Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af skattestyrelsesloven

 

Herved bekendtgøres lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 20001) , med de ændringer, der følger af lov nr. 483 af 7. juni 20012) , lov nr. 292 af 15. maj 20023) , lov nr. 313 af 21. maj 20024)  og lov nr. 388 af 6. juni 2002. 5)

Kapitel 1

De lokale skattemyndigheder

Kommunalbestyrelsen

§ 1. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der hvert år udarbejdes en plan for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, og at planen følges. Planen skal tage hensyn til de anvisninger og den plan, der er nævnt i § 13.

    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen udpeger en person, der er ansat i kommunen, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde, jf. § 2. Kommunalbestyrelsen kan ikke behandle den kommunale skattemyndigheds afgørelser.

    Stk. 3. Med skatteministerens godkendelse kan to eller flere kommunalbestyrelser udpege en person, der er ansat i en af kommunerne, til at have det øverste ansvar for den kommunale skattemyndigheds ligningsarbejde vedrørende alle eller grupper af skattepligtige i de pågældende kommuner. Skatteministeren kan med et passende varsel tilbagekalde en godkendelse af en fælleskommunal administration, hvis skatteministeren skønner, at forudsætninger for godkendelsen ikke opfyldes.

Den kommunale skattemyndighed

§ 2. Den kommunale skattemyndighed foretager:

1) Skatteansættelsen af indkomst for fysiske personer og dødsboer.

2) Efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a, der ikke vedrører værdiansættelsen efter boafgiftslovens § 12.

3) Beregning af passivposter efter kildeskattelovens § 33 D i de tilfælde, hvor en gave er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c.

4) Skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Ansættelse for fysiske personer og dødsboer af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

§ 3. Skatteansættelsen skal være foretaget senest den 30. juni i det andet kalenderår efter udløbet af det pågældende indkomstår (ligningsfristen). Den kommunale skattemyndighed kan ændre skatteansættelser inden for ligningsfristen.

    Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte regler, hvorefter den kommunale skattemyndighed efter ligningsfristens udløb kan foretage skatteansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere, eller ændre skatteansættelser.

    Stk. 3. Den kommunale skattemyndighed kan ikke foretage eller ændre en skatteansættelse i det omfang, hvor en anden skattemyndighed har taget stilling til ansættelsen. Den kommunale skattemyndighed kan heller ikke foretage eller ændre en skatteansættelse, i det omfang en anden skattemyndighed har ansættelsen under behandling. I tilfælde som nævnt i 2. pkt. skal den kommunale skattemyndighed underrette denne anden skattemyndighed om den påtænkte ansættelsesændring i rimelig tid før ansættelsesændringens foretagelse.

    Stk. 4. Agter den kommunale skattemyndighed at foretage en skatteansættelse på et andet grundlag end det, der er selvangivet, herunder tilfælde, hvor behørig selvangivelse ikke foreligger, eller agter den kommunale skattemyndighed at ændre den del af grundlaget for en skatteansættelse, der skal selvangives, skal den skattepligtige underrettes skriftligt derom. Den skattepligtige skal samtidig underrettes om, at skatteansættelsen vil blive foretaget som varslet, hvis den skattepligtige ikke over for skattemyndigheden fremkommer med en begrundet skriftlig eller mundtlig udtalelse imod skatteansættelsen inden en nærmere angiven frist, der ikke må være på mindre end 15 dage regnet fra skrivelsens datering. Har den skattepligtige ikke udtalt sig inden fristens udløb, kan skattemyndigheden foretage skatteansættelsen i overensstemmelse med forslaget uden yderligere underretning. Har den skattepligtige udtalt sig inden fristens udløb, skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

    Stk. 5. Underretning som nævnt i stk. 4, 1. og 2. pkt., kan undlades i tilfælde, hvor skatteansættelsen foretages efter anmodning fra den skattepligtige og afgørelsen fuldt ud imødekommer anmodningen. I givet fald skal der gives skriftlig underretning om skatteansættelsen (kendelse).

§ 4. (Ophævet).

Skatteankenævnene

§ 5. Skatteankenævnene behandler efter reglerne i § 21, § 21 A, § 22 og § 24 klager over de kommunale skattemyndigheders afgørelser som nævnt i § 2.

§ 6. I hver kommune vælger kommunalbestyrelsen et skatteankenævn. Nævnets medlemstal fastsættes i kommunens styrelsesvedtægt. Medlemstallet skal være ulige og skal udgøre mindst 5 og højst 15. Samtidig med valget til skatteankenævnet udpeges for hvert medlem en stedfortræder, som kan indkaldes, når et medlem er forhindret i at deltage.

    Stk. 2. Skatteministeren kan efter anmodning godkende etablering af et fælleskommunalt skatteankenævn for en funktionsperiode. Følgende betingelser skal alle være opfyldte, for at en godkendelse kan gives:

1) At kommunalbestyrelserne i samtlige de kommuner, der vil blive omfattet af det fælleskommunale skatteankenævn, er enige om etableringen.

2) At det fælleskommunale skatteankenævn alene dækker kommuner, der ligger i samme told- og skatteregion.

3) At kommunalbestyrelserne er enige om antallet af medlemmer i det fælleskommunale skatteankenævn og om fordelingen af pladserne mellem de berørte kommuner i forhold til antallet af indbyggere i kommunerne.

4) At kommunalbestyrelserne er enige om, hvorledes det fælleskommunale skatteankenævn sekretariatsbetjenes, herunder om afholdelse af udgifterne til sekretariatsbetjeningen.

    Stk. 3. Skatteankenævnets medlemmer og stedfortrædere vælges blandt de personer, der er valgbare til kommunalbestyrelsen. Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.

    Stk. 4. Personer, der er valgbare, har pligt til at modtage valg, jf. dog stk. 5 og 6.

    Stk. 5. Medlemmer af kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at modtage valg til skatteankenævnet.

    Stk. 6. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet er fyldt 60 år eller har været medlem af skatteankenævnet i 2 hele sammenhængende valgperioder, har ikke pligt til at modtage valg til skatteankenævnet. Personer, der på tiltrædelsestidspunktet opfylder betingelserne for at blive fritaget for hvervet som medlem eller stedfortræder i funktionsperioden, jf. § 8, har heller ikke pligt til at modtage valg.

§ 7. Mister et medlem eller en stedfortræder sin valgbarhed, udtræder den pågældende af skatteankenævnet.

    Stk. 2. Spørgsmålet, om et medlem eller en stedfortræder har mistet sin valgbarhed, afgøres af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 3 og 5.

    Stk. 3. Gør et medlem af kommunalbestyrelsen gældende, at en person, som ønskes valgt til medlem af eller stedfortræder i skatteankenævnet, på grund af straf ikke er valgbar, skal kommunalbestyrelsen forelægge spørgsmålet for Valgbarhedsnævnet, jf. § 105 i lov om kommunale valg. Valgbarhedsnævnet afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

    Stk. 4. Indsigelse mod et medlems eller en stedfortræders valgbarhed på grund af straf skal fremsættes senest 3 måneder efter, at valget har fundet sted.

    Stk. 5. Bliver et medlem eller en stedfortræder straffet, skal kommunalbestyrelsen indberette dette til Valgbarhedsnævnet, der afgør, om den pågældende som følge heraf har mistet sin valgbarhed.

§ 8. Et medlem eller en stedfortræder skal efter anmodning fritages for sit medlemskab henholdsvis sit stedfortræderhverv, såfremt den pågældende på grund af sin helbredstilstand, varetagelse af andet offentligt hverv, forretninger eller lignende har rimelig grund til at ønske sig fritaget. Afgørelse om, hvorvidt en anmodning om fritagelse skal imødekommes, træffes af kommunalbestyrelsen.

§ 9. Udtræder et medlem eller en stedfortræder af skatteankenævnet, vælges der et nyt medlem henholdsvis en ny stedfortræder for den resterende del af nævnets funktionsperiode.

§ 10. Skatteankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets medlemmer. Nævnet kan opdele sig i besluttende led bestående af mindst 3 medlemmer, deriblandt formanden eller en næstformand. Ved opdelingen skal de besluttende led så vidt muligt sikres en alsidig sammensætning.

    Stk. 2. For at det samlede skatteankenævn kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. For at et besluttende led kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende. Ethvert medlem kan kræve en sag forelagt for det samlede skatteankenævn.

    Stk. 3. Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er foretaget af skatteankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale told- og skatteforvaltning.

    Stk. 4. Selv om skatteankenævnet er opdelt i besluttende led, har alle nævnets medlemmer ret til at deltage i ethvert møde. Et medlem af skatteankenævnet kan over for formanden fremsætte begæring om at få tilsendt indkaldelser til møder i besluttende led, hvoraf vedkommende ikke selv er medlem. De nævnsmedlemmer, der ikke er medlem af det besluttende led, har ikke stemmeret, men har ret til at udtale sig.

    Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af skatteankenævnenes formænd og medlemmer.

    Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for skatteankenævnenes virksomhed. Skatteministeren kan fastsætte afvigende regler om skatteankenævnet i København.

§ 11. Den kommunale skattemyndighed yder sekretariatsbistand til skatteankenævnet. Nævnet kan anmode sekretariatet om at være repræsenteret ved nævnets møder.

    Stk. 2. Den, som tidligere har deltaget i en afgørelse om ansættelse eller i øvrigt har medvirket ved behandlingen af en sag efter § 2, må ikke yde sekretariatsbistand til skatteankenævnet ved behandling af en klage til skatteankenævnet over samme afgørelse.

    Stk. 3. En kommune, der ikke kan sikre den i stk. 2 foreskrevne habilitet hos sit personale, skal anvende ekstern sekretariatsbistand.

Kapitel 2

De statslige told- og skattemyndigheder samt vurderingsmyndighederne

Told- og skatteforvaltningen

§ 12. Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med, at skatteansættelse af indkomst og ejendomsværdi, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet.

    Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen opgør afgiftsgrundlaget i gaveafgiftssager og beregner gaveafgift.

§ 12 A. Told- og skatteforvaltningen foretager skatteansættelser af indkomst og ansættelse af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, for juridiske personer bortset fra dødsboer. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Afgørelser i 1. instans efter 1. pkt. påklages til Landsskatteretten.

    Stk. 2. Skatteministeren kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse om udførelse af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver. I aftalen kan indgå bestemmelser om ydelse af vederlag til kommunen.

13. Den centrale told- og skatteforvaltning udarbejder hvert år planer for den almindelige ligning af fysiske personer og dødsboer samt planer for tilsynet med dette arbejde.

    Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen forsyner de lokale skattemyndigheder og vurderingsankenævnene med oplysninger til brug ved ligningen af fysiske personer og dødsboer eller vurderingen og giver de lokale skattemyndigheder anvisninger med hensyn til den formelle fremgangsmåde, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve ligningen af fysiske personer og dødsboer.

    Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte planer og anvisninger skal godkendes af Ligningsrådet. Når Ligningsrådet har godkendt anvisninger som nævnt i stk. 2, skal de følges af de lokale skattemyndigheder.

§ 14. Den centrale told- og skatteforvaltning skal undersøge rigtigheden af de lokale skattemyndigheders afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af vurderingsankenævnenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven nævnte vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og skatteforvaltningen og godkendes af Ligningsrådet.

    Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i de lokale skattemyndigheders og vurderingsankenævnenes konkrete arbejde, herunder til at deltage i skatteankenævnenes og vurderingsankenævnenes møder og forhandlinger uden stemmeret.

    Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan udtage selvangivelser, ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

    Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen kan foretage en ansættelse, hvor denne ikke tidligere er foretaget. Anser told- og skatteforvaltningen en ansættelse, der er foretaget af de lokale skattemyndigheder, for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen ændre ansættelsen. Dette gælder dog ikke, i det omfang et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1.-4. pkt., anvendes tilsvarende.

    Stk. 5. Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt af et skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen forelægge kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På tilsvarende måde kan told- og skatteforvaltningen forelægge vurderinger foretaget af et vurderingsankenævn for Ligningsrådet.

    Stk. 6. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de kommunale skattemyndigheder at foretage ansættelser, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere.

§ 15. De forvaltningsorganer, der er oprettet efter § 38 A, stk. 1, varetager, i det omfang det bestemmes af den centrale told- og skatteforvaltning, de opgaver, der påhviler denne efter §§ 12, 13 og 14, samt selskabsligning efter § 12 A, stk. 1, og ejendomsvurdering efter § 16.

Vurderingsmyndighederne

§ 16. Told- og skatteforvaltningen vurderer landets faste ejendomme efter reglerne i vurderingsloven.

§ 16 A. Når en almindelig vurdering er afsluttet, udfærdiger told- og skatteforvaltningen en fortegnelse over de foretagne ansættelser.

    Stk. 2. Ved almindelig vurdering giver told- og skatteforvaltningen offentligheden adgang til oplysninger om resultatet af vurderingerne inden for en periode af mindst 4 uger. Samtidig kan told- og skatteforvaltningen give offentligheden adgang til oplysninger om tidspunktet for salg af fast ejendom, der er foretaget siden den senest forudgående almindelige vurdering, den beregnede kontante købesum ved disse salg og eventuelle beregningsoplysninger for den konkrete ejendom, der har ligget til grund for told- og skatteforvaltningens skøn. Told- og skatteforvaltningen giver endvidere offentligheden adgang til de oplysninger om ejendomsværdier for 2001 og 2002, der lægges til grund ved beregningen af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 4 A, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2.

Vurderingsankenævnene

§ 16 B. Vurderingsankenævnene behandler efter reglerne i §§ 22 A-22 C klager over told- og skatteforvaltningens vurderinger af fast ejendom efter § 16.

§ 16 C. For hvert amt udnævner skatteministeren et vurderingsankenævn. Endvidere udnævner skatteministeren et fælles vurderingsankenævn for Københavns og Frederiksberg Kommuner. Nævnenes medlemstal fastsættes af skatteministeren. Skatteministeren udnævner endvidere en suppleant for hvert medlem af et nævn.

Stk. 2. Forud for udnævnelsen indhentes indstilling fra vedkommende amtsråd eller, for så vidt angår vurderingsankenævnet for Københavns og Frederiksberg Kommuner, fra vedkommende kommunalbestyrelser. Der skal indstilles to personer sideordnet for hvert hverv i vurderingsankenævnet. Alene personer, der er valgbare til amtsrådet, kan indstilles. Indstillingen skal være ledsaget af en angivelse af de pågældendes kvalifikationer til at bestride hvervet. Opfylder den hidtidige formand for vurderingsankenævnet eller et hidtidigt medlem af nævnet betingelserne for at kunne fortsætte hvervet, skal den pågældende, hvis den pågældende ønsker det, være en af de to indstillede personer. Udnævnelserne gælder for en periode på 4 år, således at funktionsperioden starter den 1. juli i det år, hvor den kommunale valgperiode starter.

Stk. 3. Afgår et medlem af vurderingsankenævn eller en suppleant i løbet af funktionsperioden, udnævnes en efterfølger for den tilbageværende del af perioden. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Medlemmer af et vurderingsankenævn eller suppleanter kan, dersom deres vandel eller den måde, hvorpå de udfører deres arbejde, giver anledning dertil, afskediges af skatteministeren.

§ 16 D. Vurderingsankenævnet vælger en formand og en eller to næstformænd blandt nævnets medlemmer.

Stk. 2. For at vurderingsankenævnet kan afsige kendelse, skal mindst halvdelen af nævnets medlemmer eller deres stedfortrædere deltage i afgørelsen. Formanden eller en næstformand skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens eller næstformandens stemme afgørende.

Stk. 3. Hvis et medlem er uenig i en ansættelse, der er foretaget af vurderingsankenævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger imod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til den centrale told- og skatteforvaltning.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for vurderingsankenævnenes virksomhed.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af vurderingsankenævnenes formænd og medlemmer.

§ 16 E. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rådighed for vurderingsankenævnene.

Ligningsrådet

§ 17. Ligningsrådet fastlægger retningslinier for den centrale told- og skatteforvaltnings administration af personligningen, ligningen af dødsboer og ejendomsvurderingen og udøver sammen med denne tilsyn med de lokale skattemyndigheders virksomhed.

    Stk. 2. Ligningsrådet består af 19 medlemmer. Folketinget vælger 6 medlemmer, og skatteministeren beskikker 13 medlemmer, herunder formanden. Af de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal 4 medlemmer være repræsentanter for henholdsvis landbruget, industrien eller håndværket, handelen og lønmodtagerne. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Kommunernes Landsforening, 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Københavns kommune, og 1 medlem beskikkes efter indstilling fra Frederiksberg kommune. Med undtagelse af formanden vælges eller beskikkes medlemmerne for 6 år. Udtræder et medlem af rådet, vælges eller beskikkes et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.

    Stk. 3. Skatteministeren kan efter indstilling fra Ligningsrådet bemyndige de statslige skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter § 27, stk. 1 og 7, og § 29, stk. 1, i pensionsafkastbeskatningsloven. Ligningsrådet bemyndiges til at henlægge kompetence til at træffe afgørelser efter § 20 A til de statslige skattemyndigheder. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er udlagt efter 1. og 2. pkt.

    Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser for Ligningsrådets virksomhed.

§ 18. Ligningsrådet skal godkende de planer og anvisninger, som udarbejdes af den centrale told- og skatteforvaltning efter § 13.

    Stk. 2. Ligningsrådet skal godkende de regler, efter hvilke told- og skatteforvaltningen undersøger rigtigheden af de afgørelser, som træffes af de lokale skattemyndigheder og vurderingsankenævnene, jf. § 14.

    Stk. 3. I de tilfælde, hvor en kommune gentagne gange ikke har opnået de forventede resultater af ligningsarbejdet, kan Ligningsrådet efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning give kommunen bindende direktiver for ligningsarbejdet, herunder pålæg om, at nærmere angivne dele af dette arbejde skal udføres af eksterne sagkyndige for kommunens regning.

    Stk. 4. Ligningsrådet afgiver indstilling til skatteministeren angående udformningen af skemaerne til selvangivelsen.

§ 19. Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri, jf. dog § 36, stk. 2. Ved påkendelsen træffes der for ejendomsvurderingernes vedkommende bestemmelse om, fra hvilket tidspunkt ændringen skal følges ved beregningen af indkomstskat, ejendomsværdiskat og kommunale ejendomsskatter.

    Stk. 2. For at Ligningsrådet kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Formanden skal deltage i alle afgørelser. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Landsskatteretten

§ 20. Landsskatteretten behandler efter reglerne i §§ 23-30 klager over afgørelser truffet af de lokale skattemyndigheder, vurderingsankenævn og told- og skatteforvaltningen.

    Stk. 2. Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd samt 28 andre medlemmer. Folketinget vælger 11 medlemmer, og skatteministeren beskikker 17 medlemmer. Herudover beskikker skatteministeren til afgørelse af klager efter § 29 a i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. 2 medlemmer, hvoraf det ene skal repræsentere bilbranchen og det andet være indstillet af Færdselsstyrelsen, samt på samme måde en suppleant for hver af disse medlemmer.

    Stk. 3. De medlemmer, der er beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget, har en funktionsperiode på 6 år. Udtræder et medlem, beskikkes eller vælges et nyt medlem for den resterende del af perioden.

    Stk. 4. Landsskatterettens præsident, dens retsformænd samt mindst 9 af de medlemmer, der er beskikket af skatteministeren, skal opfylde de almindelige betingelser for at kunne blive landsdommer. Blandt de medlemmer, der beskikkes af skatteministeren, skal endvidere landbruget, industrien, håndværket og handelen være repræsenteret med hver 1 medlem og lønmodtagerne med 2 medlemmer.

    Stk. 5. For at retten kan afsige kendelse, skal mindst 3 medlemmer deltage i afgørelsen. Af de deltagende skal mindst 1 være retspræsident eller retsformand og mindst 2 være beskikket af skatteministeren eller valgt af Folketinget. I tilfælde af stemmelighed er retspræsidentens stemme afgørende. Deltager retspræsidenten ikke, er retsformandens eller, hvor flere retsformænd deltager, den efter udnævnelse ældstes stemme afgørende.

    Stk. 6. Landsskatterettens præsident kan bestemme, at kontorchefer eller fuldmægtige ved retten kan deltage i afgørelsen af klager. I sådanne tilfælde har den pågældende samme beføjelser som en retsformand. Er voteringen ikke enstemmig, overgår klagen dog til behandling efter reglerne i stk. 5.

    Stk. 7. Afgørelser, der vedrører afvisning af en indkommen klage eller genoptagelse af en påkendt klage efter § 29, kan træffes af retspræsidenten, en retsformand eller en kontorchef.

    Stk. 8. Landsskatterettens forretningsorden fastsættes af skatteministeren.

Kapitel 2 A

Bindende forhåndsbesked m.v.

§ 20 A. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en af denne påtænkt disposition (forhåndsbesked), når Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.

    Stk. 2. Enhver, for hvem det skønnes at være af væsentlig betydning, kan hos Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., få en bindende forhåndsbesked om de skattemæssige virkninger for andre af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage, når Ligningsrådet i øvrigt har kompetence til at afgøre spørgsmålet med klageadgang til Landsskatteretten.

    Stk. 3. Forhåndsbesked efter stk. 1 eller 2 gives endvidere om afgift efter pensionsbeskatningsloven.

    Stk. 4. Skønner Ligningsrådet, jf. dog § 17, stk. 3, 2. pkt., at det stillede spørgsmål er af en sådan karakter, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod en besvarelse, afvises spørgsmålet med fornøden begrundelse. Bindende forhåndsbesked gives i almindelighed ikke om den skattemæssige virkning af en disposition, der er gennemført.

§ 20 B. En anmodning om bindende forhåndsbesked skal være skriftlig og indgives til den centrale told- og skatteforvaltning. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til rådighed for spørgeren.

    Stk. 2. Samtidig med indgivelse af anmodningen skal der betales et gebyr. Gebyret for en anmodning om egne forhold som nævnt i § 20 A, stk. 1, er på 1.100 kr. Gebyret for en anmodning om andres forhold som nævnt i § 20 A, stk. 2, er på 5.500 kr. Gebyrerne reguleres efter personskattelovens § 20. Gebyrerne tilbagebetales, hvis anmodningen afvises.

    Stk. 3. Udover gebyret efter stk. 2 skal der i tilfælde som nævnt i § 20 A, stk. 2, betales for det tidsforbrug, de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt til besvarelse af anmodningen. Betalingen udgør 1.100 kr. for hver 5 timers tidsforbrug. Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Beløbet tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage eller afvises. Bestemmelserne i 1.-4. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved besvarelse af anmodninger som nævnt i § 20 A, stk. 1, i det omfang de statslige skattemyndigheder samlet har anvendt mere end 50 timer til besvarelse af anmodningen, men kun for tidsforbrug udover 45 timer. I sidstnævnte tilfælde skal spørgeren underrettes om, at tidsforbruget vil overstige 50 timer og dermed udløse betaling for tidsforbrug, før anmodningen besvares, således at spørgeren får mulighed for at trække anmodningen tilbage.

    Stk. 4. Skønner told- og skatteforvaltningen, at spørgsmålet ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan told- og skatteforvaltningen anmode spørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation. Efterkommes anmodningen ikke, kan spørgsmålet afvises, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

    Stk. 5. Reglerne i § 30 om syn og skøn i landsskatteretssager finder tilsvarende anvendelse i sager om bindende forhåndsbesked. Told- og skatteforvaltningen kan i den enkelte sag fastsætte en frist for fremsættelse af en begæring om syn og skøn.

§ 20 C. Afslag på en anmodning om bindende forhåndsbesked og opgørelsen af tidsforbruget efter § 20 B, stk. 3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

    Stk. 2. En forhåndsbesked efter § 20 A eller en afgørelse efter § 48 a i lov om banker og sparekasser m.v. er bindende for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. En bindende forhåndsbesked efter § 20 A, stk. 2, er kun bindende for skattemyndighederne ved stillingtagen til dispositioner foretaget efter forhåndsbeskedens afgivelse.

    Stk. 3. En forhåndsbesked m.v. er ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden.

§ 20 D. En afgørelse om størrelsen af hensatte beløb eller størrelsen af lidte tab i et penge- eller realkreditinstitut m.v., der er meddelt af tilsynsmyndigheden efter skattekontrollovens § 6 D, er bindende for skattemyndighederne og Landsskatteretten.

Stk. 2. Afgørelsen er ikke bindende i det omfang, der er sket ændringer i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af afgørelsen, herunder ændringer i love eller bekendtgørelser, der har ligget til grund for afgørelsen.

Kapitel 3

Klage og domstolsprøvelse

Klage til skatteankenævnet

§ 21. Klager over den kommunale skattemyndigheds afgørelse efter § 2 indgives til skatteankenævnet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal være modtaget i skatteankenævnet senest en måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over, eller, hvor særskilt underretning om afgørelsen er undladt, jf. § 3, stk. 4, fra modtagelsen af årsopgørelsen. For sømænd m.v., der sejler i udenrigsfart, er klagefristen dog 3 måneder regnet fra afgørelsens dato.

    Stk. 2. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der indhentes en udtalelse over klagen fra den kommunale skattemyndighed. Udtalelsen skal afgives inden 14 dage. Skatteankenævnet kan efter anmodning give en længere frist, hvis omstændighederne ved den påklagede afgørelse i særlig grad taler derfor.

    Stk. 3. Forinden skatteankenævnet afgør en klage, skal der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Hvis ikke nævnet fuldt ud kan imødekomme klagerens påstand, sendes sagsfremstillingen til klageren med opfordring til at fremkomme med bemærkninger til fremstillingen inden 14 dage. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Klageren oplyses samtidig om, at klageren i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for skatteankenævnet, før klagen afgøres.

    Stk.4. Skatteankenævnets afgørelser træffes ved kendelse. Ved klage over en skatteansættelse er skatteankenævnet berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen, der er en følge af klagen.

    Stk. 5. Har skatteankenævnet ikke afgjort klagen inden 3 måneder efter klagens modtagelse, kan den påklagede afgørelse påklages direkte til Landsskatteretten.

§ 21 A. Ved klage over den kommunale skattemyndigheds afslag på en anmodning efter § 34, stk. 2, eller § 35, om genoptagelse af en skatteansættelse kan skatteankenævnet vælge, hvis klageren er enig deri og genoptagelse findes berettiget, at genoptage skatteansættelsen i stedet for at pålægge den kommunale skattemyndighed at genoptage skatteansættelsen.

§ 22. Skatteankenævnet kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af skatteankenævnet, når der forelægges nævnet oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger ville have medført et væsentligt ændret udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere. De nye oplysninger skal forelægges nævnet inden for følgende frister:

1) Fristen efter § 34, stk. 2, jf. § 35, for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.

2) Fristen efter § 25, stk. 1, for indgivelse af klage over skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, eller inden Landsskatterettens behandling af sagen er afsluttet.

3) Fristen efter § 31, stk. 3, for indbringelse af sagen for landsretten, eller landsrettens behandling af sagen er afsluttet.

4) Fristen for indbringelse af landsrettens dom for Højesteret, eller inden Højesterets behandling af sagen er afsluttet.

    Stk. 2. Skatteankenævnet kan imødekomme en ansøgning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis nævnet skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

Klage til vurderingsankenævnene

§ 22 A. Klage over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter § 16 kan indgives af ejeren af den faste ejendom. Er en vurdering foretaget efter begæring af en anden end ejeren, kan klage desuden indgives af den, der har anmodet om vurderingen. I de tilfælde, der er omhandlet i vurderingslovens § 8, stk. 3, 3. pkt., kan både køber og sælger klage over vurderingen. En ejer kan også klage over vurderingen af en andens ejendom, når ejeren har en retlig og økonomisk interesse deri. En kommune kan klage over vurderingen af en ejendom, som kommunen i medfør af lovgivningen vil kunne tilpligtes at overtage.

    Stk. 2. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen indgives til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen videresender uden unødig forsinkelse klagen tillige med en udtalelse om sagen til vurderingsankenævnet. Hvis told- og skatteforvaltningen på grundlag af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen og i den forbindelse opnår enighed med klageren om at fastholde eller ændre ansættelsen, kan told- og skatteforvaltningen undlade at videresende klagen til vurderingsankenævnet.

Stk. 3. Ved de almindelige vurderinger og omvurderinger efter vurderingslovens § 3 skal klage være indgivet senest den 1. juli i året efter vurderingsåret. For ansættelser, der foretages efter vurderingslovens §§ 4, 4 A eller 33 A eller skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, 2. pkt., eller § 35 A, er klagefristen 1 måned fra modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Skatteministeren kan, hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor, forlænge den i 1. pkt. fastsatte frist.

Stk. 4. Vurderingsankenævnet kan se bort fra en overskridelse af klagefristen efter stk. 3, når særlige omstændigheder taler derfor.

§ 22 B. Hvis vurderingsankenævnet ændrer en ansættelse, for hvilken der foreligger afgørelse eller fordeling i medfør af vurderingslovens § 33, skal vurderingsankenævnet samtidig træffe bestemmelse om, hvilken indflydelse ændringen får på afgørelsen eller fordelingen.

§ 22 C. Klageren eller andre klageberettigede har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for vurderingsankenævnet, før klagen afgøres.

Klage til Landsskatteretten

§ 23. Landsskatteretten påkender klager over afgørelser af:

1) Spørgsmål om skatteansættelse af indkomst efter § 2, nr. 1, jf. § 5, § 12 A, jf. § 38, stk. 3, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

2) Spørgsmål om efterprøvelse af passivposter efter § 2, nr. 2, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

3) Spørgsmål om beregning af passivposter efter § 2, nr. 3, jf. § 5, § 14, stk. 4, og § 19, stk. 1.

4) Spørgsmål om skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

5) Spørgsmål om vurdering af fast ejendom efter § 16 B, § 19, stk. 1, og § 22 B.

6) Spørgsmål om bindende forhåndsbesked efter § 20 A, jf. § 17, stk. 3, 2. pkt., og § 20 C, stk. 1.

7) Spørgsmål, der efter anden lovgivning kan påklages til Landsskatteretten.

8) Spørgsmål om ansættelse efter § 2, nr. 5, jf. § 5, og § 12 A, jf. § 38, stk. 3, af underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører.

    Stk. 2. En klage afvises, hvis en lovhjemlet adgang til klage til en anden administrativ myndighed på området ikke er udnyttet. Landsskatteretten kan dog beslutte at behandle klagen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

§ 23 A. I de i § 23, stk. 1, nr. 5, nævnte tilfælde kan klage indgives af de i § 22 A, stk. 1, nævnte personer og kommuner.

Stk. 2. Er der klaget over en vurdering af en fast ejendom, kan den centrale told- og skatteforvaltning indbringe andre vurderinger vedrørende ejendommen, der er en følge af klagen, for Landsskatteretten, der påkender disse vurderinger i forbindelse med klagen.

§ 24. En skatteansættelse af indkomst kan påklages, når den klageberettigede mener,

1) at det pågældende ikke er skattepligtig efter reglerne om indkomstskat til staten,

2) at skatteansættelsen er ugyldig på grund af formelle fejl,

3) at indkomsten er ansat forkert,

4) at indkomstskatten er beregnet forkert,

5) at skatteansættelsen er uvirksom, fordi det afledte skattekrav var forældet på tidspunktet for skatteansættelsens foretagelse,

6) at underskud og tab, der kun kan modregnes i skattepligtig indkomst fra kilder af samme art, som underskuddet eller tabet vedrører, er ansat forkert.

    Stk. 2. Tilsvarende gælder skatteansættelse efter lov om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

§ 25. Klagen skal være modtaget i Landsskatteretten senest 3 måneder fra modtagelsen af den afgørelse, der klages om. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Landsskatteretten kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

    Stk. 2. Klage til Landsskatteretten skal ske skriftligt. Den afgørelse, der påklages, samt den til grund for afgørelsen udarbejdede sagsfremstilling skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi. Klagen skal angive, på hvilke punkter afgørelsen anses for urigtig og begrundelsen herfor. Dokumenter, som ønskes anvendt som beviser, skal følge med klageskrivelsen i original eller kopi.

    Stk. 3. Hvis en klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for sagens videre behandling, kan Landsskatteretten give klageren en frist til at udbedre mangelen. Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse og sagsfremstillingen ikke følger med klageskrivelsen. Hvis klageren ikke udbedrer mangelen inden fristens udløb, afvises sagen.

    Stk. 4 . Ved fremsendelsen af klagen betales en afgift på et grundbeløb på 400 kr. Det nævnte grundbeløb reguleres efter personskattelovens § 20. Hvis afgiftsbeløbet ikke følger med klagen og heller ikke indbetales inden en frist, som Landsskatteretten fastsætter, betragtes klagen som bortfaldet. I så fald bortfalder også afgiften. Den indbetalte afgift tilbagebetales til klageren, når denne får helt eller delvis medhold i klagen af Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af Landsskatterettens afgørelse. Afgiften tilbagebetales ikke, hvis klagen afvises, hvis klagen indbringes for domstolene efter § 31, stk. 2, eller hvis klagen tilbagekaldes, medmindre tilbagekaldelsen sker i forbindelse med, at den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, genoptager sagen.

§ 26. Klageren har adgang til at udtale sig ved en mundtlig forhandling.

    Stk. 2. Landsskatteretten kan anmode den myndighed, der har truffet den påklagede afgørelse, om at være repræsenteret ved den mundtlige forhandling.

    Stk. 3. Landsskatteretten kan tilkalde sagkyndige til at yde bistand ved påkendelsen af en klage over en vurdering.

    Stk. 4. I sager som nævnt i § 21, stk. 5, samt i andre særlige tilfælde, hvor et skatteankenævn ikke har taget stilling til en klage, kan Landsskatteretten anmode nævnet om en sagsfremstilling som nævnt i § 21, stk. 3, samt om nævnets forslag til sagens afgørelse.

§ 27. Klageren kan anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren kan på et hvilket som helst tidspunkt frafalde en anmodning om retsmøde.

    Stk. 2. Den centrale told- og skatteforvaltning kan i den enkelte sag anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten under et retsmøde. Klageren tilsiges til dette retsmøde.

    Stk. 3. Landsskatteretten kan undlade at efterkomme en begæring om afholdelse af retsmøde, hvor denne fremgangsmåde efter forholdene må anses for åbenbart overflødig.

§ 28. Landsskatteretten afgør de indkomne klager ved en kendelse. Ved klage over en skatteansættelse eller en ejendomsvurdering er Landsskatteretten berettiget til at foretage sådanne ændringer af ansættelsen eller vurdering, der er en følge af klagen.

    Stk. 2. Kendelsen skal indeholde oplysninger om forskellige meninger under afstemningen både vedrørende resultatet og begrundelsen. Kendelsen skal desuden angive stemmetallet for hver opfattelse, og det skal fremgå, om retsformanden har afgivet dissens. Kendelsen skal i øvrigt angive navnene på dem, der har deltaget i afgørelsen.

§ 29. Landsskatteretten kan efter anmodning fra klageren genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af Landsskatteretten, når der forelægges retten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, uden at dette kan lægges klageren til last, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt andet udfald af sagen, hvis de havde foreligget tidligere.

    Stk. 2. Landsskatteretten kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis retten skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.

    Stk. 3. Reglerne om klageafgift i § 25, stk. 4, anvendes tilsvarende i disse sager.

§ 30. Reglen i retsplejelovens § 343 om adgang til at kræve syn og skøn udmeldt ved de almindelige domstoles foranstaltning finder tilsvarende anvendelse, når sagen er indbragt for Landsskatteretten. Dette gælder dog ikke i sager vedrørende efterprøvelse af passivposter efter boafgiftslovens § 13 a og i sager vedrørende vurdering af fast ejendom.

    Stk. 2. Landsskatteretten kan fastsætte en frist, inden for hvilken klageren og den myndighed, hvis afgørelse klagen vedrører, skal tage stilling til, om der begæres syn og skøn i sagen.

    Stk. 3. Hvis en part begærer syn og skøn, udsætter Landsskatteretten behandlingen af sagen, indtil klageren efter modtagelsen af skønserklæringen meddeler Landsskatteretten, hvorvidt klagen opretholdes. I samme periode er 6-månedersfristen i § 31, stk. 2, suspenderet.

    Stk. 4. Begæres syn og skøn udmeldt, indtræder told- og skatteforvaltningen som part i sagen.

Domstolsprøvelse

§ 31. Medmindre andet er bestemt efter anden lovgivning, kan en afgørelse truffet af en skatte-, afgifts- eller toldmyndighed først indbringes for domstolene, når afgørelsen er blevet prøvet eller afvist af den øverste administrative klageinstans på området. Retten kan dog tillade, at et nyt spørgsmål inddrages under retssagen, hvis det har en klar sammenhæng med det spørgsmål, som har givet grundlag for retssagen, og det må anses for undskyldeligt, at spørgsmålet ikke har været inddraget tidligere, eller der er grund til at antage, at en nægtelse af tilladelse vil medføre et uforholdsmæssigt retstab for parten.

    Stk. 2. Er der forløbet mere end 6 måneder efter sagens indbringelse for den endelige administrative instans, kan sagen dog indbringes for domstolene, selv om der endnu ikke er truffet en afgørelse.

    Stk. 3. En endelig administrativ afgørelse kan ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afgørelsen er truffet. Har den endelige administrative instans afvist at behandle sagen, kan afvisningen ikke indbringes for domstolene senere end 3 måneder efter, at afvisningen er sket.

§ 32. Sager om spørgsmål, som er påkendt af Landsskatteretten, kan skatteministeren indbringe for domstolene senest 3 måneder efter kendelsens afsigelse.

§ 33. En sag, der indbringes for domstolene efter § 31 eller § 32, anlægges ved landsret som 1. instans.

    Stk. 2. Sagen anlægges ved den landsret, i hvis kreds den skattepligtige eller forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg. Sager, der vedrører dødsboer, anlægges i den kreds, hvori den skifteret ligger, som boet henhører under, og sager, der vedrører gaveafgift, hvor den regionale told- og skatteforvaltning ligger, hvortil gaveanmeldelse skal indgives. Sager, der anlægges efter stempelafgiftsloven og lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., anlægges ved den landsret, i hvis kreds tinglysning eller registrering er sket. Retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1, anvendes dog tilsvarende.

    Stk. 3. Har den skattepligtige eller forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved Østre Landsret, jf. dog retsplejelovens § 241 og § 245, stk. 1.

Kapitel 3 A

Omkostningsgodtgørelse

§ 33 A. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 33 B ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 33 C i de sager, som er nævnt i § 33 D. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., såfremt den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

    Stk. 2. Godtgørelsen er på 100 pct. af de godtgørelsesberettigede udgifter, hvis udgifterne ifølge regning skal betales eller er betalt i anledning af, at told- og skatteforvaltningen vil ændre en kommunal ansættelse, jf. § 14, stk. 4, 2. pkt., eller den centrale told- og skatteforvaltning af egen drift vil ændre en afgørelse truffet af den regionale told- og skatteforvaltning eller told- og skatteforvaltningen forelægger en skatteankenævnskendelse eller en ejendomsvurdering for Ligningsrådet til ændring, jf. § 14, stk. 5, eller Skatteministeriet indbringer en landsskatteretskendelse for landsretten eller Skatteministeriet anker en landsretsdom til Højesteret. Godtgørelsen efter 1. pkt. ydes kun til dækning af de godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes til sagens behandling ved henholdsvis told- og skatteforvaltningen, Ligningsrådet, landsretten eller Højesteret.

    Stk. 3. Landsskatteretten kan bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en landsskatteretssag, jf. § 30, skal godtgøres fuldt ud. Tilsvarende kan Ligningsrådet bestemme, at udgifter, der er eller vil blive afholdt til syn og skøn i en sag om bindende forhåndsbesked ved Ligningsrådet, jf. § 20 B, stk. 5, skal godtgøres fuldt ud.

    Stk. 4. Krav på godtgørelse efter stk. 1-3 kan ikke sælges, pantsættes eller på anden måde overdrages. Kravet kan dog overdrages, herunder pantsættes, til den sagkyndige. Kravet kan i øvrigt ikke gøres til genstand for retsforfølgning eller modregning.

§ 33 B. Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller en juridisk person, herunder et dødsbo:

1) Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i § 33 D, eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene.

2) Den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i § 33 D.

3) Den, som en myndighed inddrager i en sag omfattet af § 33 D, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald.

§ 33 C. Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:

1) Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.

2) Retsafgifter, bortset fra gebyret til Landsskatteretten, jf. § 25, stk. 4.

3) Udgifter til syn og skøn.

4) Udgifter til sagkyndige erklæringer og andet bevismateriale.

5) Pålagte sagsomkostninger.

6) Udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt en afgørelse i en klage- eller retssag bør påklages eller prøves ved domstolene.

    Stk. 2. De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med:

1) Tilkendte sagsomkostninger.

2) Offentlig retshjælp.

3) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven).

§ 33 D. Godtgørelse ydes

1) ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten

2) ved klage til en told- og skatteregion, Told- og Skattestyrelsen eller Ligningsrådet over en afgørelse, som er truffet efter bemyndigelse fra skatteministeren

3) i forbindelse med en anmodning til skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse

4) i en sag vedrørende skatter eller afgifter for EF-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part, og

5) i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).

    Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, gælder dog ikke klager til Told- og Skattestyrelsen i sager vedrørende told eller afgifter samt i sager om arbejdsgiverkontrol bortset fra hæftelsessager.

    Stk. 3. Godtgørelse ydes endvidere ved domstolsprøvelse af afgørelser i sager, som er godtgørelsesberettigede efter stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2.

§ 33 E. I sager, der afgøres administrativt, afgiver den instans, der træffer afgørelse i den godtgørelsesberettigede sag, samtidig med afgørelsen i sagen en begrundet udtalelse om, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i det eller de godtgørelsesberettigede spørgsmål, som er forelagt den. Denne udtalelse indgår i vurderingen af størrelsen af den godtgørelse, den godtgørelsesberettigede er berettiget til. Udtalelsen er dog ikke bindende for afgørelsen af spørgsmålet om godtgørelsens størrelse.

Stk. 2. Afgøres sagen af et skatteankenævn, Landsskatteretten eller Ligningsrådet, kan udtalelsen i stk. 1 afgives henholdsvis af den kommunale skattemyndighed som sekretariat for skatteankenævnet, af en kontorchef i Landsskatteretten og af formanden for Ligningsrådet.

§ 33 F. Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse anledning til nærmere at undersøge, i hvilket omfang den godtgørelsesberettigede har fået medhold i sin sag, udbetales forskudsvis 50 pct. af det ansøgte godtgørelsesbeløb.

Stk. 2. Er godtgørelsesbeløbet større end det beløb, som efter stk. 1 er udbetalt forskudsvis, udbetales restbeløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for modtagelsen af ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Stk. 3. Giver en ansøgning om omkostningsgodtgørelse alene anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder den sagkyndiges honorar, udbetales godtgørelsen ifølge ansøgningen med forbehold for eventuel tilbagebetaling.

Stk. 4. Er godtgørelsesbeløbet mindre end det beløb, som efter stk. 3 er udbetalt med forbehold, skal den godtgørelsesberettigede tilbagebetale det for meget udbetalte godtgørelsesbeløb. Den godtgørelsesberettigede har ret til henstand, såfremt afgørelsen om godtgørelsens tilbagebetaling påklages eller indbringes for domstolene.

Stk. 5. Har den godtgørelsesberettigede tilbagebetalt godtgørelsesbeløbet efter stk. 4, 1. pkt., og findes dette beløb senere at være blevet tilbagebetalt med urette, udbetales beløbet med en rente. Renten beregnes med rentesatsen i kildeskattelovens § 62, stk. 3, pr. påbegyndt måned regnet fra dagen for indbetaling af det opkrævede godtgørelsesbeløb.

§ 33 G. Skatteministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke oplysninger der skal følge en ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

§ 33 H. Skatteministeren afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om den udgiftsmæssige udvikling m.v. i de sager, hvortil der kan ydes omkostningsgodtgørelse.

§ 33 I. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for beregningen af omkostningsgodtgørelse.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 33 J. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter anmodning kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af et anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning. Skattekontrollovens § 23 A om opkrævning og inddrivelse finder tilsvarende anvendelse.

§ 33 K. Bestemmelserne i dette kapitel tages op til revision senest i folketingsåret 2006-07.

Kapitel 4

Ansættelsesfrister

§ 34. Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om foretagelse eller forhøjelse af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Stk. 2. Ønsker en skattepligtig at få ændret sin skatteansættelse, skal den skattepligtige senest 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen. Ønsker en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, at få ændret en ansættelse af en fast ejendom, skal den klageberettigede senest 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår fremlægge nye oplysninger, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3. De i stk. 1 nævnte myndigheder kan ikke af egen drift foretage en ansættelse af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for en skatteansættelse, efter den 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Fristen kan dog forlænges efter anmodning fra den skattepligtige, i det omfang den skattepligtige påviser, at det vil være forbundet med uforholdsmæssige vanskeligheder for denne at varetage sine interesser i sagen inden for fristen. Den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen, skal, hvis beregningen foretages efter udløbet af fristen, foretages inden rimelig tid efter, at ansættelsen er foretaget.

Stk. 4. For skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven udløber fristerne efter stk. 1 og 3, for så vidt angår de kontrollerede transaktioner, først i det 6. år efter indkomstårets udløb.

Stk. 5. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

§ 35. Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres såvel efter anmodning fra den skattepligtige som efter skattemyndighedernes bestemmelse i følgende tilfælde:

1) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at der efter indkomstårets udløb er indtrådt en ændring i grundlaget for opgørelsen af den indkomst eller den ejerboligværdi, der skal lægges til grund for skatteansættelsen.

2) I det omfang skatteansættelsen skyldes en ændret bedømmelse af grundlaget for en skatteansættelse eller et fremførselsberettiget underskud for indkomstår, der ligger uden for fristerne efter § 34, og skatteansættelsen foretages inden for fristerne efter § 34 og ikke beror på et skøn.

3) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af den skattepligtige vedrørende et andet indkomstår.

4) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en skatteansættelse af en ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, vedrørende samme eller et andet indkomstår.

5) I det omfang skatteansættelsen er en følge af en udenlandsk skattemyndigheds ændring vedrørende en kontrolleret transaktion, jf. § 3 B i skattekontrolloven, således at priser og vilkår vedrørende den kontrollerede transaktion bliver i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

6) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

7) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en landsskatteretskendelse eller ved en dom. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelsen af praksis.

8) I det omfang skatteansættelsen består i, at de statslige skattemyndigheder har udnyttet deres revisionskompetence efter § 14 eller § 19 til at ændre en skatteansættelse foretaget af den lokale skattemyndighed, jf. kapitel 1.

9) I det omfang skatteministeren tillader, at skatteansættelsen ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed.

10) I det omfang skatteansættelsen er en følge af, at overdragelsessummen for et aktiv er ansat efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3, og denne ansættelse har resulteret i en skatteansættelse af en anden skattepligtig for samme eller for et andet indkomstår.

    Stk. 2. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, nr. 1-9, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr.

    Stk. 3. En ansættelse kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige inden rimelig tid efter, at den skatteansættende myndighed, henholdsvis den skattepligtige, er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. § 34, stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

    Stk. 4. Et punkt i en skatteansættelse kan ændres af de grunde, der er nævnt i stk. 1, af en skatteansættende myndighed, selv om skatteankenævnet, Landsskatteretten eller Ligningsrådet tidligere har truffet afgørelse om punktet.

§ 35 A. Når et vurderingsankenævn eller Landsskatteretten har påkendt en vurdering, kan told- og skatteforvaltningen genoptage nyere vurderinger af den pågældende ejendom, i det omfang vurderingsankenævnets eller Landsskatterettens afgørelse giver anledning til ændring heraf.

Kapitel 4 A

Særlige bestemmelser

§ 36. De lokale skattemyndigheder, de statslige told- og skattemyndigheder, vurderingsmyndighederne samt vurderingsankenævnene kan ikke træffe afgørelse i sager, i det omfang Ligningsrådet eller Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.

    Stk. 2. Ligningsrådet kan ikke træffe afgørelse i sager, i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til sagen ved kendelse.

§ 36 A. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten.

Stk. 2. Medlemmer af kommunalbestyrelser, skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten kan ikke udnævnes som medlemmer af et vurderingsankenævn. Et medlem af et vurderingsankenævn, der indvælges i en kommunalbestyrelse eller bliver medlem af et skatteankenævn, Ligningsrådet eller Landsskatteretten, skal fratræde.

§ 36 B. Told- og skatteforvaltningen kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom i forbindelse med vurderingen af ejendommen efter § 16 og som led i udøvelsen af tilsynsfunktionen efter § 12 eller i forbindelse med Ligningsrådets revision af ejendomsvurderinger efter § 19, stk. 1.

Stk. 2. Vurderingsankenævnet kan foretage fornøden besigtigelse af en ejendom. Vurderingsankenævnet kan bemyndige told- og skatteforvaltningen, jf. § 16 E, til på sine vegne at foretage besigtigelse af ejendommen.

§ 37. De kommunale og statslige skattemyndigheder skal under ansvar efter §§ 152-152 a, og §§ 152 c-152 f, i straffeloven iagttage ubetinget tavshed overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Det samme gælder de kommunale myndigheder, der forestår opkrævning og inddrivelse af skatter, for så vidt angår dette arbejde. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

§ 37 A. Ægtefæller og forhenværende ægtefæller har hver især ret til ved henvendelse til den kommunale skattemyndighed at få oplyst indholdet af ægtefællens selvangivelse og skatteansættelsen af denne for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

Stk. 2. Ægtefæller og forhenværende ægtefæller kan hver især klage over skatteansættelsen af den anden ægtefælle for indkomstår, hvori de var ægtefæller og samlevende.

§ 37 B. Er en privatretlig disposition betinget af, at dispositionen tillægges nærmere angivne skatteretlige virkninger (skatteforbehold), tillægges skatteforbeholdet kun virkning for en skatteansættelse, hvis det er klart, skriftligt og oplyst over for den skatteansættende myndighed senest samtidig med, at skattemyndigheden oplyses om dispositionens øvrige indhold.

Stk. 2. Den skatteansættende myndighed kan afvise at tillægge et skatteforbehold virkning for en skatteansættelse, hvis de privatretlige virkninger af skatteforbeholdet ikke er klare og overskuelige.

§ 37 C. I det omfang en skatteansættelse hviler på en privatretlig disposition, kan skatteministeren tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for skatteansættelsen (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter eller afgifter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5) At alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, tiltræder omgørelsesanmodningen.

Stk. 2. For at få behandlet en anmodning om omgørelse skal der betales et gebyr af samme størrelse som det, der efter § 20 B, jf. § 20 A, stk. 1, skal betales for at få en bindende forhåndsbesked om egne forhold. Gebyret som nævnt i § 20 B, stk. 2, skal betales samtidig med indgivelse af omgørelsesanmodningen. Et betalt gebyr tilbagebetales, hvis anmodningen trækkes tilbage.

§ 38. Skatteministeren kan på sit forretningsområde fastsætte regler om henstand i forbindelse med klage.

§ 38 A. Skatteministeren fastsætter landets inddeling i told- og skattekredse og placeringen af regionale told- og skatteforvaltninger. Skatteministeren kan i øvrigt oprette særlige centrale eller regionale forvaltningsorganer under den centrale told- og skatteforvaltning.

    Stk. 2. Skatteministeren kan bemyndige statslige told- og skatteforvaltninger eller kommunale myndigheder til at træffe afgørelse på ministerens forretningsområde. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om adgang til at klage, herunder om, at der ikke kan klages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 39. Loven træder i kraft den 1. april 1990.

    Stk. 2. Lov om skattemyndighedernes organisation og om klageadgang m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 573 af 14. november 1984, som ændret ved § 7 i lov nr. 363 af 1. juli 1988, ophæves.

§ 40. § 4, stk. 1, § 31, stk. 3 og 4, og § 35 har virkning for skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår. For skatteansættelser, der vedrører tidligere indkomstår, finder de hidtidige regler anvendelse.

§ 41. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler for lovens gennemførelse.

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Skatteministeriet, den 22. juli 2002

Svend Erik Hovmand

/Hans Refslund

Officielle noter

1) Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger til de ændringer af skattestyrelsesloven, der er foretaget efter den 13. september 2000.

2) Lov nr. 483 af 7. juni 2001 (Justering af vurderingsorganisationen m.v.) trådte i kraft den 9. juni 2001.

3) Lov nr. 292 af 15. maj 2002 (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsproceduren m.v.) trådte i kraft den 17. maj 2002.

4) Lov nr. 313 af 21. maj 2002 (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) trådte i kraft den 23. maj 2002. Ændringer vedr. skattestyrelseslovens §§ 2, 12 A, 23 og 24 har virkning for underskud og tab, der opstår i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

5) Lov nr. 388 af 6. juni 2002 (Fuld omkostningsgodtgørelse i skattesager m.v., som skatteyder vinder fuldt eller i overvejende grad, eller som videreføres af skattemyndighederne) trådte i kraft den 8. juni 2002 og har virkning for sager, hvor godtgørelsesspørgsmålet i sagen ikke er endeligt afgjort efter de tidligere gældende regler inden den 17. januar 2002. Ændringen i styrelseslovens § 33 E har virkning for sager, som rejses ved den pågældende myndighed fra og med dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.