Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-10-06 om klage - kompetence - ansættelse - godkendelse

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at nævnet havde kompetence til at behandle en moders klage over afslag på godkendelse af, at datteren blev ansat til at passe og pleje moderen.

Ankestyrelsen lagde vægt på at der skulle være en udtrykkelig hjemmel for at kunne begrænse klageadgangen efter den generelle klagebestemmelse i serveiceloven.

Ankestyrelsen fandt ikke at der i forbindelse med afgørelser om godkendelse af en udpeget person, var foretaget sådanne indskrænkninger i klageadgangen.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005 - § 121 og § 75f

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 166

Sagsfremstilling:

Ansøger var flygtning og kom til Danmark for 12 år siden med sin datter. Ansøger gav i et brev til kommunen udtryk for, at det ville være en god løsning, hvis hendes datter blev ansat som personlig plejer for hende.

Kommunen fandt, at ansøger havde behov for 22 timers hjælp om ugen til personlig pleje og praktisk bistand i hjemmet. Kommunen skønnede dog ikke, at ansøger ville kunne administrere at ansætte personer til at passe sig og vurderede derfor sagen efter servicelovens § 76, stk. 3 og 4.

Kommunen ville således bevilge et fast beløb til datteren, som svarede til kommunens forventede udgift i forbindelse med levering af ydelser til praktisk bistand og personlig pleje. Tilskuddet blev imidlertid ikke beregnet, idet datteren ikke ønskede et tilskud men en ansættelse efter servicelovens § 75 f, dagældende § 75c, stk. 6.

For at blive godkendt af kommunen skulle den udpegede person kunne dokumentere at have en sundhedsfaglig uddannelse. Kommunen fandt ikke, at datteren opfyldte denne betingelse, og kommunen kunne derfor ikke godkende hende til at varetage den personlige pleje af og praktiske bistand til ansøger.

Kommunen afviste endvidere at ansætte datteren efter servicelovens § 103 a, idet det var en betingelse efter denne bestemmelse, at plejebehovet skulle svare til et fuldtidsarbejde.

Klagerådet havde sagen på møde, hvorefter rådet afgav en indstilling til Omsorgsudvalget i kommunen.

Klagerådet fandt, at det ikke havde mulighed for at behandle sagen jf. servicelovens §§ 71 og 72.

Borgmesterkontoret anmodede derfor Omsorgsforvaltningen om en genvurdering af afslaget. Omsorgsforvaltningen havde som genvurdering telefonisk oplyst, at der ikke var noget nyt i sagen, som kunne ændre forvaltningens afgørelse i sin helhed.

Kommunen fastholdt således Omsorgsforvaltningens afgørelse med samme begrundelse, da ansøgningen efter kommunens opfattelse var behandlet efter servicelovens regler, og der var foretaget en konkret og individuel vurdering af ansøgers nuværende behov. Endvidere var der taget højde for hjælp til både det fysiske og psykiske.

Det sociale nævn afviste at behandle klagen.

Nævnet lagde til grund, at kommunen havde givet afslag på at ansætte datteren til at passe og pleje ansøger, da datteren ikke havde en sundhedsfaglig uddannelse. Nævnet lagde endvidere til grund, at kommunen i stedet besluttede at udbetale et kontant tilskud til datteren til den personlige hjælp til og pleje af ansøger.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet ikke fandt, at der var knyttet klagemuligheder til et afslag fra kommunen på at ansætte datteren jf. servicelovens dagældende § 75c, stk. 6.

Samtidig fandt nævnet, at der var tale om et aftalemæssigt forhold mellem kommunen og datteren på lige fod med forholdet mellem alle andre arbejdstagere og arbejdsgivere.

Kommunen kunne kun beslutte, om eventuel hjælp efter § 76, stk. 2 skulle udbetales til en nærstående person, som passede den pågældende.

Ansøger klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af nævnets kompetence i sager om hjælp efter servicelovens § 75f vedrørende kommunens godkendelse af en udpeget person.

Afgørelse:

Ankestyrelsen lagde til grund, at kommunen havde truffet en afgørelse efter servicelovens dagældende § 75c, stk. 6, hvorved ansøger modtog afslag på, at ansøgers datter blev ansat til at passe og pleje hende. Afslaget var begrundet med, at datteren ikke kunne godkendes, da hun ikke havde en sundhedsfaglig uddannelse.

Det fremgik af servicelovens § 121, at kommunens og amtskommunens afgørelser efter denne lov kunne indbringes for det sociale nævn efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, medmindre andet var fastsat i serviceloven eller i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at servicelovens § 121 var den generelle klagebestemmelse indenfor servicelovens område. Ankestyrelsen fandt således, at der skulle være en udtrykkelig hjemmel for at kunne begrænse klageadgangen efter servicelovens § 121.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der i forbindelse med afgørelser efter servicelovens § 75f eller den dagældende § 75c, stk. 6 var foretaget en sådan indskrænkning i klageadgangen.

Ankestyrelsen fandt derfor, at det sociale nævn havde kompetence til at behandle klagen over afslaget på at godkende datteren efter dagældende § 75c, stk. 6 i serviceloven nu servicelovens § 75f.