Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse D-5-04 om kompetence - flytning - EØS - påbegyndt sag om førtidspension - dagpenge

Resume:

Kommunen havde pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen efter flytning til andet EØS-land.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren modtog sygedagpenge fra kommunen før flytningen.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det er Den Sociale Sikringsstyrelse der skal træffe afgørelse om lønmodtagerens ret til førtidspension.

Ankestyrelsen tilføjede, at den omstændighed at det er Den Sociale Sikringsstyrelse der har kompetencen til at træffe afgørelse i sagen om førtidspension ikke udelukker en eventuel forlængelse af dagpengeudbetalingen, når der er påbegyndt sag om førtidspension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke fremgår af forarbejderne til forlængelsesbestemmelsen, at den ikke gælder for sager vedrørende førtidspension, der skal afgøres af Den Sociale Sikringsstyrelse fordi ansøgeren bor uden for Danmark.

Love:

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 - § 22, stk. 1, nr. 5 og § 40, stk. 2

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 42 af 28. januar 2004 - § 62, stk. 3

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 18 og § 27, stk. 1, nr. 6

Sagsfremstilling:

En lønmodtager blev sygemeldt den 11. januar 2002 på grund af følger efter brud på 1. lændehvirvel efter fald fra stillads. Varighedsbegrænsningen indtrådte den 31. januar 2003. Kommunen forlængede dagpengeudbetalingen udover den 31. januar 2003, idet kommunen skønnede, at det var nødvendigt at gennemføre arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge lønmodtagerens arbejdsevne, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 2.

Lønmodtageren blev henvist til revaliderings- og pensionsafklaring. Erklæring fra afklaringen forelå den 19. marts 2003.

Den 22. april 2003 flyttede lønmodtageren til Sverige.

Kommunen meddelte ved brev den 27. maj 2003, at lønmodtageren ikke var berettiget til yderligere sygedagpenge. Kommunen stoppede dagpengeudbetalingen den 2. maj 2003.

Det sociale nævn ændrede den 17. september 2003 kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at lønmodtageren fortsat havde ret til sygedagpenge fra kommunen efter fraflytning til Sverige.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at lønmodtageren som bosat i et EØS-land og som sygedagpengemodtager i Danmark, efter flytningen fortsat kan få udbetalt sygedagpenge af den kompetente institution i Danmark, i dette tilfælde kommunen. Dette følger af EF-reglerne om social sikring, herunder EF-forordning 1408/71.

Nævnet havde endvidere anført, at kommunen fortsat var forpligtet til at foretage opfølgning, jf. herved SM D-4-98. Det forhold at pensionsafklaringen den 19. marts 2003 pegede på omfattende begrænsninger i arbejdsevnen og lønmodtageren selv henvendte sig til Den Sociale Sikringsstyrelse om tilkendelse af førtidspension ændrede intet herved. Afgørelsen betød, at kommunen skulle genoptage sygedagpengeudbetalingen fra det tidspunkt udbetalingen blev standset, og at kommunen skulle foretage opfølgning efter sædvanlige retningslinier.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at lønmodtageren efter flytning til Sverige søgte om førtidspension via Den Sociale Sikringsstyrelse og i den anledning havde kommunen fra Den Sociale Sikringsstyrelse og det sociale nævn fået oplyst, at kommunens kompetence i forhold til ansøgning om førtidspension bortfaldt, idet borgeren var bosiddende i andet EØS-land. Udbetaling af dagpenge ophørte derfor, idet det var kommunens vurdering at da de ikke havde kompetencen i forhold til start af sag om førtidspension, kunne kompetencen til at forlænge sygedagpenge i forhold til førtidspension ikke være i kommunen.

Kommunen ønskede derfor, at Ankestyrelsen tog stilling til, hvorvidt en kommune havde kompetence til at forlænge retten til sygedagpenge udover 52 uge på baggrund af start af pensionssag, når kompetencen til at rejse sag om førtidspension lå hos Den Sociale Sikringsstyrelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på at afklare, om en kommune har kompetence til at forlænge retten til dagpenge udover 52 uger på baggrund af start af en pensionssag, når kompetencen til at rejse sag om førtidspension ligger hos Den Sociale Sikringsstyrelse.

Afgørelse:

Kommunen havde haft pligt til at træffe afgørelse om, hvorvidt der var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen udover den 30. april 2003.

En person som modtager danske dagpenge i anledning af sygdom kan fortsat få udbetalt de danske dagpenge ved flytning til et andet EØS-land, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt, jf. EF-forordning 1408/71, artikel 22, stk. 1 og stk. 2. Efter denne bestemmelse kan personer, der modtager dagpenge i anledning af sygdom, og som ønsker at flytte til en anden medlemsstats område, fortsat få udbetalt dagpenge af den kompetente stats institution, hvilket i dette tilfælde er den danske fraflytningskommune. Der henvises endvidere til pkt. 41 i afsnit 6 i Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring, hæfte 3 om dagpenge ved sygdom eller fødsel og SM D-6-96.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lønmodtageren modtog sygedagpenge fra kommunen før flytning til Sverige.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at det er Den Sociale Sikringsstyrelse, der skal træffe afgørelse om lønmodtagerens ret til førtidspension, jf. § 62, stk. 3, i lov om social pension og kapitel 10 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002 om social pension. Der henvises endvidere til afsnit 8 i Den Sociale Sikringsstyrelses vejledning af april 1977 om EF-reglerne om social sikring, hæfte 4 om social pension og ATP.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at lønmodtageren var flyttet til Sverige den 22. april 2003.

Ankestyrelsen har ikke ved afgørelsen taget stilling til spørgsmålet om ret til yderligere dagpenge, herunder om ret til yderligere forlængelse af dagpengeudbetalingen udover den 30. april 2003.

Ankestyrelsen tilføjede, at kommunen inden udløb af den forlængede dagpengeperiode til 30. april 2003 burde have meddelt lønmodtageren om der var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeperioden, eller eventuelt have udsat sagen, jf. SM D-7-95.

Endvidere tilføjede Ankestyrelsen, at dagpengeudbetalingen kan forlænges, når der er påbegyndt sag om førtidspension, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5.

Den omstændighed at det var Den Sociale Sikringsstyrelse der havde kompetencen til at træffe afgørelse i sagen vedrørende førtidspension udelukkede ikke eventuel forlængelse efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5, om forlængelse, når der var påbegyndt sag om førtidspension.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke fremgår af forarbejderne til dagpengelovens § 22, stk.1 nr. 5, at den ikke gælder for sager vedrørende førtidspension, der skal afgøres af Den Sociale Sikringsstyrelse fordi ansøgeren bor uden for Danmark.