Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-46-06 om voksne - handicap - personkreds - betydelige hjælpeforanstaltninger - dværgvækst - merudgifter til voksne

Resume:

Ankestyrelsen fandt, at en ansøger, som led af dværgvækst med følger i form af stenose i rygsøjlen, spasticitet i ben og svære smerter i ryg, hofter og knæ, havde en nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser var af indgribende karakter i den daglige tilværelse.

Ankestyrelsen fandt videre, at ansøgers dværgvækst med følger medførte, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger var bevilget støtte til køb af bil, at der var bevilget hjælp til boligindretning, og at ansøger havde fået bevilget flere hjælpemidler/forbrugsgoder.

Ansøger var således omfattet af personkredsen i servicelovens bestemmelse om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 84, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 100, stk. 1

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en ung mand, som led af achondroplasi (dværgvækst), som især ramte knoglerne med dysproportion med ekstremt korte arme og ben, men normal længde krop og hoved. Ansøgers prognose var dårlig, da ansøger havde stenose i rygsøjlen med betydelig påvirkning af hele rygmarven, specielt omkring nakke, hals og nedre del af brystrygsøjlen. Det var påregnet, at stenosen ville blive forværret i de følgende år. Ansøger var således begyndt at blive spastisk i begge ben og havde svære smerter i ryg, hofter og knæ på grund af sin grundlidelse.

I forhold til ansøgers funktionsniveau var det bl.a. oplyst, at ansøger havde meget vanskeligt ved at anvende offentlig transport, da han vanskeligt kunne komme ind og ud. Ansøger kunne heller ikke sidde rigtigt på sæderne. De manøvrer, som han skulle foretage, når han anvendte offentlige transportmidler, gav ofte ansøger øjeblikkelige smerter i ben og ryg. Det var vurderet, at han kun med betydelige omkostninger og meget vanskeligt kunne benytte offentlige transportmidler som cykel, bus og tog, og at det på sigt var truende for ansøgers førlighed på grund af de begrænsninger, han havde. Ansøger havde ingen problemer med personlig hygiejne mv. bortset fra, at det hele tog lidt længere tid. Ansøger kunne selv handle ind, men havde vanskeligt ved at nå varerne og bære dem hjem. Han havde vanskeligt ved at gå på trapper.

Det var oplyst, at ansøger boede hjemme hos sine forældre, og at der tidligere var ydet hjælp til forskellige former for boligindretning i forældrenes hjem. Ansøger havde videre fået bevilget hjælpemidler. Da ansøger var under 18 år, havde forældrene fået hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 28.

Ansøger havde fået bevilget støtte til bil efter servicelovens § 99.

Kommunen gav afslag på ansøgning om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter efter servicelovens § 84. Kommunen lagde vægt på, at ansøger ikke var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse om afslag på hjælp.

Nævnet fandt, at konsekvenserne af ansøgers lidelse ikke havde medført, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger, for at ansøger kunne opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse, og at ansøger derfor ikke opfyldte betingelserne for at være omfattet af personkredsen i servicelovens § 84.

Nævnet lagde vægt på, at ansøger var væksthæmmet, men selvhjulpen i alle almindelige daglige aktiviteter og var i stand til at færdes til fods og på cykel. Ansøgers hjælpeforanstaltninger bestod af en specialcykel, bord og stol samt handicapbil. Desuden var der lavet boligændringer med forlænget vandhane, justerbar bruser og lave el-kontakter.

Nævnet lagde ligeledes vægt på, at bevilling af tilskud til bil efter servicelovens § 99 skete efter andre kriterier end bevilling af merudgifter efter servicelovens § 84. Bilbevillingen var sket ud fra et forebyggende aspekt og af skånehensyn, hvilket ikke medførte, at betingelserne for at være omfattet af § 84 var opfyldt.

I klagen til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at ansøger gennem flere år havde haft en taxaordning til og fra folkeskolen, at han var bevilget hjælpemidler, og at han havde fået bevilget flere boligændringer som følge af sit handicap. Det var videre anført, at ansøger havde en bevilling på livslang vederlagsfri fysioterapi, fordi han tilhørte gruppen med svære fysiske handicaps.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, i hvilket omfang en person med dværgvækst, som samtidig var tilkendt støtte til bil, opfyldte betingelsen om at have fået betydelige hjælpeforanstaltninger og var omfattet af personkredsen efter servicelovens 84.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at ansøger var omfattet af personkredsen i servicelovens § 84 om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter.

Ankestyrelsen fandt, at ansøger som følge af sin dværgvækst (achondroplasi) med følger i form af forsnævring af rygsøjlen med smerter i ryg, hofter, knæ og spasticitet i ben efter en lægelig vurdering havde en varigt nedsat funktionsevne, hvis konsekvenser var af indgribende karakter i ansøgers daglige tilværelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger ud over dværgvæksten havde følger heraf i form af forsnævring af rygsøjlen med svære smerter i ryg, hofter, knæ og spasticitet i ben. Der var tale om en progredierende tilstand, hvorfor der måtte forventes yderligere påvirkning af ansøgers bevægefunktion. Ansøger klarede selv personlig hygiejne mv. om end det tog lang tid. Ansøger kunne selv handle ind, men var begrænset i forhold til at nå varerne og bære dem hjem. Ansøger havde oplyst, at hans lidelse indebar, at han ikke kunne anvende almindelige stole mv., og at han i vidt omfang skulle have speciallavet tøj og sko.

Ankestyrelsen fandt videre, at ansøgers dværgvækst med følger medførte, at der måtte sættes ind med betydelige hjælpeforanstaltninger.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at ansøger var bevilget støtte til køb af bil, at der var bevilget hjælp til forskellige former for boligindretning i ansøgers bolig, og at ansøger havde fået bevilget flere hjælpemidler/forbrugsgoder.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til fornyet vurdering og afgørelse af, hvilke udgifter ansøger kunne få dækket som nødvendige merudgifter efter servicelovens § 84.