Den fulde tekst

Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove

(Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1051 af 29. november 2000, som ændret ved § 5 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1,« til: »§ 4«.

2. I § 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1,« til: »§ 4«.

3. I § 3 ændres »§ 4, stk. 2 og 3« til: »§ 4 a, stk. 1-6«, og »§§ 9 eller 9 a« ændres til: »§§ 9, 9 a og 9 b«.

4. § 4, stk. 2-4, ophæves.

5. Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

»§ 4 a. Som beregningsgrundlag for ejendomsværdiskatten for ejendomme omfattet af § 4, nr. 1-10, anvendes den laveste af følgende værdier:

1) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar i indkomståret.

2) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 pct.

3) Den ejendomsværdi, der er ansat for den pågældende ejendom pr. 1. januar 2002.

    Stk. 2. For ejendomme som nævnt i stk. 1, hvor der er foretaget om- eller tilbygning, nybygning m.v., og hvor vurderingsmyndighederne har foretaget ansættelser efter vurderingslovens § 33, stk. 12-15, anvendes disse ansættelser fra og med det år, hvor ansættelserne er foretaget, i stedet for ansættelserne som nævnt i stk. 1, nr. 2 og 3.

    Stk. 3. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 2, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 3, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 4, nr. 4, 5, 9 og 10, medregnes kun den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Som beregningsgrundlag for ejendomme som nævnt i § 4, nr. 6-8, anvendes den ejendomsværdi, der er ansat for den lejlighed, som ejeren, henholdsvis deltageren, bebor.

    Stk. 4. Som beregningsgrundlag for ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, anvendes handelsværdien pr. 1. januar 2001.Hvis handelsværdien pr. 1. januar i indkomståret er lavere, anvendes denne dog i stedet. Stk. 3 om fordeling af ejendomsværdi finder tilsvarende anvendelse ved fordelingen af handelsværdien. Stk. 8 om forskudt indkomstår finder tilsvarende anvendelse på udenlandske ejendomme.

    Stk. 5. Hvis der foretages om-, til- eller nybygning på ejendomme omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar 2001, anvendes i stk. 4, 1. pkt., handelsværdien pr. 1. januar 2001 med tillæg af prisen på ombygningen, tilbygningen eller nybygningen.

    Stk. 6. Hvis den skattepligtige har erhvervet en ejendom omfattet af § 4, nr. 11, efter 1. januar 2001, anvendes i stk. 4, 1. pkt., handelsværdien på købstidspunktet som beregningsgrundlag. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 7. Skattepligtige skal ved indsendelse af selvangivelse for ejendomme omfattet af stk. 4-6 oplyse handelsværdien pr. 1. januar i det løbende indkomstår. Ved indgivelse af selvangivelse i det år, hvor ejendommen er ombygget, tilbygget eller nybygget, skal tillige oplyses prisen på om-, til-, eller nybygningen. Ved indgivelse af selvangivelse i det år, hvor ejendommen er erhvervet, skal tillige oplyses ejendommens handelsværdi.

    Stk. 8. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), er det den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, der finder anvendelse ved opgørelsen efter stk. 1-7.«

6. I § 5 ændres »§ 4, stk. 2-4« til: »§ 4 a, stk. 1-7«, og »et grundbeløb på 2.150.000 kr.« ændres til: »3.040.000 kr.«.

7. I § 6, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 2 og 3« til: »§ 4 a, stk. 1-6«.

8. I § 7, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 1, 3-5, 9 og 10« til: »§ 4, nr. 1, 3-5, 9 og 10«, og »§ 4, stk. 2 og 3« ændres til: »§ 4 a, stk. 1-6«.

9. I § 7, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, nr. 2«, og »den ejendomsværdi, der er ansat pr. 1. januar i indkomståret« ændres til: »beregningsgrundlaget efter § 4 a for hele ejendommen«.

10. I § 7, 3. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 11« til: »§ 4, nr. 11«.

11. I § 7, 4. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2,« til: »§ 4, nr. 2«.

12. I § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 2 og 3« til: »§ 4 a, stk. 1-6«.

13. I § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »Den beregnede ejendomsværdiskat« til: »Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-8, 9 a og 9 b,«.

14. I § 9 , stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, for det forudgående indkomstår« til: »begrænset efter stk. 1 eller § 9 a, stk. 1, og § 9 b for det forudgående indkomstår«.

15. I § 9, stk. 6, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4 a, stk. 8«.

16. I § 9 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Den beregnede ejendomsværdiskat« til: »Den beregnede ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-7, 9 og 9 b,«.

17. I § 9 a, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »begrænset efter stk. 1 for det forudgående indkomstår« til: »begrænset efter stk. 1 og § 9 b for det forudgående indkomstår«.

18. Efter § 9 a indsættes:

»§ 9 b. Det beløb, hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-8 overstiger ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-9 for samme år, opgøres. Beløbet fradrages i ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende ejendom fra og med indkomståret 2003. Fradraget gælder ikke for skattepligtige, der erhverver ejendommen i indkomståret 2003 eller følgende indkomstår, medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a, stk. 3.

    Stk. 2. Det beløb, hvormed ejendomsværdiskatten for 2002 beregnet efter §§ 5-7 overstiger ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7 og 9 a for samme år, opgøres. Beløbet fradrages i ejendomsværdiskat vedrørende den pågældende ejendom fra og med indkomståret 2003. Fradraget gælder ikke for skattepligtige, der erhverver ejendommen i indkomståret 2003 eller følgende indkomstår, medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt § 9 a, stk. 3.

    Stk. 3. Nedsættelsen af ejendomsværdiskatten efter stk. 1 og 2 træder i stedet for nedsættelser af ejendomsværdiskatten fra og med indkomståret 2003 efter § 9, stk. 2, og § 9 a, stk. 2, som følge af stigninger i ejendomsværdierne til og med 2002-vurderingen.«

19. I § 10, 1. og 2. pkt., ændres »den i § 17, stk. 4, angivne« til: »5«, og »beløb« ændres til: »beregningsgrundlag«.

20. I § 10, sidste pkt., ændres »§ 9« til: »§§ 9 og 9 b«.

21. § 11, stk. 1, affattes således:

»Ejendomsværdiskatten for en ejendom opgøres på helårsbasis efter §§ 5-10. Hvis ejendommen ikke kan tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand i hele indkomståret, nedsættes den beregnede ejendomsværdiskat forholdsmæssigt, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Ved erhvervelse af en bolig anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand fra overtagelsesdagen. Hvis indflytning sker senere end overtagelsesdagen, træder indflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. Ved afståelse eller udleje af hele boligen anses ejendommen for at tjene til bolig for den skattepligtige eller dennes husstand til og med overtagelsesdagen. Hvis sælgers udflytning sker tidligere end overtagelsesdagen, træder udflytningsdagen dog i stedet for overtagelsesdagen. 4. og 6. pkt. gælder ikke flytning i forbindelse med erhvervelse og afståelse af sommerhuse og lign. Ved anvendelsen af dette stykke anses indkomståret at udgøre 360 dage med 30 dage i hver kalendermåned.«

22. I § 11, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Ved hel eller delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15 P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre tilfælde af udleje af boligen nedsættes ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.«

23. I § 13, 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 2« til: »§ 4, nr. 2«.

24. § 14, stk. 1, ophæves.

Stk. 2 bliver herefter stk. 1.

25. § 17, stk. 3 og 4, ophæves.

§ 2

I lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 823 af 18. september 2001, som ændret ved § 51 i lov nr. 145 af 25. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 33, stk. 1, ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4 a, stk. 1-3«.

2. I § 33 indsættes som stk. 12-15:

»Stk. 12. Hvor der på en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, er foretaget en om- eller tilbygning, der ikke er omfattet af 2001-vurderingen, foretages ved den almindelige vurdering en ansættelse af ejendomsværdien inkl. om- eller tilbygningen på samme niveau som 2001-vurderingen. Desuden foretages en tilsvarende ansættelse på samme niveau som 2002-vurderingen. Ejeren modtager meddelelse om de to ansættelser. Ved om- eller tilbygninger i 1. pkt. forstås en om- eller tilbygning, der kræver byggetilladelse.

    Stk. 13. Hvor der på en ejendom foretages en nybygning, der ikke er omfattet af 2001-vurderingen, og således at ejendommen efterfølgende omfattes af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, foretages ved den almindelige vurdering en ansættelse af ejendomsværdien inkl. nybygningen, jf. stk. 1, 2. pkt., på samme niveau som 2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 14. Hvor der på en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, er foretaget frasalg eller tilkøb af et areal til ejendommen, og hvis denne ændring ikke er omfattet af 2001-vurderingen, foretages ved den almindelige vurdering en ansættelse af ejendomsværdien inkl. det ændrede grundareal på samme niveau som 2001-vurderingen. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 15. Hvis en ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, har ændret anvendelse og denne ændrede anvendelse ikke er omfattet af 2001-vurderingen, foretages ved den almindelige vurdering en ansættelse af ejendomsværdien inkl. fordelinger af denne efter den ændrede anvendelse på samme niveau som 2001-vurderingen. Hvis ejeren af ejendommen både før og efter den ændrede anvendelse har beboet ejendommen, foretages ansættelsen dog først ved den almindelige vurdering i året efter, at denne ejer har overdraget ejendommen til en ny ejer. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

3. I § 33 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 6« til: »§ 4, nr. 6«.

4. I § 33 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 7 og 8« til: »§ 4, nr. 7 og 8«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som ændret ved lov nr. 135 af 20. marts 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 4, stk.1, nr. 4 og 6-10« til: »§ 4, nr. 4 og 6-10«.

2. I § 14, stk. 2, 6. pkt., ændres »§ 4, stk.1, nr. 4, 9 og 10« til: »§ 4, nr. 4, 9 og 10«.

3. I § 15 A indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Lejeværdien kan dog ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., for indkomståret 2001, medmindre der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en huslejestigning. I så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende huslejestigning. Hvis den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1. januar 2002 eller senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet for lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i indflytningsåret, og som begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.«

4. I § 15 J, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4, stk.1, nr. 1-5 og 9-11« til: »§ 4, nr. 1-5 og 9-11«.

5. I § 15 J, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 4, stk.1, nr. 6 og 7« til: »§ 4, nr. 6 og 7«.

6. I § 15 J, stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 4, stk.1, nr. 8« til: »§ 4, nr. 8«.

7. I § 15 K, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 4, stk.1, nr. 6-8« til: »§ 4, nr. 6-8«.

8. I § 15 K, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 5« til: »§ 4, nr. 5«.

9. I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., udgår »stk. 1«.

10. I § 15 P, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4 a, stk. 1, nr. 1«.

11. I § 15 P, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 4, stk. 3« til: »§ 4 a, stk. 4, 2. pkt.«.

12. I § 15 P, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 4, stk. 1,« til: »§ 4«.

13. I § 15 P, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 4, stk. 2« til: »§ 4 a, stk. 1, nr. 1«.

14. § 16, stk. 9, 2. og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.«

15. I § 16, stk. 9, indsættes efter 10. pkt., der bliver til 9. pkt., som nyt punktum:

»Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«

16. I § 16, stk. 9, 12. pkt., ændres »Den skattepligtige værdi« til: »Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt.«

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som senest ændret ved § 5 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, foretages følgende ændring:

1. I § 4, stk. 1, nr. 6, ændres »§ 4, stk.1, nr. 1-5 og 9-11« til: »§ 4, nr. 1-5 og 9-11«.

§ 5

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 4, stk. 1, nr. 6-8« til: »§ 4, nr. 6-8«.

§ 6

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2002.

    Stk. 2. § 2 har virkning fra og med den 1. januar 2002.

Givet på Amalienborg, den 15. maj 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Svend Erik Hovmand