Redaktionel note
Den fulde tekst

Lov om ændring af afskrivningsloven,
aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven,
personskatteloven, selskabsskatteloven,
virksomhedsskatteloven og andre love1)

(Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 875 af 4. oktober 2001, som ændret ved lov nr. 265 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. § 40, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.«

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

2. § 2, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

»Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår.«

3. I § 2, stk. 2, 5. pkt., ændres »5 efterfølgende« til: »følgende«.

4. I § 2 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 1, ændres »jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 2,« til: »jf. stk. 9,«.

5. § 2 a, stk. 6 og 7, affattes således:

»Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når den skattepligtige uafbrudt siden aktiernes erhvervelse har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.

    Stk. 7. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, såfremt aktierne har været ejet i en sammenhængende periode på mindst 3 år umiddelbart forud for afståelsen og den skattepligtige i hele perioden har kontrolleret eller haft væsentlig indflydelse på selskabet, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 6, eller ligningslovens § 16 H.«

6. I § 2 a indsættes som stk. 9:

»Stk. 9. Et selskabs virksomhed anses for i væsentlig grad at have været af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af dets indtægter stammer fra finansiel virksomhed eller fra forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra udbytte, aktieavancer og aktier hidrørende fra datterselskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis datterselskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende datterselskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.«

7. I § 2 f ændres »pengeinstitutter« til: »pengeinstitutter eller fondsmæglerselskaber«.

8. I § 3, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Den skattepligtige, der anvender realisationsprincippet ved afståelse af aktier, kan én gang for alle vælge at anvende lagerprincippet udelukkende for investeringsbeviser udstedt af akkumulerende investeringsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.«

9. I § 3, stk. 2, 3. pkt., ændres »2. pkt.« til: »2. og 3. pkt.«

10. I § 3, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:

»Skattepligtige, som skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning.«

11. I § 13, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., udgår »på højst 10 pct. af den pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor«.

12. § 13, stk. 3, 3. pkt., ophæves.

13. I § 13, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Skatteministeren kan forlænge fristen i 1. pkt.«

§ 3

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 822 af 18. september 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 5, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

2. § 6, stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»Tabet kan kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af fast ejendom i et tidligere indkomstår.«

3. I § 6, stk. 7, 2. pkt., ændres »5 efterfølgende« til: »følgende«.

§ 4

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 755 af 20. oktober 1998, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1278 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 2, 4. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

2. § 3, stk. 2, 5. pkt., affattes således:

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst.«

3. I § 3 A, stk. 3, ændres »selskabsskattelovens § 32, stk. 1« til: »selskabsskattelovens § 32, stk. 6«.

4. § 12 affattes således:

»§ 12. Selskabsskattelovens § 32, stk. 1-13, finder tilsvarende anvendelse på fonde og foreninger omfattet af § 1.«

§ 5

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 876 af 4. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, udgår »på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi«.

2. § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., affattes således:

»Ved fusion mellem et sambeskattet moder- og datterselskab kan det underskud, der er opstået, mens selskaberne har været sambeskattet, bringes til fradrag. Ved fradrag for tidligere års underskud efter kulbrinteskattelovens kapitel 2 og 3 finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse.«

3. § 15 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved spaltning forstås den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i samme forhold som hidtil at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter og eventuelt en kontant udligningssum.«

4. I § 15 c indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse for en brugsforening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 a, hvis det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 3 a.«

§ 6

I lov om beskatning af indkomst i forbindelse med kulbrinteindvinding i Danmark (kulbrinteskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 910 af 16. december 1998, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.

2. § 11, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«

3. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.

4. § 18, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«

5. I § 19, stk. 2, 1. pkt., ændres »de nærmest efterfølgende 15« til: »følgende«.

6. § 19, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«

§ 7

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 24, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Med gældsnedsættelse sidestilles hel eller delvis konvertering af gælden til aktier eller konvertible obligationer.«

2. § 31, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.«

3. I § 31, stk. 3, 1. pkt., og § 32, stk. 3, 1. pkt., ændres »følgende 5« til: »følgende«.

4. § 32, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.«

5. I § 32, stk. 3, 5. pkt., ændres »efterfølgende 5« til: »følgende«.

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 271 af 8 maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »som nævnt i § 32, stk. 1, 2. og 3 pkt., i selskabsskatteloven og § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt.,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., og § 16 H, stk. 2, 2. pkt.,«.

2. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres »nærmest efterfølgende fem« til: »følgende«.

3. § 15, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Fradraget kan kun overføres til et senere indkomstår, i det omfang det ikke kan rummes i tidligere års indkomst.«

4. § 15, stk. 2, 5. pkt., ophæves.

5. I § 16 C, stk. 6, 1. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

6. § 16 H affattes således:

»§ 16 H. Såfremt en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), skal den skattepligtige medregne selskabets indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 7 og 8, hvis

1) selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i selskabsskattelovens § 17, stk. 1, af selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 4, for det pågældende indkomstår og

2) selskabets CFC-indkomst, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 3 og 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere end 1/3 af selskabets skattepligtige indkomst opgjort efter selskabsskattelovens § 32, stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af selskabet, eller som selskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.

    Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab som nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i fællesskab med nærtstående ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.

    Stk. 3. Selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 3. pkt., og stk. 9-11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, for så vidt de efter deres indhold er anvendelige. Den skattepligtige beskattes dog ikke af indkomsten i udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige indkomst efter selskabsskattelovens § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.

    Stk. 4. For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.

    Stk. 5. Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 10, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.«

7. I § 33, stk. 8, 1. pkt., ændres »nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.

8. § 33, stk. 8, 3. og 4. pkt., ophæves.

§ 9

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 18, stk. 1, indsættes efter 4. pkt.:

»Hvis den skattepligtiges indkomstår ikke er sammenfaldende med kalenderåret, er den i 4. pkt. nævnte frist for indbetaling dog den 1. juli i kalenderåret efter det kalenderår, som det indkomstår, hvori virksomheden er afstået, træder i stedet for.«

2. I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 5. pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.«

3. I § 53 A, stk. 3, 5. pkt., udgår »5«.

§ 10

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 4. oktober 2000, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1282 af 20. december 2000 og senest ved § 2 i lov nr. 269 af 8. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a ændres stykkebetegnelserne »stk. 4« og »stk. 4« til: »stk. 4« og »stk. 5«.

2. I § 8 a, stk. 5, 2. pkt., ændres »fem efterfølgende« til: »følgende«.

3. I § 13, stk. 1, 2. pkt., udgår »5«.

4. § 13, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Fradraget for underskud i skattepligtig indkomst kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i skattepligtig indkomst eller modregnes med skatteværdien i skat efter §§ 6, 6 a og 7 samt § 8 a, stk. 2, for et tidligere indkomstår.«

5. I § 13, stk. 2, 4. pkt., udgår »de 5«.

6. § 13, stk. 2, 6. pkt., affattes således:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.«

7. I § 13, stk. 3, 2. pkt., ændres »næste 5« til: »følgende«.

8. I § 13, stk. 4, 5. pkt., udgår »5«.

9. § 13, stk. 4, 8. pkt., affattes således:

»Hvis ægtefællen ligeledes har uudnyttet underskud vedrørende tidligere indkomstår, skal ægtefællens egne underskud modregnes først.«

10. § 13 a, stk. 1, 4. pkt., ophæves.

11. § 13 a, stk. 4, 4. pkt., affattes således:

»Hvis der er et uudnyttet fradragsberettiget underskud og en uudnyttet negativ skat af aktieindkomst, bruges nedsættelsesbeløbet til at nedsætte underskuddet før negativ skat af aktieindkomst, således at den negative skat af aktieindkomst kun nedsættes, i det omfang nedsættelsesbeløbet overstiger underskuddet.«

12. § 13 a, stk. 4, 5. pkt., ophæves.

§ 11

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret bl.a. ved § 35 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 1 i lov nr. 452 af 31. maj 2000, § 1 i lov nr. 1284 af 20. december 2000, § 6 i lov nr. 1294 af 20. december 2000, lov nr. 282 af 25. april 2001, § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001 og senest ved § 8 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 2 f, affattes således:

»2 f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,«.

2. § 1, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) andelsforeninger, det vil i denne lov sige foreninger, hvis formål er at fremme mindst 10 medlemmers fælles erhvervsmæssige interesser gennem deres deltagelse i foreningens virksomhed som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde, hvis omsætning med ikkemedlemmer ikke væsentligt eller længerevarende overskrider 25 pct. af den samlede omsætning, og som, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, anvender den stedfundne omsætning med medlemmerne som grundlag for udlodning til disse. Andelsforeninger kan være omfattet af 1. pkt., selv om de ejer aktier eller anparter i selskaber, der ikke opfylder betingelserne i 1. pkt.,«.

3. § 1, stk. 1, nr. 3 a, affattes således:

»3 a) brugsforeninger, som ikke er omfattet af nr. 3, hvis formål er at fremme medlemmernes fælles interesser gennem deres deltagelse som aftagere i foreningens virksomhed eller i foreningens helt eller delvis ejede selskaber, såfremt leverancer anvendes helt eller delvis til medlemmernes eller medlemsforeningernes private forbrug, og såfremt udlodninger, bortset fra normal forrentning af en indbetalt medlemskapital, til medlemmer, eventuelt efter brugsforeningens bestemmelse kun til personlige medlemmer, finder sted på grundlag af foreningens og udvalgte underliggende selskabers omsætning med de pågældende medlemmer eller foreningen ved opløsning i stedet vælger at foretage udlodning til gavn for brugsforeningsbevægelsen eller til fremme af almene forbrugerinteresser efter tilladelse fra Ligningsrådet,«.

4. § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. pkt., affattes således:

»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6, hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing investeringsbeviset indlægges, andre akkumulerende investeringsforeninger, der beskattes efter nr. 6, eller pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af investeringsbeviserne.«

5. I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ophæves 4. pkt., og i stedet indsættes:

»Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i navnet på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan fastsætte yderligere betingelser vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og forretningsgange, herunder at investeringsbeviserne skal registreres som fondsaktiver i Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den bliver bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og Skattestyrelsen kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om medlemmer, der ikke anses for omfattet af 3. pkt.,«.

6. I § 2, stk. 1, litra c, 2. pkt., ændres »25 pct.« til: »20 pct.«.

7. § 3, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn eller lufthavn udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab.«

8. § 3, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, om elforsyning eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog stk. 8, og § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald. Hvis kommuner med erhvervsmæssig virksomhed efter 1. pkt. producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden. Besiddelse af aktier m.v. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«

9. I § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., ændres »selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f,«.

10. I § 13, stk. 1, nr. 2, 2. pkt., ændres »25 pct.« til: »20 pct.«

11. I § 13, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f,«.

12. I § 13, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f, 4 eller 5 a,«.

13. I § 17, stk. 4, ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, stk. 4 og 5«.

14. § 29 B, stk. 5, 4. og 5. pkt., ophæves.

15. I § 30, stk. 2, 3. pkt., ændres »indtil betalingsdagen, dog ikke længere end indtil udgangen af den måned, hvori beløbet forfalder.« til: »til og med den måned, hvori opkrævningen udskrives.«

16. § 30, stk. 4, 3. pkt., ophæves.

17. § 32 affattes således:

»§ 32. Såfremt et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på et udenlandsk selskab eller en udenlandsk forening m.v. (datterselskabet), jf. stk. 6, skal moderselskabet ved indkomstopgørelsen medregne det i stk. 7 og 8 angivne positive beløb, hvis

1) datterselskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end 3/4 af skatten beregnet på grundlag af satsen i § 17, stk. 1, af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4 for det pågældende indkomstår og

2) datterselskabets CFC-indkomst, jf. stk. 3 og stk. 5, nr. 1-9, for samme periode udgør mere end 1/3 af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber kontrolleret af datterselskabet, eller som datterselskabet har væsentlig indflydelse på, hvis selskaberne er hjemmehørende i samme land som datterselskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

    Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at et datterselskab med koncession til at udøve forsikrings- eller bankvirksomhed og underlagt offentligt tilsyn ikke skal være omfattet af stk. 1, hvis den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder i det land, hvor datterselskabet er hjemmehørende, den væsentligste del af indkomsten kommer fra virksomhed med kunder, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, og datterselskabets kapitalgrundlag ikke overstiger, hvad driften af forsikrings- eller bankvirksomheden tilsiger. Det er en betingelse, at beskatningen af udbyttet fra datterselskabet til moderselskabet vil skulle frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende. Ligningsrådet fastsætter vilkår for tilladelsen, som ikke kan overstige 10 indkomstår.

    Stk. 3. Ved opgørelse af datterselskabets CFC-indkomst og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger datterselskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes § 31, stk. 6. Afskrivninger og andre udgifter, som efter skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis datterselskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. Såfremt datterselskabet medregner fortjeneste og tab efter lagerprincippet henholdsvis realisationsprincippet, anvendes tilsvarende princip ved den danske indkomstopgørelse, uanset om der efter danske regler er adgang hertil. Såfremt datterselskabet ved indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i datterselskabets anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, og moderselskabet efter overdragelsen kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.

    Stk. 4. Ved opgørelsen af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller væsentlig indflydelse eller for indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang datterselskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud og underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse. Underskud i datterselskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.

    Stk. 5. CFC-indkomsten opgøres som summen af:

1) Skattepligtige renteindtægter og fradragsberettigede renteudgifter.

2) Skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld eller finansielle kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 1, stk. 1.

3) Provisioner og lignende, der er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3.

4) Skattepligtige udbytter og skattepligtige afståelsessummer vedrørende aktier.

5) Skattepligtig fortjeneste og fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier.

6) Betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver samt fortjeneste og tab ved afståelse af immaterielle aktiver. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, for så vidt angår betalinger fra selskaber, som ikke er koncernforbundne med datterselskabet, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, for anvendelsen af eller retten til at anvende immaterielle aktiver foranlediget af datterselskabets egen forsknings- og udviklingsvirksomhed. Immaterielle aktiver omfatter enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke eller mønster eller enhver model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

7) Skattemæssige fradrag, der vedrører indtægter som nævnt i nr. 1-6.

8) Skattepligtige indkomster ved finansiel leasing. Fortjeneste og tab ved afståelse af aktiver, som har været anvendt til finansiel leasing, medregnes tillige.

9) Skattepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed, virksomhed som penge- eller realkreditinstitut eller finansiel virksomhed i øvrigt.

10) Såfremt datterselskabets samlede indkomst efter fradrag af fremførte og overførte underskud er positiv og datterselskabets CFC-indkomst skal medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse: Den del af datterselskabets indkomst efter stk. 4, som svarer til, hvad CFC-indkomsten efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede skattepligtige indkomst i det pågældende indkomstår. Den del af underskuddet, der falder på anden indkomst end CFC-indkomst, kan ikke fremføres.

    Stk. 6. Moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, hvis det direkte eller indirekte ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i datterselskabet. Ved bedømmelsen af, om moderselskabet anses for at kontrollere eller have væsentlig indflydelse på datterselskabet, medregnes aktier og stemmerettigheder, som ejes af koncernforbundne selskaber, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens §16 H, stk. 2, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

    Stk. 7. Ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den del af datterselskabets CFC- indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets samlede aktiekapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af datterselskabet i den del af moderselskabets indkomstår, hvor moderselskabet har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Ved afståelse af datterselskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, anvendes i stedet for anskaffelsessummen. Dette gælder kun, såfremt fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Genvundne afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under CFC-beskatning overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor moderselskabet fik kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet. Indkomsten efter dette stykke kan ikke overstige moderselskabets andel af datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4.

    Stk. 8. Såfremt moderselskabet overdrager aktier i datterselskabet til et selskab eller en person uden for den ejerkreds, som kontrollerer eller har væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6, skal der ved moderselskabets indkomstopgørelse medregnes den CFC-indkomst, som datterselskabet ville have oppebåret, hvis det havde afstået samtlige aktiver og passiver omfattet af kursgevinstloven og aktieavancebeskatningsloven til handelsværdien på samme tidspunkt, dog højst et beløb forholdsmæssigt svarende til den overdragne del af aktierne. På samme måde medregnes skattemæssige hensættelser i datterselskabet.

    Stk. 9. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis datterselskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat er indrettet efter, hvor det kontrollerende selskab er hjemmehørende.

    Stk. 10. Nedslag for udenlandske skatter efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 6, sker med den del af årets samlede udenlandske skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7 og datterselskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 3 og 4. Danske skatter, som er opkrævet hos datterselskabet efter § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. og stk. 1, nr. 1. Hvis moderselskabet ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver efter stk. 8, gives der nedslag for den udenlandske skat, som efter udenlandske regler kunne være pålignet fortjeneste på aktivet eller passivet, såfremt det var afstået på samme tidspunkt. Nedslaget efter 3. pkt. kan dog ikke overstige den danske skat på indkomst efter stk. 8, 1. pkt. Der gives nedslag vedrørende skattemæssige hensættelser efter stk. 8 på tilsvarende måde som efter 3. og 4. pkt.

    Stk. 11. Ligningsrådet kan fastsætte bestemmelser om udfærdigelse af regnskab for udenlandske selskaber. Er betingelserne for CFC-beskatning kun opfyldt i en del af moderselskabets indkomstår, aflægges der regnskab for datterselskabets virksomhed for denne periode.

    Stk. 12. Hvis et moderselskab har betalt dansk CFC-skat for et indkomstår efter denne bestemmelse, kan denne skat modregnes i moderselskabets øvrige skatter i et senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter som nævnt i stk. 10 og den betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af indkomst som nævnt i stk. 5 for de pågældende og mellemliggende indkomstår. Beløb, der ikke kan rummes i moderselskabets øvrige skatter, udbetales kontant. De 3 indkomstår, der ligger forud for det første indkomstår, hvor datterselskabet opfylder betingelserne i stk. 1, kan medregnes i opgørelsen efter 1. pkt. Dette stykke finder kun anvendelse, hvis moderselskabet i hele perioden har kontrol over eller væsentlig indflydelse på datterselskabet, jf. stk. 6.

    Stk. 13. Moderselskabet fører en beskatningskonto, såfremt aktierne i datterselskabet er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a. På beskatningskontoen indgår den del af datterselskabets indkomst, der medregnes i moderselskabets skattepligtige indkomst, med fradrag af udenlandske skatter. På kontoen fragår udbytter og avancer, der efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, eller hvorpå beskatningen skal lempes efter eksemptionsmetoden, jf. ligningslovens § 33 D, stk. 1. Hvis saldoen herefter er positiv, nedsættes indkomstårets skattepligtige udbytter og aktieavancer hidrørende fra datterselskabet med et tilsvarende beløb. En eventuel resterende positiv saldo overføres til det efterfølgende indkomstår.

    Stk. 14. Stk. 13 finder tilsvarende anvendelse på udbytter og aktieavancer, som modtages af et datterselskab, der er sambeskattet med moderselskabet.

    Stk. 15. Er de almindelige betingelser for sambeskatning efter § 31 opfyldt, finder disse regler efter ansøgning anvendelse i stedet for stk. 1-11.«

§ 12

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 13. august 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Den skattepligtige skal desuden selvangive underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.«

2. I § 3 B, stk. 2, 1. pkt., ændres »som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 1, 2.-5. pkt.,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. og 2. pkt., og ligningslovens § 16 H, stk. 2,«.

3. § 10, stk. 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

4. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person. Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet, afståelsestidspunktet samt afståelsessummen for aktien.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

5. § 10, stk. 3, som bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den, for hvem deponeringen er foretaget eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit personnummer (CPR-nummer).«

6. I § 10, stk. 5, som bliver stk. 6, ændres »for hvem deponeringen er foretaget« til: »hvorom indberetning skal foretages«.

§ 13

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, som ændret ved § 4 i lov nr. 483 af 7. juni 2001, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 5:

»5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.«

2. I § 12 A, 1. pkt., indsættes efter »indkomst«: »og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører,«.

3. I § 23, stk. 1, indsættes som nr. 8:

»8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.«

4. I § 24, stk. 1, nr. 5, ændres »foretagelse.« til: »foretagelse,«.

5. I § 24, stk. 1, indsættes som nr. 6:

»6) at underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.«

§ 14

I lov om anlæg af fast forbindelse over Storebælt, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 4. maj 1998, som ændret ved § 8, nr. 6, i lov nr. 398 af 2. juni 1999, foretages følgende ændring:

1. I § 14, 1. pkt., ændres »følgende 15 indkomstår« til: »følgende indkomstår«.

§ 15

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., ændres »omgøre« til: »ændre«.

2. I § 2, stk. 2, indsættes efter 3. pkt.:

»Efter udløbet af fristen i skattestyrelseslovens § 3, stk. 1, kan den skattepligtige ændre beslutningen om, hvorvidt virksomhedsordningen skal anvendes eller ikke, i det omfang skattemyndighederne foretager en ændring af skatteansættelsen, der har betydning for valg af virksomhedsordning, og betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er opfyldt.«

3. I § 10, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:

»Hvis betingelserne for at ændre skatteansættelsen efter skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 er opfyldt, kan den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse ændre beslutningen om overførsel af overskud. Ændringen kan højst udgøre et beløb svarende til ansættelsesændringen.«

4. I § 10, stk. 4, 2. pkt., ændres »nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.

5. I § 22 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 2, stk. 2, 1.-3. pkt.« til: »§ 2, stk. 2, 1.-4. pkt.«

6. I § 22 b, stk. 6, 2. pkt., ændres »nærmest efterfølgende 5« til: »følgende«.

7. § 22 c, stk. 2, nr. 3 a, affattes således:

»3a) Den skattepligtige ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, eller«.

8. § 22 c, stk. 2, nr. 3 b, affattes således:

»3 b) den skattepligtige sammen med andre ansatte ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien, jf. dog stk. 4. Det er en betingelse, at ingen af de ansatte aktionærer eller anpartshavere råder over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet. Ved afgørelsen af, om en aktionær eller anpartshaver er omfattet af 2. pkt., finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3, tilsvarende anvendelse.«

9. I § 22 c, stk. 6, indsættes efter 1. pkt.:

»Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse.«

§ 16

I lov om anlæg af fast forbindelse over Øresund, jf. lovbekendtgørelse nr. 353 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 11, 1. pkt., ændres »følgende 15 indkomstår« til: »følgende indkomstår«.

§ 17

I lov nr. 452 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige skattelove. (Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. elreformen) foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 8, 4. pkt., ændres »senest 1 måned« til: »senest den 1. juli 2002«.

2. § 10, stk. 12, 3. pkt., affattes således:

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller selvejende elforsyningsvirksomhed overtager og viderefører en direkte eller indirekte forbrugerejet, kommunal eller selvejende elforsyningsvirksomhed.«

3. I § 10, stk. 12, indsættes efter 3. pkt.:

»1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelser i 2001 eller 2002, såfremt overdragelsen har virkning fra den 1. januar i det indkomstår, hvori overdragelsen sker, og den modtagende virksomhed indtræder i overdragerens skattemæssige indgangsværdier fastsat efter selskabsskattelovens § 35 O, stk. 1-6, reduceret med de afskrivninger, der er foretaget siden overgangen til skattepligt. Bestemmelserne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en direkte eller indirekte forbrugerejet forening, der driver den i 1. pkt. nævnte elforsyningsvirksomhed via helejede datterselskaber.«

§ 18

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 271 af 8. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 H, stk. 1, 4. og 5. pkt.,« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 3. og 4. pkt.,« og »ligningslovens § 16 H, stk. 1, 3. pkt.,« til: »ligningslovens § 16 H, stk. 2, 2. pkt.,«.

§ 19

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. § 1 har virkning for erhvervelse af rettigheder, der er omfattet af afskrivningslovens § 40, stk. 2, og som er erhvervet den 1. januar 1999 eller senere.

    Stk. 3. § 2, nr. 1-3, § 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2, § 6, § 7, nr. 2-5, § 8, nr. 1-5, 7 og 8, § 9, nr. 3, § 10, nr. 2-12, § 12, nr. 1, §§ 13 og 14, § 15, nr. 4 og 6, og § 16 har virkning for underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår, jf. dog stk. 4.

    Stk. 4. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakten, hvori der ikke er fradraget tab på andre kontrakter som nævnt i kursgevinstlovens § 31, stk. 1. For indkomstårene 2002-2007 kan tab som nævnt i kursgevinstlovens § 32, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 4, fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger de 5 senest forudgående indkomstårs skattepligtige gevinster på kontrakter.

    Stk. 5. § 2, nr. 4-6, § 4, nr. 3 og 4, § 8, nr. 6, § 11, nr. 17, § 12, nr. 2, § 15, nr. 1, 2 og 5, og § 18 har virkning for indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

    Stk. 6. § 2, nr. 7-10, § 9, nr. 1 og 2, § 11, nr. 4 og 5, og § 15, nr. 7-9, har virkning for indkomståret 2001 eller senere indkomstår.

    Stk. 7. § 2, nr. 11 og 12, og § 5, nr. 1 og 3, har virkning for aktieombytning, fusion og spaltning, der foretages med henholdsvis aktieombytningsdato, fusionsdato eller spaltningsdato den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 8. § 2, nr. 13, har virkning for aktieombytninger, når den første ombytningsdag er den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 9. § 5, nr. 4, og § 11, nr. 1, 3 og 8, har virkning fra den 1. januar 2002.

    Stk. 10. § 7, nr. 1, har virkning for gæld, der konverteres til aktier eller konvertible obligationer den 1. juli 2002 eller senere som led i en akkord.

    Stk. 11. § 11, nr. 2, har virkning fra og med tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 11, nr. 2, har dog også virkning for tiden før tidspunktet for lovens ikrafttræden for andelsselskaber, der på dette tidspunkt var omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, og ejede aktier eller anparter i selskaber, der ikke kan beskattes efter nr. 3.

    Stk. 12. § 11, nr. 6, 9-11 og 12, har virkning for udbytter, der vedtages udloddet den 1. januar 2002 eller senere.

    Stk. 13. § 11, nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2003. Havne og lufthavne, der den 1. januar 2002 var skattefri efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 1033 af 17. december 2001, er ikke skattepligtige for tiden før den 1. januar 2003.

    Stk. 14. § 11, nr. 14, har virkning for tilbagebetaling af overskydende skat for indkomståret 2001 eller senere indkomstår.

    Stk. 15. § 11, nr. 15 og 16, har virkning for renter vedrørende restskatter, der forfalder til betaling den 1. august 2002 eller senere.

    Stk. 16. § 15, nr. 3, og § 17 har virkning for indkomståret 2000 eller senere indkomstår.

    Stk. 17. Indberetning vedrørende afståelse af børsnoterede aktier efter skattekontrollovens § 10, stk. 3, som indsat ved denne lovs § 12, nr. 3, skal foretages første gang for kalenderåret 2002.

Givet på Amalienborg, den 21. maj 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Svend Erik Hovmand

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990 (EFT L 225, s. 1) og dele af Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 (EFT L 225, s. 6).

Redaktionel note
  • Lovtidende A, hæfte 68, er omtrykt på grund af en håndteringsfejl, der alene havde betydning for den trykte version af loven.