Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-11-07 om foranstaltninger - børn med særlige behov - økonomisk hjælp - løbende forsørgelsesudgifter

Resume:

En kvinde, der på grund af datterens særlige behov havde søgt om økonomisk hjælp efter reglerne om særlig støtte til børn og unge til overlevelse, husleje, medicin m.m. for en periode på ca. 1/2, var ikke berettiget hertil.

Begrundelsen var, at de ansøgte udgifter fandtes at være løbende forsørgelsesudgifter, som ikke var omfattet af reglerne om særlig støtte til børn og unge.

Der blev bl.a. lagt vægt på karakteren af de udgifter, som kvinden havde søgt om hjælp til, samt på ordlyden af og forarbejderne til servicelovens bestemmelser.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 - § 52, stk. 5

Vejledninger:

Socialministeriets vejledning nr. 99 af 5. december 2006 om særlig støtte til børn og unge og deres familier - pkt. 309

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en kvinde, der søgte kommunen om hjælp efter servicelovens § 52, stk. 5, til overlevelse, betaling af husleje, medicin m.v. Der blev ansøgt om hjælp for en periode på ca. 1/2 år frem til kvindens datter fyldte 18 år. Ansøgningen var begrundet med, at kommunen havde afslået at yde kvinden hjælp efter aktivlovens § 41.

Kommunen meddelte afslag på ansøgningen, da det blev vurderet, at der ikke kunne ydes økonomisk hjælp til løbende forsørgelse efter servicelovens § 52, stk. 5. Kommunen henviste herved til pkt. 309 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

Det sociale nævn stadfæstede kommunens afgørelse og fandt således, at kvinden ikke havde ret til at modtage økonomisk hjælp til overlevelse, husleje, medicin m.m. efter servicelovens § 52, stk. 5.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at nævnet fandt, at der var tale om løbende forsørgelsesudgifter, og at der ikke kunne ydes hjælp til sådanne udgifter efter servicelovens § 52, stk. 5.

Nævnet henviste herved til ordlyden af servicelovens § 52, stk. 5, samt til pkt. 309 i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier.

Til det i klagen til nævnet anførte om, at kvinden ikke betragtede de ansøgte udgifter som løbende forsørgelsesudgifter, da der blev søgt om hjælp i en begrænset periode, bemærkede nævnet, at man vurderede, at sådanne udgifter var at betragte som løbende forsørgelsesudgifter, også selv om udgifterne kun relaterede sig til en bestemt periode.

I kvindens klage til Ankestyrelsen var det bl.a. anført, at det var af principielle og generelle grunde at få afklaret, om økonomisk hjælp efter servicelovens § 52, stk. 5, var at betragte som løbende forsørgelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om økonomisk hjælp for en begrænset periode var at betragte som løbende forsørgelse, herunder om der kunne ydes hjælp til sådanne udgifter efter servicelovens § 52, stk. 5.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kvinden ikke havde ret til økonomisk hjælp til overlevelse, husleje, medicin m.m. efter servicelovens bestemmelse om foranstaltninger.

Begrundelsen var, at udgifter til overlevelse, husleje, medicin m.m. fandtes at være løbende forsørgelsesudgifter.

Begrundelsen var videre, at der ikke kunne ydes økonomisk hjælp til sådanne løbende forsørgelsesudgifter efter servicelovens bestemmelse om foranstaltninger.

Ved vurderingen af at der fandtes at være tale om løbende forsørgelsesudgifter, lagde Ankestyrelsen vægt på karakteren af de udgifter, som kvinden havde søgt om hjælp til. Der var tale om udgifter til overlevelse, husleje, medicin m.m.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der var søgt om løbende hjælp og ikke et engangsbeløb. Det forhold, at der var søgt om hjælp i en begrænset periode, ændrede ikke vurderingen af, at der var tale om løbende forsørgelsesudgifter.

Ved vurderingen af, at der ikke kunne ydes hjælp til løbende forsørgelsesudgifter efter servicelovens bestemmelse om foranstaltninger, lagde Ankestyrelsen vægt på ordlyden af bestemmelsen. Det fremgår heraf, at der kan ydes økonomisk hjælp til udgifter, som bevirker, at en anbringelse udenfor hjemmet kan undgås, at en hjemgivelse kan fremskyndes, eller at støtten i væsentlig grad kan bidrage til en stabil kontakt mellem forældre og børn under et eller flere børns anbringelse udenfor hjemmet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på lovens forarbejder, hvoraf det bl.a. fremgår, at servicelovens bestemmelse om foranstaltninger ikke giver mulighed for at yde en familie hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. Herudover inddrog Ankestyrelsen punktet om økonomisk bistand som formålsbestemt foranstaltning i vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, hvoraf det samme fremgår.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.