Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-1-07 om støtte til bil - særlig indretning - klimaanlæg - temperatursvingninger - cerebral parese - korset

Resume:

Forældrene til en dreng, som led af cerebral parese, og som ikke kunne tåle større temperatursvingninger, var berettiget til tilskud til særlig indretning af drengens handicapbil i form af klimaanlæg. Et klimaanlæg måtte således efter en konkret vurdering anses for en nødvendig indretning af bilen som følge af drengens helbredsmæssige forhold.

Der blev lagt vægt på de lægelige vurderinger i sagen samt på, at drengen i alle sine vågne timer bar et korset lavet af hård plastik, som var ekstremt varmt at have på. Videre blev der lagt vægt på, at det ikke havde været muligt at eliminere temperaturforskellenes betydning på anden vis.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 - § 114, stk. 3

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en dreng, der led af følger efter hjerneskade med cerebral parese. Forældrene søgte om tilskud til klimaanlæg i drengens handicapbil, da han blev syg, når han blev udsat for større temperatursvingninger. Ved kulde- og varmepåvirkninger spændte drengen sine muskler op med smerter til følge, og når han fik smerter, reagerede han ved at spænde endnu mere op.

På grund af forandringer i ryg og hofter havde drengen fået et korset. Dette korset var lavet af hård plastik og dækkede hele overkroppen, hvilket gjorde det ekstremt varmt at have på. Drengen skulle benytte korsettet i alle sine vågne timer, og når han fik det af, var hans undertrøje gennemblødt af sved. Korsettet havde gjort kørsel i varme perioder endnu vanskeligere, næsten umulig.

Forældrene havde forinden ansøgningen om klimaanlæg forsøgt at løse problemet med varme under kørslen i bilen med solfilm, men det hjalp ikke. Det var heller ikke muligt at regulere temperaturen ved at åbne vinduerne, da dette kunne medføre, at drengen fik træk med deraf følgende risiko for lungeinfektion.

Af en udtalelse fra sygehuset fremgik det bl.a., at drengen i meget udtalt grad var påvirkelig af ydre faktorer, herunder især temperatursvingninger. Dette var snarere reglen end undtagelsen ved hyperkinetisk cerebral parese, men drengen havde det i ekstrem grad. Han blev behandlet med diverse medikamenter, så ofte det kunne lade sig gøre af hensyn til fare for antistofudvikling. På trods heraf var tilstanden uhyre labil med hyppigt opståede svære dystonier. At eliminere temperaturforskellenes betydning ville være en stor gevinst for drengen, og på denne baggrund anbefaledes klimaanlæg i handicapbilen fra sygehusets side.

Amtet meddelte afslag på ansøgningen om tilskud til særlig indretning af bil i form af klimaanlæg med den begrundelse, at der ikke skønnedes at foreligge forhold af helbredsmæssig karakter af en sværhedsgrad, der nødvendiggjorde indretning af bil med klimaanlæg, for at bilen var egnet til at opfylde drengens daglige kørselsbehov.

Det sociale nævn stadfæstede amtets afgørelse og fandt, at et klimaanlæg ikke kunne anses for nødvendigt i forhold til de beskrevne helbredsforhold.

Nævnet lagde vægt på de lægelige oplysninger i sagen, samt på at drengen bar et korset, der var lavet af hård plastik.

I forældrenes klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at de mente, at nævnets afgørelse var principielt forkert. De mente, at sagen havde generel betydning, idet de ikke havde kunnet finde tidligere afgørelser fra Ankestyrelsen vedrørende klimaanlæg.

Efter forældrenes opfattelse var der ikke ved nævnets afgørelse lagt vægt på de lægelige oplysninger, idet et klimaanlæg netop blev anbefalet fra sygehusets side. Forældrene kunne ikke forstå, hvorfor sygehusets vurdering og anbefaling ikke blev lagt til grund for afgørelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et klimaanlæg/airconditionanlæg måtte anses som en nødvendig indretning som følge af drengens helbredsmæssige forhold.

Under behandlingen af sagen i Ankestyrelsen blev der indhentet en neurologisk speciallægeerklæring til yderligere belysning af drengens helbredstilstand. Heraf fremgik bl.a., at de neurologiske komplikationer bl.a. omfattede lammelse af arme og ben, manglende kontrol af frivillige bevægelser og en række udtalte ufrivillige bevægelser - spastisitet - og periodiske smertefulde sammentrækninger i muskelgrupper - spasmer. Spasmerne var til stort ubehag for drengen og kunne ikke helt kontrolleres trods intensiv medikamentel behandling. Forældrene havde oplyst, at disse spasmer udløstes ved pludselige temperatursvingninger, eller hvis drengen i længere tid opholdt sig i særligt kolde eller varme omgivelser. Det blev vurderet, at muligheden for transport over længere end ganske korte afstande var af afgørende betydning for drengens trivsel og udvikling.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at forældrene var berettiget til tilskud til særlig indretning af drengens handicapbil i form af klimaanlæg.

Begrundelsen var, at et klimaanlæg efter en konkret vurdering måtte anses for en nødvendig indretning af drengens handicapbil som følge af hans helbredsmæssige forhold.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at drengen ifølge det i sagen oplyste, havde en hjerneskade i form af dystoni med udtalte ufrivillige bevægelser i arme og ben. Han var i meget udtalt grad påvirkelig af ydre faktorer, herunder især temperatursvingninger. Til trods for medicinsk behandling var tilstanden uhyre labil med hyppigt opståede svære dystonier.

Ifølge den neurologiske speciallægeerklæring skete der en forværring af drengens ufrivillige bevægelser ved pludselige temperatursvingninger, eller hvis han i længere tid opholdt sig i særligt kolde eller varme omgivelser.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det efter en lægelig vurdering ville være en stor gevinst for drengen at eliminere temperaturforskellenes betydning, idet temperatursvingninger medførte forværring af hans ufrivillige bevægelser. Videre ville muligheden for transport over længere end ganske korte afstande være af afgørende betydning for hans trivsel og udvikling.

Ankestyrelsen lagde herudover vægt på, at drengen på grund af forandringer i ryg og hofter i alle sine vågne timer bar et korset. Dette korset var lavet af hård plastik og dækkede hele overkroppen, hvilket gjorde det ekstremt varmt at have på. Korsettet havde gjort kørsel i varme perioder endnu vanskeligere, næsten umulig.

Ankestyrelsen lagde endelig vægt på, at det uden tilstrækkelig effekt havde været forsøgt at eliminere temperaturforskellenes betydning via montering af solfilm i bilen, og at det ikke var muligt at regulere temperaturen i bilen ved at åbne vinduerne, da dette kunne medføre, at drengen fik træk med deraf følgende risiko for lungeinfektion.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.