Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-38-05 om samtykke - anbragt barn - fælles forældremyndighed - formålet med anbringelsen

Resume:

Ankestyrelsen fandt ikke, at en fars samtykke i anledning af hans søns anbringelse på et skole- og behandlingshjem omfattede formålet med anbringelsen. Ankestyrelsen hjemviste derfor sagen til kommunen til ny afgørelse og behandling.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 54 og § 58a

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 53

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en klage over, at A kommune havde pålagt en far at give samtykke til hans 15-årige søns anbringelse på et Skole- og Behandlingshjem.

Forældrene havde fælles forældremyndighed, og moderen havde givet samtykke til anbringelsen.

Forældrene var til møde i kommunen, hvor det blev aftalt, at der skulle arbejdes videre på en visitation af sønnen til foranstaltningen.

På et møde på Skole- og Behandlingshjemmet blev det herefter aftalt med moderen og sønnen, at han skulle indskrives.

Kommunen sendte faderen en handleplan, hvoraf fremgik, hvornår sønnen skulle starte på skolen.

Kommunen havde efterfølgende et møde med faderen, hvor han oplyste, at han først da blev gjort officielt bekendt med, at sønnen havde ophold på Skole- og Behandlingshjemmet.

Kommunen præciserede over for ham, at handleplanen kunne tolkes på den måde, at hvis faderen ikke forlangte drengen hjem, kunne det betragtes som et "stiltiende samtykke". I modsat fald skulle det afklares, om sagen skulle forelægges for børn og unge-udvalget, eller om sønnen skulle hjemgives.

Faderen tilkendegav, at han ikke p.t. ville kræve sønnen hjem, da det i den foreliggende situation så ud til at være den rigtige løsning for ham, men at han ville rådføre sig yderligere med sin advokat, inden han tog stilling til at meddele skriftligt samtykke.

Faderen fik herefter tilsendt en ny justeret handleplan med sine bemærkninger delvis indføjet.

Faderen meddelte herefter kommunen, at det var en forudsætning for hans accept af handleplan og samtykke, at han kendte grundlaget for anbringelsen og handleplanens konklusioner. Da dette grundlag ikke eksisterede, kunne han naturligvis ikke give samtykke eller godkende handleplanen.

Faderen ønskede fortsat sine bemærkninger indskrevet i handleplanen, herunder " På det foreliggende grundlag kan jeg ikke give samtykke til, at min søn anbringes på S Skole- og Behandlingshjem. "

Kommunen sendte herefter en skriftlig afgørelse.

Faderen klagede over, at han var blevet pålagt samtykke i forbindelse med anbringelse af sønnen.

Kommunen meddelte nævnet, at det stod uklart, hvorvidt faderen ville forlange sønnen hjemtaget og bad faderen oplyse, om han modsatte sig sønnens ophold på Skole- og Behandlingshjemmet.

Faderen svarede, at han med sin manglende underskrift på samtykkeerklæringen netop ikke havde kunnet acceptere anbringelsen.

Nævnet var enigt med A Kommune i, at såfremt faderen ønskede sin søn hjemgivet fra S Skole- og Behandlingshjem, måtte han klart tilkendegive dette over for A Kommune.

Nævnet lagde i den forbindelse afgørende vægt på, at faderen efter det oplyste faktisk havde tilkendegivet, at han netop ikke på det foreliggende grundlag ønskede sønnen hjemgivet.

A Kommune havde således ikke mod faderens vilje opretholdt anbringelsen. Videre fremgik det, at A Kommune var opmærksom på, at anbringelsen ikke kunne opretholdes som en frivillig foranstaltning, såfremt faderen måtte ønske sønnen hjemgivet, jf. servicelovens § 40, stk. 2, nr. 11, jf. samme bestemmelses stk. 1, 3. og 4. punktum.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der forelå et samtykke til anbringelsen uden for hjemmet, der opfyldte betingelserne i servicelovens § 54.

Afgørelse:

Ankestyrelsen hjemviste sagen til ny behandling og afgørelse af, om betingelserne til et samtykke efter servicelovens § 54 var opfyldt.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke efter oplysningerne i sagen var givet et samtykke til anbringelse på S Skole- og Behandlingshjem, som kunne betegnes som et samtykke, der opfyldte betingelserne efter servicelovens § 54.

Efter denne bestemmelse skulle et samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, til en afgørelse efter § 40, stk. 2, nr. 11, omfatte formålet med anbringelsen, jf. § 58 a, stk. 5, 1. punktum.

Ankestyrelsen fandt ikke, at faderens udtalelser om, at han ikke p.t. vil hjemtage sin søn, kunne betegnes som tilstrækkeligt, da han ikke herved havde givet udtryk for, at han havde forstået og accepteret, at en anbringelse af ham måtte anses for at være af væsentlig betydning af hensyn til sønnens særlige behov for støtte.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at faderen, uanset han i vidt omfang havde været inddraget i sagsbehandlingen og haft en vis forståelse for sin søns situation, skriftligt havde nægtet at give samtykke men alligevel havde accepteret anbringelsen.

Ankestyrelsen tilføjede, at såfremt et samtykke, der opfyldte betingelserne i servicelovens § 54 ikke kunne opnås, skulle kommunen tage stilling til, om sagen skulle forelægges børn og unge-udvalget med henblik på at træffe afgørelse om anbringelse uden samtykke.

Ankestyrelsen præciserede desuden, at der ikke i lovgivningen var et krav om, at et samtykke skulle være skriftligt, men at det tydeligt og klart i sagen skulle være tilkendegivet, hvad der var givet samtykke til.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 7. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.