Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-24-07 om særlige tilfælde - ferieophold - udlandet - spejdertur - vandretur - ekstra omkostninger - fysisk funktionsnedsættelse - udgift til leje af bil og til benzin - funktionsevnebekendtgørelsen - merudgifter til voksne

Resume:

En spejdertur på 10 dage til udlandet i sommerperioden kunne sidestilles med et kortvarigt ferieophold i udlandet. Der var imidlertid ikke tale om et sådant særligt tilfælde, at udgift til leje af bil og til benzin skulle dækkes, da dækning af udgiften ikke var særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for, at ansøger kunne holde en ferie. Udgiften havde sammenhæng med spejderturens formål, en vandretur i Spanien, og blev påkrævet, fordi ansøger valgte netop den form for ferie.

Det kunne ikke stilles krav om, at funktionsevnebekendtgørelsen skulle anvendes ved sager efter udlandsbekendtgørelsen.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007 - § 2, stk. 2

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en ansøger, som led af spastisk lammelse og i det daglige modtog omfattende støtte, herunder hjælpeordning. Der blev søgt om dækning af udgifter til leje af bil under spejdertur til Spanien og udgifter til benzin under turen. Turen var en vandretur, der varede ca. 10 dage. Formålet var, at ansøger på turen i Spanien kunne komme rundt i området sammen med de øvrige spejdere. Ansøger kunne grundet sit handicap kun meget sparsomt deltage i selve vandreturen.

Kommunen begrundede afslaget på ansøgningen med, at der kun i særlige tilfælde og efter en konkret vurdering kunne ydes dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med kortvarige ferieophold i udlandet.

Kommunen henviste til § 2, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 113 af 20. februar 2004 om betingelser for i særlige tilfælde at få hjælp efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet. (Pr. 1. januar 2007 § 4 i bekendtgørelse nr. 1128 af 13. november 2006 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet).

Kommunen skrev, at ved særlige tilfælde skulle forstås borgere med meget svære fysiske handicap, som krævede flere hjælpere til eksempelvis liftning af borgeren.

Kommunen vurderede, at ansøgers handicap ikke var så omfattende, at han havde ret til hjælp til ekstra omkostninger ved ferieophold.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at ansøger var omfattet af personkredsen i dagældende servicelovs § 84 (pr. 1. januar 2007 § 100), da han havde en varig nedsat fysisk funktionsevne, og da hans lidelse havde medført, at det havde været nødvendigt at sætte ind med betydelige hjælpeforanstaltninger overfor ham.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på selve formålet med spejderturen til Spanien og afgjorde efter en konkret vurdering, at der ikke var tale om et sådant særligt tilfælde, der berettigede ansøger til dækning af hans ekstra omkostninger under ferieophold i Spanien.

Nævnet bemærkede, at der ikke forinden kommunens afgørelse var udfærdiget et aftaleskema og en sammenfatning heraf, som efterfølgende skulle være sendt til ansøger, jf. principafgørelse C-12-06.

Nævnet bemærkede dog ligeledes, at der var udarbejdet handleplan, og at der forelå en redegørelse fra et hjerneskadecenter, samt at ansøger havde givet udtryk for, at han ikke ønskede, at der blev anvendt et samtaleskema.

I klagen til Ankestyrelsen skrev ansøger, at han fandt det helt uacceptabelt, at han som spastiker skulle være afskåret fra at kunne få en sommerlejroplevelse sammen med sine spejderkammerater - ene og alene på grund af hans fysiske handicap. Han havde været spejder i en årrække. Det var udelukket for ham at komme med på en tur som sommerlejren i Spanien uden et køretøj til transport såvel af hans rygsæk som af ham selv. Ingen af kammeraterne kunne i sagens natur bære 2 rygsække og offentlige busser kunne han ikke komme op i på grund af de høje trin. Til gengæld havde han ingen udgift til hjælper, da spejderkammeraterne på skift gav ham den nødvendige hjælp. Ansøger oplyste, at det var utroligt vigtigt for ham at være med til den fælles morskab og samvær om aftenen. For ham var det af overordentlig stor betydning at være med i det kammeratskab og den "selvopdragelse" en sådan strabadstur bød på. Ansøger gjorde opmærksom på, at udgiften var behersket.

Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om betingelserne efter udlandsbekendtgørelsens § 4, om dækning af ekstra omkostninger i forbindelse med kortvarigt ferieophold i udlandet, var opfyldt.

Afgørelse:

Ansøger kunne ikke få dækket sine ekstra omkostninger til leje af bil og benzin i forbindelse med turen til Spanien i august måned.

Begrundelsen var, at en spejdertur på 10 dage til udlandet i sommerperioden kunne sidestilles med et kortvarigt ferieophold i udlandet, men at der i sagen ikke var tale om et særligt tilfælde.

Ankestyrelsen vurderede, at det ikke var særligt påkrævet eller en afgørende forudsætning for, at ansøger kunne holde en ferie, at han fik bevilliget det ansøgte.

Grunden var, at udgiften til leje af bil og benzin havde sammenhæng med spejderturens formål, en vandretur i Spanien, og blev påkrævet, fordi ansøger valgte netop denne form for ferie.

Der var således ikke tale om en udgift, der var afgørende for, om ansøger kunne holde ferie.

Ankestyrelsen bemærkede til nævnet, at funktionsevnebekendtgørelsen skulle anvendes, når kommunen behandlede sager om dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse efter servicelovens regel herom. Da ansøgningen om dækning af udgifter i forbindelse med turen til Spanien ikke var en sag om merudgifter, men en sag efter udlandsbekendtgørelsen, var det ikke et krav, at funktionsevnebekendtgørelsen var brugt ved behandlingen af sagen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 22. december 2016, da den ikke længere er gældende