Lov om ændring af afskrivningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven,
personskatteloven, selskabsskatteloven,
virksomhedsskatteloven og andre love1)
(Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og
underskudsregler)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning,
gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1
I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001, som ændret ved lov
nr. 265 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:
1. § 40, stk. 2, 3. pkt., affattes
således:
»Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter
anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er
mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med
en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store
årlige beløb over beskyttelsesperioden.«
§ 2
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10.
september 2001, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1033 af 17.
december 2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »fem
efterfølgende« til: »følgende«.
2. § 2, stk. 2, 3. pkt., affattes
således:
»Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere
indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved
afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.«
3. I § 2, stk. 2, 5. pkt., ændres »5
efterfølgende« til: »følgende«.
4. I § 2 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr.
1, ændres »jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2,« til:
»jf. stk. 9,«.
5. § 2 a, stk. 6 og 7, affattes
således:
»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse, når den skattepligtige uafbrudt siden aktiernes erhvervelse
har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet,
jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens
§ 16 H.
Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke
anvendelse, såfremt aktierne har været ejet i en
sammenhængende periode på mindst 3 år umiddelbart forud for
afståelsen og den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller
haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.«
6. I § 2 a indsættes som stk. 9:
»Stk. 9. Et selskabs virksomhed anses for i væsentlig grad
at have været af finansiel karakter, hvis mindst
1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel
virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien
af dets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af
handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne
bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier
hidrørende fra datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som
selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis datterselskaberne er
hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages indkomst
og formue i de pågældende datterselskaber forholdsmæssigt
efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.«
7. I § 2 f ændres »pengeinstitutter« til:
»pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber«.
8. I § 3, stk. 2, indsættes efter 2.
pkt.:
»Den skattepligtige, der anvender realisationsprincippet
ved afståelse af aktier, kan én gang for alle vælge at
anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser udstedt af
akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens
§ 1, stk. 1, nr. 6.«
9. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres »2. pkt.«
til: »2. og 3. pkt.«
10. I § 3, stk. 4, indsættes efter 3.
pkt.:
»Skattepligtige, som skifter fra realisationsprincippet
til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien
primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have
virkning.«
11. I § 13, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.,
udgår »på højst 10 pct. af den pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den
bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til
gengæld herfor«.
12. § 13, stk. 3, 3. pkt., ophæves.
13. I § 13, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Skatteministeren kan forlænge fristen i 1.
pkt.«
§ 3
I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
(ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 18.
september 2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 6, stk. 5, 2. pkt., ændres »fem
efterfølgende« til: »følgende«.
2. § 6, stk. 5, 3. pkt., affattes
således:
»Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere
indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved
afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.«
3. I § 6, stk. 7, 2. pkt., ændres »5
efterfølgende« til: »følgende«.
§ 4
I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som ændret
senest ved § 2 i lov nr. 1278 af 20. december 2000, foretages
følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, 4. pkt., ændres »fem
efterfølgende« til: »følgende«.
2. § 3, stk. 2, 5. pkt., affattes
således:
»Fradraget kan kun overføres til et senere
indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års
skattepligtige indkomst.«
3. I § 3 A, stk. 3, ændres
»selskabsskattelovens § 32, stk. 1« til: »selskabsskattelovens
§ 32, stk. 6«.
4. § 12 affattes således:
»§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-13, finder
tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af
§ 1.«
§ 5
I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v.
(fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober
2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 1, udgår »på
højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi
eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres
bogførte værdi«.
2. § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., affattes
således:
»Ved fusion mellem et sambeskattet moder- og datterselskab
kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været
sambeskattet, bringes til fradrag. Ved fradrag for tidligere års
underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. og 2. pkt.
tilsvarende anvendelse.«
3. § 15 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved
et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver
til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som
hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt
en kontant udligningssum.«
4. I § 15 c indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende
anvendelse for en brugsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3 a, hvis det modtagende selskab beskattes i henhold til
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1,
stk. 1, nr. 3 a.«
§ 6
I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i
Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29.
september 1993, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 910 af 16.
december 1998, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »de
nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.
2. § 11, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Fradraget kan kun overføres til et senere
indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års
indkomst.«
3. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »de
nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.
4. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Fradraget kan kun overføres til et senere
indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års
indkomst.«
5. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »de
nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.
6. § 19, stk. 2, 2. pkt., affattes
således:
»Fradraget kan kun overføres til et senere
indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års
indkomst.«
§ 7
I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på
fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved
§ 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende
ændringer:
1. I § 24, stk. 1, indsættes som 3.
pkt.:
»Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller
delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible
obligationer.«
2. § 31, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger
forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på
kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre
kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere
indkomstår end 2002.«
3. I § 31, stk. 3, 1. pkt., og § 32,
stk. 3, 1. pkt., ændres »følgende 5« til:
»følgende«.
4. § 32, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i
stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger
forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på
kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.«
5. I § 32, stk. 3, 5. pkt., ændres
»efterfølgende 5« til: »følgende«.
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 271 af 8 maj 2002, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »som nævnt i §
32, stk. 1, 2. og 3 pkt., i selskabsskatteloven og § 16 H, stk. 1, 2.-5.
pkt.,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., og
§ 16 H, stk. 2, 2. pkt.,«.
2. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres
»nærmest efterfølgende fem« til: »følgende«.
3. § 15, stk. 1, 2. pkt., affattes
således:
»Fradraget kan kun overføres til et senere
indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års
indkomst.«
4. § 15, stk. 2, 5. pkt., ophæves.
5. I § 16 C, stk. 6, 1. pkt., ændres »fem
efterfølgende« til: »følgende«.
6. § 16 H affattes således:
»§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af
kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal den
skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis
1) selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end
3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede
skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32,
stk. 3 og 4, for det pågældende indkomstår og
2) selskabets CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32,
stk. 3 og 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere end
1/3 af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter
selskabsskattelovens § 32, stk. 3. Ved bedømmelsen ses der
bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret
af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på,
hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet
inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber
forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte
ejerandele.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis den
skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i
fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller
dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk
selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at
kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis
vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med
nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet
eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som
nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle,
forældre og bedsteforældre samt børn og
børnebørn og disses ægtefæller eller
dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Stk. 3. Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 3. pkt.,
og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige
omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er
anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i
udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten
skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter
selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 4. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes
udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den
skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den danske
skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.
Stk. 5. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt
dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i
et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte
skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens
§ 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat som
følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af
indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5,
for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den
skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den
skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den
kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår,
hvor CFC-skatten tilbagebetales.«
7. I § 33, stk. 8, 1. pkt., ændres
»nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.
8. § 33, stk. 8, 3. og 4. pkt.,
ophæves.
§ 9
I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
(pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1.
oktober 2001, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 8. maj
2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 18, stk. 1, indsættes efter 4.
pkt.:
»Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er
sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist
for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det
kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er
afstået, træder i stedet for.«
2. I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 5.
pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.«
3. I § 53 A, stk. 3, 5. pkt., udgår »5«.
§ 10
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som ændret bl.a.
ved § 4 i lov nr. 1282 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov
nr. 269 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 4 a ændres stykkebetegnelserne »stk.
4« og »stk. 4« til: »stk. 4« og »stk. 5«.
2. I § 8 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »fem
efterfølgende« til: »følgende«.
3. I § 13, stk. 1, 2. pkt., udgår »5«.
4. § 13, stk. 1, 3. pkt., affattes
således:
»Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun
fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i
skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter
§§ 6, 6 a og 7 samt § 8 a, stk. 2, for et tidligere
indkomstår.«
5. I § 13, stk. 2, 4. pkt., udgår »de
5«.
6. § 13, stk. 2, 6. pkt., affattes
således:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet
underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal
ægtefællens egne underskud modregnes først.«
7. I § 13, stk. 3, 2. pkt., ændres
»næste 5« til: »følgende«.
8. I § 13, stk. 4, 5. pkt., udgår »5«.
9. § 13, stk. 4, 8. pkt., affattes
således:
»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet
underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal
ægtefællens egne underskud modregnes først.«
10. § 13 a, stk. 1, 4. pkt., ophæves.
11. § 13 a, stk. 4, 4. pkt., affattes
således:
»Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og
en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges
nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet
før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat
af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang
nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet.«
12. § 13 a, stk. 4, 5. pkt., ophæves.
§ 11
I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret
bl.a. ved § 35 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 452
af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 1284 af 20. december 2000, § 6 i lov
nr. 1294 af 20. december 2000, lov nr. 282 af 25. april 2001, § 2 i lov
nr. 1033 af 17. december 2001 og senest ved § 8 i lov nr. 233 af 29. april
2002, foretages følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1, nr. 2 f, affattes
således:
»2 f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed,
som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller
undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser
(elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e.
Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt
fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af
formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed.
Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter
skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved
produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog
undtaget fra skattepligten,«.
2. § 1, stk. 1, nr. 3, affattes
således:
»3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis
formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles
erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens
virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende
måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt
eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede
omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt
medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som
grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af
1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder
betingelserne i 1. pkt.,«.
3. § 1, stk. 1, nr. 3 a, affattes
således:
»3 a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis
formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres
deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt
eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller
delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og
såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt
medlemskapital, til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse
kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og
udvalgte underliggende selskabers omsætning med de
pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i
stedet vælger at foretage udlodning til gavn for
brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser
efter tilladelse fra Ligningsrådet,«.
4. § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. pkt., affattes
således:
»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6,
hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav
herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er
skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i
hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, andre
akkumulerende investeringsforeninger, der beskattes efter nr. 6, eller
pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt
angår beskatning af investeringsbeviserne.«
5. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ophæves 4.
pkt., og i stedet indsættes:
»Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i
navnet på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan
fastsætte yderligere betingelser vedrørende indholdet af
investeringsforeningens vedtægter og forretningsgange, herunder at
investeringsbeviserne skal registreres som fondsaktiver i
Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den bliver
bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at
disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og
Skattestyrelsen kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om
medlemmer, der ikke anses for omfattet af 3. pkt.,«.
6. I § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., ændres
»25 pct.« til: »20 pct.«.
7. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes
således:
»4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik,
samt gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance
fra værket står åben for alle inden for det område,
hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller
værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel
indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse
udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål.
Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn
udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt
disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.«
8. § 3, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved
erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig
virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2,
stk. 1, om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra
elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog
stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter
dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved
afbrænding af affald. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed
efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter
skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten
omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse
eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til
elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses
ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«
9. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres
»selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »selskaber
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f,«.
10. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres
»25 pct.« til: »20 pct.«
11. I § 13, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 1,
stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2
f,«.
12. I § 13, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4
eller 5 a,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a,«.
13. I § 17, stk. 4, ændres »§ 1,
stk. 5 og 6« til: »§ 1, stk. 4 og 5«.
14. § 29 B, stk. 5, 4. og 5. pkt.,
ophæves.
15. I § 30, stk. 2, 3. pkt., ændres »indtil
betalingsdagen, dog ikke længere end indtil udgangen af den
måned, hvori beløbet forfalder.« til: »til og med den
måned, hvori opkrævningen udskrives.«
16. § 30, stk. 4, 3. pkt., ophæves.
17. § 32 affattes således:
»§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som
nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på
et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet),
jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne
det i stk. 7 og 8 angivne positive beløb, hvis
1) datterselskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end
3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i
§ 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst
opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende
indkomstår og
2) datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr.
1-9, for samme periode udgør mere end 1/3 af
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3.
Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst
hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som
datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er
hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages
skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber
forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte
ejerandele.
Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab
med koncession til at udøve forsikrings- eller bankvirksomhed og
underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1,
hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med
kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den
væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som
ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad
driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en
betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til
moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter
bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland
eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.
Ligningsrådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke
kan overstige 10 indkomstår.
Stk. 3. Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst
og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig
fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de
faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt.
Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske
anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige
afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv
udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved
udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31,
stk. 6. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg
efter danske regler kan fradrages i det pågældende
indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende
fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner
fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet,
anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset
om der efter danske regler er adgang hertil. Såfremt datterselskabet
ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et
indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,
indtrædes også i anskaffelsessummerne og
anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der
en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter
udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer
eller har væsentlig indflydelse på det modtagende selskab,
medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske
indkomstopgørelse.
Stk. 4. Ved opgørelsen af datterselskabets samlede
skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før
opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for
indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang
datterselskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner
underskud og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud
medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre
selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages
tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et
beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske
regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages
tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke
overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler.
Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes
altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet
kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme
selskab.
Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af:
1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede
renteudgifter.
2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på
fordringer, gæld eller finansielle kontrakter som nævnt i
kursgevinstlovens § 1, stk. 1.
3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettigede efter
ligningslovens § 8, stk. 3.
4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer
vedrørende aktier.
5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved
afståelse af aktier.
6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen
af eller retten til at anvende immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab
ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke
anvendelse, for så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke
er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle
aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og
udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder
spillefilm, ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver
model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger
om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som
nævnt i nr. 1-6.
8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab
ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel
leasing, medregnes tillige.
9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed,
virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i
øvrigt.
10) Såfremt datterselskabets samlede indkomst efter fradrag af
fremførte og overførte underskud er positiv og datterselskabets
CFC-indkomst skal medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse: Den
del af datterselskabets indkomst efter stk. 4, som svarer til, hvad
CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede
skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den
del af underskuddet, der falder på anden indkomst end CFC-indkomst, kan
ikke fremføres.
Stk. 6. Moderselskabet anses for at kontrollere eller have
væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller
indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller
direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at
kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet,
medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne
selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige
aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens §16 H,
stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv
eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående
m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller
en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er
hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes
den del af datterselskabets CFC- indkomst, der svarer til den gennemsnitlige
andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i
indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet
i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har
kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Ved
afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet
eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller
væsentlig indflydelse på datterselskabet, skal
handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol
over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i
stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt
fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver
ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Genvundne
afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen
af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det
faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol
over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten
efter dette stykke kan ikke overstige moderselskabets andel af
datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og
4.
Stk. 8. Såfremt moderselskabet overdrager aktier i
datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som
kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet,
jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets indkomstopgørelse
medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have
oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver
omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til
handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et
beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af
aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige
hensættelser i datterselskabet.
Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis
datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller
beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den
pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende
selskab er hjemmehørende.
Stk. 10. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens
§ 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets samlede
udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter
stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter
stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet
efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og
stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal
medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives
der nedslag for den udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne
være pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet,
såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter
3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter
stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige
hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som
efter 3. og 4. pkt.
Stk. 11. Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser
om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne
for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår,
aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne
periode.
Stk. 12. Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et
indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i
moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det
omfang summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10
og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse
overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i
stk. 5 for de pågældende og mellemliggende indkomstår.
Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter,
udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det
første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i
stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke
finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele perioden har kontrol over
eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf.
stk. 6.
Stk. 13. Moderselskabet fører en beskatningskonto,
såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen
indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i
moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter.
På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter
eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen
herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige
udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et
tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo
overføres til det efterfølgende indkomstår.
Stk. 14. Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på
udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er
sambeskattet med moderselskabet.
Stk. 15. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter
§ 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i
stedet for stk. 1-11.«
§ 12
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august
2001, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som 3.
pkt.:
»Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og
tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,
som underskuddet eller tabet vedrører.«
2. I § 3 B, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1,
2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1,
2.-5. pkt.,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 32,
stk. 6, 1. og 2. pkt., og ligningslovens § 16 H,
stk. 2,«.
3. § 10, stk. 2, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
4. I § 10 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel
med aktier, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told-
og skattemyndigheder om afståelser af børsnoterede aktier m.v.
formidlet i det forudgående kalenderår, når
afståelsen er formidlet for en person. Indberetningen skal omfatte
oplysninger om aktiens identitet, afståelsestidspunktet samt
afståelsessummen for aktien.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
5. § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller
afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin
identitet, herunder om sit personnummer (CPR-nummer).«
6. I § 10, stk. 5, som bliver stk. 6,
ændres »for hvem deponeringen er foretaget« til: »hvorom indberetning
skal foretages«.
§ 13
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september
2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages
følgende ændringer:
1. I § 2 indsættes som nr. 5:
»5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af
underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder
af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.«
2. I § 12 A, 1. pkt., indsættes efter »indkomst«:
»og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i
skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet
vedrører,«.
3. I § 23, stk. 1, indsættes som nr.
8:
»8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5,
jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og
tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art,
som underskuddet eller tabet vedrører.«
4. I § 24, stk. 1, nr. 5, ændres
»foretagelse.« til: »foretagelse,«.
5. I § 24, stk. 1, indsættes som nr.
6:
»6) at underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst
fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er
ansat forkert.«
§ 14
I lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 4. maj 1998, som ændret ved
§ 8, nr. 6, i lov nr. 398 af 2. juni 1999, foretages følgende
ændring:
1. I § 14, 1. pkt., ændres »følgende 15
indkomstår« til: »følgende indkomstår«.
§ 15
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar
2002, foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres
»omgøre« til: »ændre«.
2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3.
pkt.:
»Efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens
§ 3, stk. 1, kan den skattepligtige ændre beslutningen om,
hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke, i det omfang
skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen,
der har betydning for valg af virksomhedsordning, og betingelserne for at
ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og
35 er opfyldt.«
3. I § 10, stk. 1, indsættes som 3.
og 4. pkt.:
»Hvis betingelserne for at ændre
skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er
opfyldt, kan den skattepligtige efter udløbet af fristen for
indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen om overførsel af
overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb
svarende til ansættelsesændringen.«
4. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres
»nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.
5. I § 22 a, stk. 1, 3. pkt., ændres
»§ 2, stk. 2, 1.-3. pkt.« til: »§ 2, stk. 2, 1.-4.
pkt.«
6. I § 22 b, stk. 6, 2. pkt., ændres
»nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.
7. § 22 c, stk. 2, nr. 3 a, affattes
således:
»3a) Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af
stemmeværdien, eller«.
8. § 22 c, stk. 2, nr. 3 b, affattes
således:
»3 b) den skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25
pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere
end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en
betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere
råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved
afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af
2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3,
tilsvarende anvendelse.«
9. I § 22 c, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:
»Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i
løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op
over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det
kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det
forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede
anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse.«
§ 16
I lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund, jf.
lovbekendtgørelse nr. 353 af 16. maj 2001, foretages følgende
ændring:
1. I § 11, 1. pkt., ændres »følgende 15
indkomstår« til: »følgende indkomstår«.
§ 17
I lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove.
(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. elreformen)
foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 8, 4. pkt., ændres »senest 1
måned« til: »senest den 1. juli 2002«.
2. § 10, stk. 12, 3. pkt., affattes
således:
»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en
direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller selvejende
elforsyningsvirksomhed overtager og viderefører en direkte eller
indirekte forbrugerejet, kommunal eller selvejende
elforsyningsvirksomhed.«
3. I § 10, stk. 12, indsættes efter 3.
pkt.:
»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved
overdragelser i 2001 eller 2002, såfremt overdragelsen har virkning fra
den 1. januar i det indkomstår, hvori overdragelsen sker, og den
modtagende virksomhed indtræder i overdragerens skattemæssige
indgangsværdier fastsat efter selskabsskattelovens § 35 O,
stk. 1-6, reduceret med de afskrivninger, der er foretaget siden
overgangen til skattepligt. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende
anvendelse ved overdragelse til en direkte eller indirekte forbrugerejet
forening, der driver den i 1. pkt. nævnte elforsyningsvirksomhed via
helejede datterselskaber.«
§ 18
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal
ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret senest
ved § 7 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende
ændring:
1. I § 2, stk. 9, ændres »ligningslovens
§ 16 H, stk. 1, 4. og 5. pkt.,« til: »ligningslovens
§ 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt.,« og »ligningslovens
§ 16 H, stk. 1, 3. pkt.,« til: »ligningslovens
§ 16 H, stk. 2, 2. pkt.,«.
§ 19
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1 har virkning for erhvervelse af rettigheder,
der er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, og som er
erhvervet den 1. januar 1999 eller senere.
Stk. 3. § 2, nr. 1-3, § 3, § 4, nr. 1 og 2,
§ 5, nr. 2, § 6, § 7, nr. 2-5, § 8, nr. 1-5, 7 og 8,
§ 9, nr. 3, § 10, nr. 2-12, § 12, nr. 1, §§ 13 og 14, § 15,
nr. 4 og 6, og § 16 har virkning for underskud og tab, der opstår
i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som
nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 2, som affattet ved
denne lovs § 7, nr. 2, fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de
5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster
på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre
kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 1. For
indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens
§ 32, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 4,
fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående
indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter.
Stk. 5. § 2, nr. 4-6, § 4, nr. 3 og 4, § 8, nr.
6, § 11, nr. 17, § 12, nr. 2, § 15, nr. 1, 2 og 5, og
§ 18 har virkning for indkomståret 2002 eller senere
indkomstår.
Stk. 6. § 2, nr. 7-10, § 9, nr. 1 og 2, § 11, nr. 4 og 5,
og § 15, nr. 7-9, har virkning for indkomståret 2001 eller senere
indkomstår.
Stk. 7. § 2, nr. 11 og 12, og § 5, nr. 1 og 3, har
virkning for aktieombytning, fusion og spaltning, der foretages med
henholdsvis aktieombytningsdato, fusionsdato eller spaltningsdato den 1. juli
2002 eller senere.
Stk. 8. § 2, nr. 13, har virkning for aktieombytninger,
når den første ombytningsdag er den 1. juli 2002 eller
senere.
Stk. 9. § 5, nr. 4, og § 11, nr. 1, 3 og 8, har
virkning fra den 1. januar 2002.
Stk. 10. § 7, nr. 1, har virkning for gæld, der
konverteres til aktier eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller
senere som led i en akkord.
Stk. 11. § 11, nr. 2, har virkning fra og med tidspunktet
for lovens ikrafttrædelse. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1,
nr. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, har dog
også virkning for tiden før tidspunktet for lovens
ikrafttræden for andelsselskaber, der på dette tidspunkt var
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og ejede
aktier eller anparter i selskaber, der ikke kan beskattes efter nr. 3.
Stk. 12. § 11, nr. 6, 9-11 og 12, har virkning for
udbytter, der vedtages udloddet den 1. januar 2002 eller senere.
Stk. 13. § 11, nr. 7, har virkning fra den 1. januar
2003. Havne og lufthavne, der den 1. januar 2002 var skattefri efter
selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret
ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, er ikke skattepligtige for
tiden før den 1. januar 2003.
Stk. 14. § 11, nr. 14, har virkning for tilbagebetaling
af overskydende skat for indkomståret 2001 eller senere
indkomstår.
Stk. 15. § 11, nr. 15 og 16, har virkning for renter
vedrørende restskatter, der forfalder til betaling den 1. august 2002
eller senere.
Stk. 16. § 15, nr. 3, og § 17 har virkning for
indkomståret 2000 eller senere indkomstår.
Stk. 17. Indberetning vedrørende afståelse af
børsnoterede aktier efter skattekontrollovens § 10, stk. 3,
som indsat ved denne lovs § 12, nr. 3, skal foretages første gang
for kalenderåret 2002.
Givet på Amalienborg, den 21. maj
2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
Margrethe R.
/Svend Erik Hovmand