Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-51-06 om hjemmehjælp - praktisk hjælp - nedsættelse - kompetence - kvalitetsstandarder

Resume:

Selv om en afgørelse om nedsættelse af omfanget af praktisk hjælp i hjemmet i det enkelte tilfælde skete som følge af en ændring af kommunens generelle serviceniveau, havde de sociale klageinstanser kompetence til at påse, hvorvidt kommunens afgørelse var truffet ud fra en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp.

Den konkrete sag, hvor nævnet havde afvist at behandle en klage over kommunens nedsættelse af omfanget af praktisk hjælp i hjemmet med henvisning til ændrede kvalitetsstandarder, blev herefter hjemvist til nævnet til ny behandling og afgørelse.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 858 af 8. august 2006 - § 60

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2006 - § 71, stk. 1, nr. 2 og § 75, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 83 og § 88

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en kvinde, der havde nedsat funktionsevne som følge af et synshandicap, epilepsi samt en hjerneskade opstået i forbindelse med en mislykket operation. Hun boede alene. Hun klarede selv personlig pleje, men hun var ikke i stand til at gøre rent og vaske tøj. På denne baggrund havde hun gennem en årrække modtaget hjælp til udførelse af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

Kommunen bevilgede i forbindelse med revisitering af kvindens behov for praktisk hjælp rengøring en gang ugentligt samt tillæg til rengøring hver anden uge. Tidligere var der fastsat et tidsforbrug for udførelsen af opgaverne på max 1 1/2 time ugentligt. Med den revisiterede bevilling foretog kommunen en indskrænkning af tidsforbruget, således at maksimum for rengøring var fastsat til 50 minutter ugentligt, og maksimum for tillæg til rengøring var fastsat til 20 minutter hver anden uge. Det samlede maksimum for udførelsen af rengøring var således gennemsnitligt 1 time ugentligt mod tidligere 1 1/2 time.

Kommunen oplyste, at nedsættelsen af tidsforbruget af gennemførelsen af den tildelte praktiske hjælp ikke skyldtes ændringer i kvindens funktionsniveau, men derimod nedsættelse af det kommunale serviceniveau, således som det blev besluttet af kommunalbestyrelsen ved revision af kommunens kvalitetsstandarder for ydelser efter servicelovens §§ 71-76.

Det fremgik af kommunens kvalitetsstandard vedrørende praktisk bistand/rengøring, at der ved den funktionsgruppe, som kvinden var omfattet af, som hovedregel ville blive tildelt hjælp en gang hver anden uge med op til en time pr. gang, og at der som tillæg efter en individuel vurdering kunne bevilges ekstra tid med max 15 minutter pr. gang. Kommunen oplyste, at kvinden ud fra en vurdering af hendes funktionsnedsættelse havde fået tildelt næsten dobbelt så meget hjemmehjælp som den, hun ud fra kvalitetsstandarden ville være berettiget til.

Kvinden klagede over kommunens afgørelse for så vidt angik den tidsmæssige indskrænkning i den udmålte hjælp.

Det sociale nævn afviste at behandle sagen. Nævnet anførte, at nævnet ikke kunne tage stilling til kommunens praktiske tilrettelæggelse af gennemførelse af beslutningen om udførelsen af bestemte praktiske opgaver for kvinden efter servicelovens § 71. Nævnet kunne således ikke tage stilling til kommunens vurdering af, hvor lang tid der skulle afsættes til udførelsen af den enkelte opgave.

I kvindens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at sagen havde principiel betydning for alle personer, der var i samme situation som hende.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et bevilget omfang af hjemmehjælp til udførelse af bestemte opgaver kunne nedsættes, uden at dette var begrundet i ændringer i modtagerens funktionsniveau, men udelukkende som følge af en nedsættelse af det kommunale serviceniveau.

Afgørelse:

Ankestyrelsen hjemviste sagen til det sociale nævn til ny behandling og afgørelse.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det sociale nævn og Ankestyrelsen havde kompetence til at behandle klager over afgørelser om nedsættelse af omfanget af hjælp til udførelse af praktiske opgaver i hjemmet.

Ankestyrelsen fandt således, at selv om afgørelsen om nedsættelse af omfanget af praktisk hjælp i det enkelte tilfælde skete som følge af en ændring af kommunens generelle serviceniveau, havde de sociale klageinstanser kompetence til at påse, hvorvidt kommunens afgørelse var truffet ud fra en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det fulgte af servicelovens regler om personlig og praktisk bistand, at kommunen behandlede anmodninger om hjælp ved en konkret, individuel vurdering af behovet for hjælp til de opgaver, som modtageren ikke selv kunne udføre.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at indholdet af en kommunes kvalitetsstandard måtte anses for en generel serviceinformation i forhold til borgerne i kommunen, som ikke kunne tilsidesætte kravet om, at der skulle foretages en konkret, individuel vurdering af behovet i det enkelte tilfælde.

Ankestyrelsen hjemviste således sagen til det sociale nævn.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 4. juli 2018, da den ikke længere har vejledningsværdi.