Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-2-08 om pasning af døende - plejevederlagets størrelse - ophørt med arbejde

Resume:

Ansøger søgte om plejeorlov til at passe sin uhelbredeligt syge ægtefælle i hjemmet.

Ansøger var berettiget til højeste dagpenge, men ikke til 1,5 gange det dagpengebeløb, som han i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge. Årsagen var, at plejevederlaget ikke kunne overstige hidtidig indtægt, og at ansøger ved orlovens påbegyndelse den 1. maj var arbejdsledig.

Love:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 119, stk. 1 og § 120, stk. 1

Sagsfremstilling:

Sagen drejede sig om en mand, der havde opsagt sin stilling i januar måned og fratrådte med udgangen af april måned. Manden fik i opsigelsesperioden udbetalt det sædvanlige vederlag. I marts søgte han om plejevederlag fra 1. maj til at kunne passe sin uhelbredeligt syge ægtefælle i hjemmet.

Kommunen traf afgørelse om, at manden var berettiget til plejevederlag fra 1. maj. Plejevederlaget var beregnet efter servicelovens § 120, stk. 1, hvorefter han ville have været berettiget til brutto kr. 14.786,95 månedligt. Begrundelsen var, at ydelsen svarede til højeste dagpengebeløb, som var den ydelse, han ville have været berettiget til pr. 1. maj.

Manden mente sig berettiget til 1,5 gange højeste dagpenge.

Det sociale nævn traf afgørelse om at hjemvise sagen til fornyet behandling i kommunen. Nævnet henviste til, at det fremgik af servicelovens § 120, stk. 1, at plejevederlag udgjorde 1,5 gange det beløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have haft ret til.

Nævnet vurderede, at kommunen ikke havde begrundet, at manden ikke skulle være berettiget til plejevederlag efter servicelovens § 120, stk. 1. Kommunen burde have undersøgt, om han i tilfælde af egen sygdom ville have haft ret til dagpenge efter lov om sygedagpenge. I henhold til servicelovens § 120, stk. 1, ville han herefter være berettiget til et plejevederlag på 1,5 gange dagpengebeløbets størrelse.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse og henviste i klagen til, at manden havde opsagt sit arbejde. Han ville derfor fra den dato, hvor orloven trådte i kraft, kun være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge. Kommunen henviste desuden til, at lovgrundlaget fastsatte, at plejevederlaget ikke kunne overstige hidtidig indtægt.

Nævnet bemærkede, at der i servicelovens § 120 med hensyn til begrebet "hidtidig indtægt" blev henvist til sygedagpengelovens § 47, hvorefter dagpengene beregnedes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren havde været berettiget til under fraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Derimod var der ikke i servicelovens § 120 henvist til dagpengelovens § 51, hvorefter sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg.

Efter nævnets opfattelse måtte den "hidtidige indtægt", der dannede maksimum for vederlaget, herefter forstås som den indtægt, der dannede grundlag for beregningen af sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge, svarende til det princip, som var gældende på andre områder inden for den sociale lovgivning, f.eks. beregning af tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens § 42.

Nævnet bemærkede, at nævnet var opmærksom på, at Socialministeriet (nu Velfærdsministeriet) i en efterfølgende vejledning af 14. juni 2007 havde udtalt, at arbejdsledige modtog det samme beløb i sygedagpenge, som de kunne have modtaget i dagpenge fra deres arbejdsløshedskasse. Plejevederlaget kunne ikke overstige den hidtidige indtægt. Arbejdsledige ville derfor modtage et plejevederlag, der svarede til det beløb, som de hidtil havde modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.

Nævnet vurderede, at der ikke i servicelovens § 120 var belæg for denne opfattelse.

Under sagens behandling i Ankestyrelsen oplyste ansøger, at baggrunden for opsigelsen i 2007 var ægtefællens sygdom, der blev konstateret i december, og at kommunen havde opfordret ham til at søge ydelsen.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af plejevederlagets størrelse, når ansøger var ophørt med sit arbejde og overgået til at være berettiget til arbejdsløshedsdagpenge.

Afgørelse:

Ankestyrelsen vurderede, at manden i plejevederlag ikke var berettiget til 1,5 gange det dagpengebeløb, som han i tilfælde af egen sygdom ville have haft ret til efter lov om sygedagpenge.

Årsagen var, at plejevederlaget ikke kunne overstige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedagpenge.

Årsagen var desuden, at han den 1. maj var arbejdsledig.

Hvis han den 1. maj i stedet for plejevederlag skulle have haft sygedagpenge, ville beregningsgrundlaget efter sygedagpengelovens § 47 være arbejdsløshedsdagpenge og ikke hidtidig lønindtægt.

Oplysningen om, at han havde opsagt sit arbejde for at passe ægtefællen og gå på plejeorlov havde herefter ikke betydning for plejevederlagets størrelse.

Ankestyrelsen vurderede, at det var uden betydning, at der i bestemmelsen i serviceloven om størrelsen af plejevederlaget ikke var henvist til sygedagpengelovens § 51, da sygedagpengelovens § 51 ikke handlede om beregningsgrundlaget for sygedagpenge, men om størrelsen af sygedagpengene.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.