Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-34-05 om almindeligt lån - konkret vurdering af behovet - billigst og bedst egnede bil - låneramme - automatisk transmission - automatgear - bil

Resume:

Støtte til bil skulle ydes efter en konkret vurdering af behovet. Støtten skulle fastsættes i forhold til prisen på den billigste og bedst egnede bil.

Dette indebar, at ansøger ikke frit kunne vælge mellem bevilling af almindeligt lån eller udvidet lån til køb af bil.

Støtten skulle ydes i form af almindeligt lån, hvis behovet kunne tilgodeses inden for den almindelige låneramme.

Ved vurdering af om en bil prismæssigt lå under den fastsatte maksimale låneramme for almindeligt lån, skulle der ved fastsættelse af lånets størrelse fra bilens pris fradrages tilskud til automatisk transmission.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at tilskud til automatisk transmission udgjorde et fast beløb, såfremt bilen var under 1 år og var forsynet med indretningen fra fabrikken, uanset om den faktiske prisforskel på en given biltype med og uden automatisk transmission var større eller mindre end tilskuddet.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 99, stk. 1 og § 99, stk. 2

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 1 og § 114, stk. 2

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en kvinde, der led af bl.a. dissemineret sclerose og var kørestolsbruger.

Hun blev i 1997 bevilget støtte til bil efter § 4 i Socialministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 122 af 19. februar 1998 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99. Hun søgte i 2003 om udskiftning af bilen i form af lån efter dagældende bekendtgørelsens § 4 til køb af bil, § 8 til brændstofafgiftsfritagelse og § 9 til særlig indretning (nu Socialministeriets bekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2005 om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99, §§ 5, 7 og 10).

Amtet traf afgørelse om, at kvinden opfyldte betingelserne for at få støtte til køb af en Citroën Jumpy 2,0 Bz Aut. , 10 personers minibus med reduceret sædeantal m.v. til en pris ifølge tilbud fra Sahva Auto pr. 21. november 2003 på ca. 142.000 kr. inkl. moms, leveringsomkostninger, kommunerabat og standardindretning samt fritagelse for afgift efter brændstofforbrug efter bekendtgørelsens §§ 1og 2, stk. 1 nr. 3, jf. § 6 og 8. Amtet bevilgede endvidere tilskud til særlige indretninger på i alt ca. 74.000 kr.

Amtet vurderede på baggrund af kvindens helbredstilstand, omfang og art af de nødvendige hjælpemidler, der skulle medbringes i bilen, at der var behov for en større og dyrere bil end en almindelig personvogn, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 1.

Kvinden klagede over, at der var bevilget et fast beløb på ca. 142.000 kr. til køb af en Citroën Jumpy, idet hun i stedet ønskede en bevilling af 136.000 kr. + 19.000 kr. til automatgear, således at det ønskede ekstraudstyr kunne være indenfor lånerammen. Det blev oplyst, at hun havde underskrevet en slutseddel på en Citroën Jumpy, som inkl. ekstraudstyr kostede ca. 152.000 kr.

Kvinden var uenig i amtets fortolkning af reglerne og anførte i denne forbindelse bl.a., at den forøgede låneramme ikke var aktuel i hendes sag, idet bilens anskaffelsespris ikke oversteg lånerammen efter § 4.

Det sociale nævn ændrede amtets afgørelse og fandt kvinden berettiget til almindeligt lån efter bilbekendtgørelsens § 4 til køb af bil.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kvinden havde søgt om et almindeligt lån efter bilbekendtgørelsens § 4, og at hun ikke var forpligtet til også at søge om udvidet lån efter § 6, selvom der forelå sådanne særlige forhold i forbindelse med funktionsnedsættelsen, herunder at kvinden var kørestolsbruger, at hun ville være berettiget til udvidet lån.

Nævnet lagde til grund, at kvinden var bedre stillet med et almindeligt lån alene, idet hun ud over lånerammen på 136.000 kr. ville få udbetalt et tilskud på 19.000 kr. til automatisk transmission.

Amtet klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen anførte amtet bl.a., at kvinden ikke frit kunne vælge at få bilstøtten som et § 4 lån af privatøkonomiske hensyn. Kvinden var vurderet til at have behov for en større bil end en almindelig personvogn og den bedst egnede bil inkl. standardindretning var dyrere end lånerammen på 136.000 kr. Det var derfor amtets opfattelse, at kvindens bilstøtte skulle ydes efter § 6, og amtet fandt ikke, at hendes ønske om ekstra midler til betaling af ikke bevilget udstyr til bilen kunne lægges til grund for bevilling af større beløb end nødvendigt. Amtet fandt endvidere, at nævnets afgørelse var uforenelig med princippet om bedst og billigst.

Nævnet fandt ved genvurdering ikke grundlag for at træffe en anden afgørelse. Det var nævnets opfattelse, at når kvindens behov for bil faktisk kunne opfyldes ved, at der blev ydet støtte i.h.t. servicelovens § 99, stk. 1, og bilbekendtgørelsens § 4, så var det denne hjælp pågældende skulle bevilges og ikke støtte efter servicelovens § 99, stk. 2, og bilbekendtgørelsens § 6, som pågældende faktisk ikke havde behov for.

Efter nævnets opfattelse kunne det afgørende for bevilling af lånetype ikke være de accessoriske regler om provenuberegning, der var forskellige alt efter om der blev bevilget støtte efter bilbekendtgørelsens § 4 eller § 6.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på belysning af forholdet mellem udmåling af bilstøtte efter servicelovens § 99, stk. 1, jf. bilbekendtgørelsens § 4 (almindeligt lån) og servicelovens § 99, stk. 2, jf. bilbekendtgørelsens § 6 (udvidet lån) i den situation, hvor bilstøtten udmålt efter bekendtgørelsens § 4 samt særlig indretning ville udgøre et højere beløb end støtten udmålt efter bekendtgørelsens § 6.

Afgørelse:

Kvinden blev bevilget støtte til bil i form af almindeligt lån til anskaffelse af en Citroën Jumpy 2,0 Bz Aut. , idet behovet for bil kunne tilgodeses indenfor lånerammen i § 4 i Socialministeriets dagældende bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99.

Støtte til bil skulle ydes efter en konkret vurdering af behovet.

Støtten skulle fastsættes i forhold til prisen på den billigste og bedst egnede bil.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse for så vidt angik lånets størrelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at bevilling af støtte til køb af bil, herunder udmåling af støtten, skulle foretages på baggrund af en konkret vurdering af kvindens funktionsnedsættelse, behov for særlige indretninger i bilen og behov for transport af nødvendige hjælpemidler. Støtten skulle bevilges i forhold til prisen på den billigste og bedst egnede bil.

Dette indebar, at kvinden ikke frit kunne vælge mellem bevilling af almindeligt lån eller udvidet lån til køb af bil.

Ankestyrelsen lagde til grund, at amtet på baggrund af kvindens helbredstilstand og funktionsnedsættelse, omfang og art af de nødvendige hjælpemidler, der skulle medbringes i bilen, havde vurderet, at der var behov for en større og dyrere bil end en almindelig personvogn. Amtet havde på denne baggrund bevilget kvinden støtte til køb af en Citroën Jumpy 2,0 Bz Aut. til ca. 142.000 kr. inkl. moms. Støtten var bevilget efter § 6 i Socialministeriets dagældende bekendtgørelse om støtte til køb af bil efter servicelovens § 99.

Ankestyrelsen fandt, at støtten skulle bevilges efter § 4, idet ovennævnte bilmodel prismæssigt lå under den fastsatte maksimale låneramme for almindeligt lån, idet der ved fastsættelse af lånets størrelse fra bilens pris skulle fradrages tilskud til automatisk transmission, jf. § 9, stk. 2, i dagældende bekendtgørelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskud til automatisk transmission efter § 9, stk. 2, udgjorde et fast beløb, såfremt bilen var under 1 år og var forsynet med indretningen fra fabrikken, uanset om den faktiske prisforskel på en given biltype med og uden automatisk transmission var større eller mindre end tilskuddet.

Det var oplyst, at kvinden i juni 2004 havde købt en Citroën Jumpy Combi 2.0i 16V Aut. Lux. til ca. 152.000 kr. Kvinden havde mulighed for i givet fald at beholde den købte bil mod selv at finansiere prisdifferencen.

Ankestyrelsens afgørelse medførte dog efter omstændighederne ikke ændring af et eventuelt lån, der allerede måtte være udbetalt.