Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-6-07 om boligskift - handicap - ejerbolig - kompensationsprincip - merudgift - finansiering - huslejeindtægt

Resume:

Ankestyrelsen kunne tiltræde kommunens afgørelse om, at ansøgers egenfinansiering herefter blev beregnet på grundlag af ydelsen på et fastforrentet kreditforeningslån med restløbetid på 30 år.

Ankestyrelsen fandt videre, at der ved beregningen af merudgiften ved boligskiftet ikke skulle tages hensyn til, at ansøger havde haft lejeindtægt ved udlejning af en del af sin tidligere bolig.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 929 af 5. september 2006 - § 116, stk. 2

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 116, stk. 2

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en ansøger, som på grund af sønnens handicap havde fået bevilget støtte til køb af ny ejerbolig.

Ansøgers tidligere bolig var en ejerbolig. Det var oplyst, at ansøger havde udlejet en del af sin tidligere ejerbolig. Lejeindtægten medførte, at ansøger reelt ikke havde løbende boligudgifter til den tidligere bolig.

I forbindelse med boligskiftet traf kommunen afgørelse om at yde en del af hjælpen i form af et rente- og afdragsfrit lån, som forfaldt ved ejerskifte. Kommunen traf samtidig afgørelse om, at ansøger skulle optage et 5 % kreditforeningslån med en hovedstol på 360.000 kr. og 30 års restløbetid. En sådan lånoptagelse ville indebære, at ansøgers boligudgift i den nye bolig ville svare til den udgift, ansøger havde i sin tidligere ejerbolig. Ansøger fik herudover bevilget hjælp til løbende merudgifter efter servicelovens § 41, (tidligere servicelovens § 28. )

Ansøger klagede over kommunens afgørelse. I klagen var det bl.a. gjort gældende, at huslejeindtægten skulle medregnes ved beregningen af boligmerudgiften.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse om beregning af boligudgiften.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at der principalt blev nedlagt påstand om, at der alene skulle udstedes et pantebrev til kommunen og ikke optages yderligere lån eller betales yderligere.

Den subsidiære påstand var, at der blev udstedt et pantebrev. Der skulle herudover optages et kreditforeningslån, hvor der til beregning af hovedstolen indgik værdien af den lejeindtægt, som ansøger havde haft i den tidligere bolig. Ansøger havde således i princippet haft en "negativ" husleje i den tidligere bolig.

Mere subsidiært var der nedlagt påstand om, at der ved beregningen af hovedstolen på kreditforeningslånet skulle tages højde for, at ansøgers lån i den tidligere ejerbolig havde en restløbetid på mindre end 30 år. Løbetiden på kreditforeningslånet i den nye ejerbolig skulle således også fastsættes til mindre end 30 år.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af lånets størrelse og vilkårene herfor, herunder fastsættelsen af pantet i et tilfælde, hvor kommunen havde afholdt udgifterne til opførelse af nyt hus for en ansøger, der havde boet i en ejerbolig. Det indgik i behandlingen, i hvilket omfang en lejeindtægt i den tidligere ejerbolig skulle indgå ved opgørelsen af lånet.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen kunne stille krav om, at ansøger selv finansierede en del af den nye ejerbolig, og at egenfinansieringen blev beregnet på grundlag af ydelsen på et fastforrentet kreditforeningslån med restløbetid på 30 år.

Ankestyrelsen fandt videre, at huslejeindtægten i ansøgers tidligere bolig ikke skulle indgå ved beregningen af boligudgiften.

Begrundelsen var, at ansøger alene skulle kompenseres for merudgifterne ved boligskiftet.

Begrundelsen var endvidere, at Ankestyrelsen ikke fandt grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering, hvorefter ansøgers egenfinansiering skulle beregnes på grundlag af en finansiering med et fastforrentet 5 % kreditforeningslån med en løbetid på 30 år.

Begrundelsen var endelig, at der ikke var årsagssammenhæng mellem boligskiftet og ansøgers mistede huslejeindtægt.

Ankestyrelsen lagde til grund, at ansøger havde fået bevilget hjælp til boligskift, og at kommunen i den forbindelse havde ydet hjælp i form af et rente- og afdragsfrit lån. Ankestyrelsen lagde videre til grund, at optagelse af et fastforrentet 5 % kreditforeningslån med 30 års løbetid med hovedstol på 360.000 kr. ville medføre, at ansøger ville få samme månedlige terminsydelse i den nuværende bolig som i den tidligere bolig.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at det fulgte af servicelovens bestemmelse om hjælp til boligskift sammenholdt med kompensationsprincippet, at kommunen skulle yde hjælp til betaling af de merudgifter, der vedrørte anskaffelsen af en ny bolig.

For så vidt angik spørgsmålet om lånets løbetid, lagde Ankestyrelsen vægt på, at belåning med et 30-årigt kreditforeningslån var i overensstemmelse med almindelig lånoptagelse på boligmarkedet.

For så vidt angik fastsættelsen af boligudgiften i ansøgers tidligere bolig lagde Ankestyrelsen vægt på, at huslejeindtægten vedrørte en lejeaftale, som ikke havde nogen sammenhæng med ansøgers tidligere boligudgift i øvrigt.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.