Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-27-06 om særlig indretning - fjernbetjening - motor - kabinevarmer med ur - varierende arbejdstider - fleksibilitet - bil - hjælpemidler

Resume:

Ansøger havde ret til at få bevilget tilskud til særlig indretning i form af en fjernbetjening til motor-/kabinevarmer.

Ankestyrelsen lagde vægt på behovet for fleksibilitet og på omfanget af kørselsbehovet ved arbejde og deltagelse i frivilligt organisationsarbejde.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1187 af 7. december 2005 - § 99

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 114, stk. 3

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en ansøger, som led af en medfødt knogleskørhed med følger i form af bl.a. rygsammenfald, slidgigt og fejlstillinger i underekstremiteterne. Det var oplyst, at ansøger arbejdede som universitetslektor 3-4 dage ugentligt, og at ansøger herudover deltog i frivilligt arbejde i flere handicaporganisationer.

Ansøger fik bevilget støtte til køb af bil på erhvervsmæssigt og ikke-erhvervsmæssigt grundlag. Ansøger indgav samtidig ansøgning om at få bevilget tilskud til en særlig indretning i form af en motor-/kabinevarmer med fjernbetjening.

Amtskommunen bevilgede ansøger en motor-/kabinevarmer med timer og gav samtidig afslag på ansøgningen om bevilling af en fjernbetjening.

Ansøger påklagede amtskommunens afgørelse til det sociale nævn. I klagen var det bl.a. oplyst, at ansøgers arbejde ikke var fastlagt inden for bestemte arbejdstider. Nogle dage var det eksempelvis hensigtsmæssigt, at ansøger blev på universitetet længere tid end forudset. Andre dage kunne ansøger have behov for at gå tidligt. Ansøgers arbejde krævede indimellem, at ansøger deltog i spontane møder. Når ansøger deltog i møder enten inden for eller uden for universitetet, kunne hun ikke forudse, hvornår møderne var færdige. I forhold til vintervejret oplyste ansøger, at hun herudover ofte havde behov for ekstra fleksibilitet i sne og frost, da hun i sådanne situationer var nødt til køre tidligt (inden vejret blev værre) eller senere (efter at der var sneryddet uden for hendes dør). Ansøger havde herudover brug for en stor grad af fleksibilitet i forhold til kørslen til og fra ikke-erhvervsmæssige aktiviteter i forbindelse med ansøgers frivillige arbejde i handicaporganisationer og boligforening. Det frivillige arbejde omfattede deltagelse i en del mødeaktivitet, hvor det også ofte var vanskeligt at forudse, hvor længe mødet varede.

Nævnet tiltrådte amtskommunens afgørelse om afslag på bevilling af fjernbetjening.

Nævnet lagde vægt på, at det på trods af fleksible arbejds- og mødetider skulle være muligt at få dækket ansøgers behov for varme i bilen ved anvendelse af den bevilgede bilvarmer med timer. Nævnet fandt, at ansøger i de fleste tilfælde, når bilvarmeren var nødvendig i vintermånederne, ville kunne planlægge kørselstidspunktet i forvejen, således at uret til bilvarmeren kunne indstilles.

Ansøger påklagede nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. I klagen var det bl.a. anført, at bilvarmeren ville starte 3 gange og køre 45-60 minutter, hvis man havde programmeret timeren til 3 starttidspunkter og herefter blev forhindret i at tage af sted. Dette kunne - ikke mindst om vinteren - føre til dårlig ladetilstand og medføre, at bilen ikke kunne starte, eller at batteriet ikke kunne drive den nødvendige hjælpemiddelkran næste morgen.

Ansøger oplyste, at hun i forbindelse med sit organisationsarbejde deltog i møder 1 eftermiddag og 2 aftener ugentligt.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at ansøger havde behov for en fjernbetjening til motor/kabinevarmer. Sagen blev behandlet som supplement til SM C-4-01.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger havde ret til at få tilskud til en fjernbetjening til motor-/kabinevarmer.

Begrundelsen for afgørelsen var, at ansøger opfyldte betingelserne for at få tilskud til en fjernbetjening til en motor-/kabinevarmer.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger på grund af sin helbredsmæssige tilstand ikke var i stand til at skrabe sne og is af sin bil, og at hun derfor havde fået bevilget tilskud til en motor-/kabinevarmer.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøger havde et kørselsbehov i forbindelse med sit arbejde som universitetslektor. Ansøgers arbejde indebar, at hun i en række situationer havde brug for fleksibilitet i forhold til at komme og gå. Ansøger deltog ofte i mødeaktivitet, som nogle gange foregik uden for universitetet, og som indebar, at ansøger ikke altid på forhånd kunne vide, hvornår hun kunne køre hjem. Ansøger havde herudover dage, hvor hun var mere plaget af smerter og træthed end vanligt, og hvor hun derfor havde brug for at kunne køre hjem med kort varsel.

Ankestyrelsen lagde videre vægt på, at ansøger ud over kørsel til private sammenkomster mv. havde et kørselsbehov i forbindelse med deltagelse i en del møder i forbindelse med sit frivillige arbejde som medlem af flere handicaporganisationer og et boligselskab. Ansøger havde oplyst, at hun deltog i egentlige møder 2 aftener og 1 eftermiddag om ugen.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.