opgive forsøg på at komme i job. Hun var siden under revalidering og i arbejdsprøvning og var nu i fleksjob 16 timer om ugen.

Hun indgav ansøgning om økonomisk støtte efter servicelovens § 84 blandt andet til dækning af merudgifter til medicin, behandling, rengøringshjælp, ekstra udgifter til varme og varmt vand samt tandlæge.

Kommunen gav afslag på dækning af merudgifter efter servicelovens § 84, idet kommunen vurderede, at kvinden på grund af hendes piskesmældstraume havde en funktionsevnenedsættelse, men at den ikke var af et sådan omfang, at hun tilhørte personkredsen for § 84.

Kommunen vurderede endvidere, at kvinden ved ændring og fordeling af de daglige gøremål kunne have en normal tilværelse. Desuden fandt kommunen, at hun var arbejdsmæssigt kompenseret ved at være bevilget et fleksjob.

Det sociale nævn hjemviste sagen til fornyet behandling og afgørelse, idet nævnet fandt, at kvindens lidelse var omfattet af definitionen i § 1, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84.

Nævnet lagde vægt på, hvordan kvindens lidelse påvirkede hendes daglige tilværelse samt, at lidelsen havde resulteret i iværksættelsen af et fleksjob.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at kommunen fortsat var af den opfattelse, at kvinden ikke var omfattet af den personkreds, som var berettiget til hjælp efter § 84 i serviceloven.

Sagen blev behandlet i principielt møde til belysning af den personkreds, der kunne modtage hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, jf. servicelovens § 84, herunder til belysning af definitionen på varigt nedsat funktionsevne, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke at kvinden, der havde pådraget sig et piskesmældstraume, var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84.

Begrundelsen var, at kvinden ikke havde en tilstrækkelig nedsat funktionsevne.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fremgår af § 1, stk. 2 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 869 af 23. oktober 2002 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens § 84, at der med varigt nedsat funktionsevne forstås en langvarig lidelse, hvis konsekvenser for den enkelte er af indgribende karakter i den daglige tilværelse og som medfører, at der må sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen fandt, at kvindens lidelse var varig.

Ved afgørelsen af om konsekvenserne for kvinden var af indgribende karakter i den daglige tilværelse, lagde Ankestyrelsen vægt på, at kvinden selv kunne varetage den personlige pleje. Endvidere blev der lagt vægt på, at hun købte ind, men aldrig bar tunge varer og at hun deltog i madlavning. Ankestyrelsen fandt hermed ikke, at kvindens lidelse havde medført konsekvenser af indgribende karakter i hendes daglige tilværelse.

Ved afgørelsen af om der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, blev der lagt vægt på, at der ikke var iværksat betydelige hjælpeforanstaltninger udover fleksjobbet. Ankestyrelsen fandt, at et fleksjob som var bevilget på grund af nedsættelse af arbejdsevnen kunne indgå som et moment i denne vurdering, men ikke i sig selv blive anset som en betydelig hjælpeforanstaltning til afhjælpning af en nedsættelse af funktionsevnen i forhold til den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at kvinden havde en så nedsat funktionsevne, at hun var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84.