Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-46-05 om hjælpemiddel - synshandicap - mobiltelefon - skærmlæser - taleprogram - særlig informationsteknologisk hjælpemiddel

Resume:

En blind mand var ikke berettiget til hjælp til en skærmlæser/taleprogram til mobiltelefonen som hjælpemiddel efter serviceloven.

Ankestyrelsen fandt, også under hensyn til de allerede bevilgede hjælpemidler, at skærmlæseren/taleprogrammet ikke i væsentlig grad yderligere kunne afhjælpe følgerne af synshandicappet eller lette hans daglige tilværelse.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005 - § 97

Sagsfremstilling:

En mand, der var blind, søgte om en skærmlæser.

Manden modtog højeste førtidspension og bistandstillæg. Herudover havde manden en ledsageordning 1 gang pr. uge til indkøb m.v.

Manden havde brug for mange af funktionerne på en skærmlæser. Det var vigtigt for at kunne opretholde kontakt til hans søn, familie og venner. En regnemaskine ville lette hverdagen betydeligt ved indkøb af dagligvarer og diverse hobby ting.

Det fremgik af notater fra 2004 fra Center for hjælpemidler og Kommunikation, at der var to taleprogrammer til mobiltelefoner. Mobil Universalt havde sit eget menusystem og var derfor begrænset til kun at kunne håndtere disse funktioner. Mobil Tale var en skærmlæser og læste alt på skærmen op. Mobil Tale var således kun begrænset af telefonens faciliteter.

Amtskommunen traf afgørelse om, at manden ikke opfyldte betingelserne for at få bevilget en skærmlæser Mobile Universal version 2. Begrundelsen vedrørende telefontavle var, at den ikke i væsentlig grad lettede den daglige tilværelse i hjemmet. Begrundelsen vedrørende sms var, at aflytningen ikke var noget, der i væsentlig grad lettede den daglige tilværelse i hjemmet. For så vidt angik regnemaskinen var begrundelsen, at der fandtes talende lommeregnere, som kunne opfylde behovet for udregning ved indkøb. Amtskommunen henviste til, at regnemaskinen eventuelt kunne søges hos hjemkommunen.

Der blev klaget over amtets afgørelse. Det fremgik af klagen, at aflæsningen af sms beskederne var vigtige for manden og den kontakt, han havde udadtil. Herudover kunne der også spares lidt på udgifterne til kommunikationen.

I amtets revurdering fremgik bl.a., at mandens mobilopkald dækkede mellem 1/2 og 2/3 af hans samlede forbrug. Dette skyldtes, at fastnet-telefonen var lukket for opkald fra mobilnumre. Vedrørende behovet for oplæsning af sms-beskederne blev det bemærket, at de fleste mobiltelefoner havde en telefonsvarerfunktion. Med hensyn til den ansøgte talesyntese til mobiltelefonen, havde TDC udviklet et produkt, der kunne oplæse sms-beskeder. Behov for anvendelse af telefontavlen m.v. kunne løses af den notatbåndoptager, som manden havde fået bevilget af kommunen.

Amtet fandt, at anvendelse af talesyntese til mobiltelefon i henhold til de beskrevne behov ikke var et hjælpemiddel, der i væsentlig grad lettede den daglige tilværelse i hjemmet.

Det sociale nævn stadfæstede amtets afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at manden ikke havde brug for skærmlæseren i forbindelse med udøvelsen af et erhverv.

Nævnet vurderede endvidere, at en skærmlæser til mobiltelefon ikke i væsentlig grad yderligere ville afhjælpe følgerne af mandens handicap eller lette den daglige tilværelse.

Nævnet lagde vægt på, at manden ikke havde sandsynliggjort noget ekstraordinært stort eller vigtigt kommunikationsbehov, at han i hjemmet med offentlig støtte havde fået stillet både en computer med skærmlæser og en notatbåndoptager til rådighed, og at manden var i stand til at udnytte telefonens muligheder for mundtlig kommunikation, herunder brug af mobiltelefonens telefonsvarerfunktion.

Manden klagede over nævnets afgørelse.

I klagen var det anført, at taleprogrammer til mobiltelefoner bevilgedes i andre amter.

Taleprogrammet til mobiltelefonen kunne sammenlignes med det taleprogram, som blev brugt, når synshandicappede skulle anvende en computer. Udviklingen var nået så vidt, at blinde og stærkt svagsynede ved hjælp af et simpelt taleprogram, også kunne udnytte mobiltelefonens muligheder fuldt ud. Programmet gjorde det muligt, at få oplyst alt, hvad der stod i mobiltelefonens display. Det betød, at brugeren selv kunne indstille telefonen, få oplysninger om batterimåler, få adgang til brug af telefonbog, sende og modtage sms-beskeder og en lang række øvrige faciliteter, afhængig af telefonens formåen.

Det blev under sagens behandling i Ankestyrelsen oplyst, at for at en mobiltelefon kunne indeholde en skærmlæser, var det påkrævet, at mobilen havde et særligt styresystem. Der var mest Nokia, der solgte mobiltelefoner med dette styresystem og priserne var fra 1.500 kr. og opefter.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om ansøger var berettiget til en skærmlæser/taleprogram til en mobiltelefon efter servicelovens § 97.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at manden ikke opfyldte betingelserne for at få bevilget hjælp til det ansøgte skærmlæser/taleprogram til en mobiltelefon som et hjælpemiddel.

Ankestyrelsen lagde til grund at skærmlæseren/taleprogrammet var et særligt informationsteknologisk hjælpemiddel.

Begrundelsen for afgørelsen var, at skærmlæseren/taleprogrammet ikke i væsentlig grad yderligere ville afhjælpe følgerne af mandens synshandicap eller lette hans daglige tilværelse.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden ikke havde sandsynliggjort noget ekstraordinært stort eller vigtigt kommunikationsbehov, der forudsattes at foregå via sms-beskeder.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at manden havde en fastnet-telefon og en mobiltelefon, som han var i stand til at benytte til mundtlig kommunikation i og uden for hjemmet. Herudover blev der lagt vægt på, at manden havde mulighed for at benytte sig af mobiltelefonens telefonsvarerfunktion.

Ankestyrelsen lagde ligeledes vægt på, at manden havde en computer med skærmlæser, der bl.a. kunne benyttes til sending og læsning af e-mail.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at manden havde en notatbåndoptager, der bl.a. kunne benyttes som telefonbog.

Ankestyrelsen stadfæstede således nævnets afgørelse.