Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse C-26-08 om frivillig anbringelse - klageadgang - nævnets kompetence - tidspunkt for anbringelse

Resume:

Det sociale nævn havde ikke kompetence til at behandle en klage over tidspunktet for en frivillig anbringelse udenfor hjemmet. Den praktiske gennemførelse af, hvornår og hvordan beslutningen om anbringelsen skulle iværksættes, måtte betragtes som en del af kommunens bistandsudøvelse. En klage måtte rettes til kommunalbestyrelsen eller borgmesteren.

Love:

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 27. august 2007 - § 60

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007 - § 52 og § 140

Sagsfremstilling:

Sagen handlede om en kvinde, der havde en søn på 10 år.

På baggrund af en forældreevneundersøgelse i efteråret 2006, som konkluderede, at kvindens forældreevne var nedsat, blev det besluttet at anbringe hendes søn uden for hjemmet med kvindens samtykke.

Kommunen udarbejdede en handleplan - udateret - hvoraf det fremgik, at drengen efter et indslusningsforløb i juni 2007 skulle anbringes i en plejefamilie den 24. juni 2007, hvilket også var sket. Af handleplanen fremgik desuden, at drengen skulle hjem til kvinden på ferie fra den 6. juli 2007 og en uge frem. Kvinden modtog efter det oplyste handleplanen den 14. juni 2007.

Kommunen havde den 1. juni 2007 mundtligt meddelt kvinden, at drengen skulle anbringes i en plejefamilie den 24. juni 2007.

Nævnet stadfæstede kommunens afgørelse om, at drengen skulle anbringes i plejefamilie den 24. juni 2007.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at kommunen havde udarbejdet og sendt kvinden en handleplan, og at det af denne fremgik, at anbringelsen skulle ske den 24. juni 2007.

Nævnet fandt, at der ikke forelå faglige argumenter for at ændre på starttidspunktet for anbringelsen.

Nævnet lagde ligesom kommunen vægt på, at det af hensyn til drengen var nødvendigt at fastholde den planlagte dato for at sikre stabilitet i hans liv, og således at han kunne vide, hvad der var planen.

Kvinden klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at det sociale nævns redegørelse for sagen på nogle væsentlige punkter var mangelfuld og ukorrekt, og at kommunen fremkom med påstande, som var udokumenterede og direkte usande.

Kvinden gjorde blandt andet gældende, at det ikke var korrekt, som kommunen havde påstået, at anbringelsestidspunktet ønskedes ændret på grund af børnepengene, at kvinden var uenig i drengens handleplan, som alligevel blev fastholdt uden kvindens indsigelser, og at kvindens sagsbehandler og støttekontaktperson ikke var der omkring anbringelsestidspunktet.

Nævnet havde ved genvurderingen bemærket, at det ved afgørelsen forudsætningsvis var lagt til grund, at tidspunktet for en anbringelse var en integreret del af en afgørelse om en frivillig anbringelse. Afgørelsen adskilte sig herved fra en afgørelse om en tvangsmæssig anbringelse, som skulle gennemføres snarest. Efter nævnets opfattelse ville en afgørelse om en frivillig anbringelse lide af en mangel, såfremt anbringelsestidspunktet ikke fremgik af afgørelsen.

Nævnet bemærkede, at det fremgik af kvindens klage af 19. juni 2007, at hun var enig i anbringelsen, at hun fortalte, at hun havde fået starttidspunktet flyttet fra den 17. juni til den 24. juni 2007, og at hun nu ønskede tidspunktet ændret til den 2. juli 2007. Det fremgik ligeledes, at det navnlig var begrundet i kvindens egne forhold, at hun ønskede tidspunktet ændret.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om det sociale nævn havde kompetence til at behandle en klage over tidspunktet for anbringelse af et barn i plejefamilie.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at de sociale klageinstanser - herunder det sociale nævn - ikke havde kompetence til at efterprøve en kommunes beslutning om den praktiske tilrettelæggelse af en frivillig anbringelse uden for hjemmet.

Ankestyrelsen fandt således, at det sociale nævn alene havde kompetence til at påse, om betingelserne for en anbringelse uden for hjemmet var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde til grund, at der var tale om en frivillig anbringelse af drengen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at den praktiske gennemførelse af beslutningen om, hvornår og hvordan anbringelsen skulle iværksættes, måtte betragtes som en del af kommunens bistandsudøvelse.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på ordlyden af retssikkerhedslovens bestemmelse om klageadgang, hvorefter afgørelser om det generelle serviceniveau i kommunen ikke kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

En sådan klage måtte rettes til kommunalbestyrelsen eller borgmesteren.

Ankestyrelsen ophævede herved det sociale nævns afgørelse.