Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-23-07 om dækning af tabt arbejdsfortjeneste - afviklingsperiode - arbejdsindtægter - modregning - krone for krone princippet

Resume:

Der skulle ske modregning for eventuelle indtægter i afviklingsperioden hos en kvinde, der ikke længere opfyldte betingelserne for dækning af tabt arbejdsfortjeneste. Modregningen skulle ske efter krone for krone princippet og ikke time for time princippet.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 - § 42, stk. 1

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en kvinde, der havde modtaget dækning af tabt arbejdsfortjeneste for at passe sin datter i hjemmet fra den 1. juli 2005. Den 15. september 2005 fik hun arbejde som plejemor for et barn, hvor vederlaget var fastsat til 6-7 gange vederlag.

Kommunen sidestillede det at være ansat som plejemor til et barn, som der blev bevilget 6-7 gange plejevederlag for med et fuldtidsarbejde. Betingelsen for at modtage fuld tabt arbejdsfortjeneste var, at modtageren helt ophørte med sin beskæftigelse. Den forælder, der modtog tabt arbejdsfortjeneste, kunne således ikke have et job samtidigt med, at hun modtog fuld tabt arbejdsfortjeneste, jf. socialministeriets vejledning af 5. marts 1998, pkt. 103. Udbetalingen af den fulde tabte arbejdsfortjeneste stoppede fra den 14. september 2005, idet kvinden havde opnået fuldtidsarbejde den 15. september, og derved var betingelserne i dagældende servicelov § 29 ikke opfyldt (nu servicelovens § 42, stk. 1).

Nævnet ændrede delvist kommunens afgørelse således, at ophør af hjælp først fik virkning fra den 1. februar 2006, hvilket betød, at kvinden ikke havde ret til den ansøgte hjælp efter denne dato, men at hun havde ret til efterbetaling af hjælp for perioden 15. september 2005 - 1. februar 2006.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden med virkning fra den 15. september 2005 havde opnået ansættelse i form af døgnpasning i hjemmet af et barn, som der blev bevilget 6-7 gange plejevederlag for. Nævnet lagde på baggrund af plejevederlagets størrelse til grund, at pasningen af dette barn svarede til et fuldtidsjob. Kvinden kunne derfor ikke anses for at have opgivet erhvervsarbejde for at passe sin datter i hjemmet. Der var derfor heller ikke nogen tabt arbejdsfortjeneste at kompensere for efter dagældende servicelov § 29.

Vedrørende tidspunktet for hjælpens ophør blev det lagt til grund, at kommunens afgørelse af 13. oktober 2005 måtte anses for at være kommet frem til borgeren den 14. oktober 2005. Den kunne således først få virkning fra den 15. oktober 2005, idet der ikke sås hjemmel for at lade hjælpen ophøre med tilbagevirkende kraft. Der blev tillige lagt vægt på, at hjælpen efter gældende regler, udbetaltes i en afviklingsperiode på 3 måneder efter udgangen af den måned, hvor betingelserne for at modtage hjælpen var bortfaldet. I kvindens tilfælde ville det betyde 3 måneder efter udgangen af oktober 2005. Nævnet lagde til grund, at der alene kunne bortses fra ovennævnte afviklingsperiode, hvis der var truffet aftale mellem kvinden og kommunen om, at hjælpen skulle ydes i en på forhånd fastsat periode, eller når afviklingsperioden efter kvindens ønske blev fastsat til en kortere periode. Kvinden sås ikke i sagen at være indgået i en sådan aftale med kommunen. Hun sås ikke at have fremsat ønske om en kortere afviklingsperiode.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen blev det anført, at nævnet medgav, at kvinden i forbindelse med modtagelse af plejebørn kunne sidestilles med at være i fuldtidsarbejde på baggrund af plejevederlagets størrelse. Samtidigt traf nævnet afgørelse om, at kvinden skulle være omfattet af en 3 måneders afviklingsperiode, jf. § 14 i dagældende bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2003 (nugældende bekendtgørelse nr. 1441 af 13. december 2006 om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom). I dette tilfælde ville det betyde, at kvinden skulle modtage tabt arbejdsfortjeneste efter påbegyndelse af fuldtidsjob. I den forbindelse henviste kommunen til pkt. 12 i vejledning nr. 43 af 5. marts 1998, hvorefter det blev gjort gældende, at såfremt pågældende havde opnået arbejde, forkortedes afviklingsperioden tilsvarende. Det kunne yderligere oplyses, at kvinden først den 20. september 2005 telefonisk meddelte kommunen, at hun havde fået fuldtidsarbejde (plejebørn) fra den 15. september 2005. I den forbindelse blev udbetalingen af tabt arbejdsfortjeneste stoppet, idet kvinden fra samme tidspunkt modtog plejeløn.

Nævnet præciserede ved genvurderingen, at plejelønnens størrelse ikke fremgik af sagens akter, og at kommunen derved ikke havde dokumenteret, at denne indtægt opvejede størrelsen af hidtil udbetalt kompensation. Nævnet havde derfor ikke grundlag for at fastslå, at der ikke skulle udbetales et kronebeløb som kompensation for tabt arbejdsfortjeneste i afviklingsperioden. Nævnet var dog enig med kommunen i, at plejeløn kunne modregnes, jf. socialministeriets dagældende bekendtgørelse nr. 146 af 6. marts 2006, § 14, stk. 3. Dette var også i overensstemmelse med den forvaltningsretlige grundsætning om forbud mod dobbeltforsørgelse. Nævnet måtte erkende, at ovennævnte ikke fremgik klart af nævnets afgørelse af 6. september 2006.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af betingelserne for at få fuld ydelse i afviklingsperioden, herunder afklaring af hvad det betød for ydelsen, hvis modtageren i afviklingsperioden havde fået arbejdsindtægter.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at der i modtagne ydelser i afviklingsperioden skulle ske modregning for eventuelle indtægter. Sagen blev hjemvist til kommunen til nærmere belysning og beregning af eventuelle indtægter.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen med henblik på, at kommunen fremskaffede de relevante oplysninger om kvindens arbejdsindtægter i afviklingsperioden.

Begrundelsen var, at det var en betingelse for at få hele ydelsen i afviklingsperioden på 3 måneder, at modtageren ikke opnåede arbejdsindtægter, der modsvarede den ydede hjælp. Det betød, at der skulle ske en vurdering efter krone for krone princippet og ikke time for time princippet. Dette fremgik af dagældende bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom, § 14, stk. 3, jf. stk. 1.

Kvinden var derfor berettiget til den tilkendte ydelse i det omfang, hun ikke havde haft arbejdsindtægter, der krone for krone modsvarede den ydede hjælp i nævnte periode.

Sådan som sagen forelå oplyst, forholdt Ankestyrelsen sig alene til det overordnede princip om indtægtstab, herunder om modregning for eventuelle indtægter i afviklingsperioden.

Begrundelsen for hjemvisningen var, at der ikke sås dokumentation for kvindens arbejdsindtægter i afviklingsperioden.