Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse D-6-05 om dagpengeforlængelse - ansøgning om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag - kommunens vejledningsforpligtelse

Resume:

En borger har efter pensionslovens § 17, stk. 1, 2. punktum mulighed for at anmode sin kommune om alene at tage stilling til spørgsmålet om førtidspension. Det betyder bl.a., at afgørelsen om ret til førtidspension bliver truffet på det foreliggende dokumentationsgrundlag, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. punktum. Denne mulighed er en undtagelse fra hovedreglen om, at en ansøgning om førtidspension skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

Ønsker en borger, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, har kommunen en særlig vejledningsforpligtelse. Kommunen skal sikre sig, at det rent faktisk er vedkommendes ønske, at sagen bliver fremmet på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede borgeren om forskellen på behandling af sagen efter pensionslovens § 17 og § 18.

At udtrykke ønske om førtidspension er ikke ensbetydende med en anmodning om stillingtagen til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og kommunen har ikke generelt en pligt til at vejlede en borger, der ønsker førtidspension, om muligheden for at få sagen fremmet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Derimod gælder der en særlig pligt til at vejlede om denne mulighed i de tilfælde, hvor der opstår en konflikt/en uenighed mellem kommunen og ansøgeren om det videre forløb i en sag.

Love:

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 22, stk. 1, nr. 5

Lov om social pension - lovbekendtgørelse nr. 1219 af 7. december 2004 - § 17, stk. 1 og § 18

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 27, stk. 1, nr. 6

Sagsfremstilling:

En kommune startede i marts 2001 udbetaling af sygedagpenge til en sygemeldt lønmodtager.

Dagpengeperioden blev forlænget i april 2002 efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 3. Perioden blev på ny forlænget i juni 2002 denne gang efter § 22, stk. 1, nr. 2.

Kvinden tilkendegav tilbage i 2001, at hun ønskede førtidspension. I et brev til sin sagsbehandler anførte hun, at hvis det ikke var muligt at få tildelt en førtidspension, ønskede hun at deltage i en arbejdsprøvning.

På opfølgningsmøde med kommunen den 19. juni 2003 oplyste kvinden, at hun ønskede at søge førtidspension. Hun blev på mødet orienteret om, at de sidste lægelige akter først var modtaget den 17. juni, og at der manglede et lægeskøn i sagen samt en drøftelse på gruppemøde. Det blev aftalt, at hun fik en ny tid til samtale.

På møde med kommunen den 4. september 2003 blev sagsforløbet gennemgået. Reglerne om forlængelse af dagpenge blev gennemgået, og kvinden fik at vide, at hun ikke opfyldte betingelserne; der var ikke yderligere grundlag for revalidering, og hun var på det foreliggende ikke berettiget til førtidspension. Det blev på mødet også oplyst, at der skulle udarbejdes en ressourceprofil med henblik på at vurdere, om hun var berettiget til førtidspension. Endelig blev hun orienteret om, at der ville blive sendt et brev til hende om standsning af dagpengeudbetaling, og at hun ville få en tid hos en sagsbehandler vedrørende udarbejdelse af ressourceprofil og vurdering af økonomisk hjælp i form af kontanthjælp.

Kommunen meddelte herefter skriftligt, at udbetalingen af sygedagpenge blev standset, da der ikke var grundlag for yderligere forlængelse af dagpengeperioden, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 1-6.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet fandt, at der var grundlag for at forlænge dagpengeperioden efter § 22, stk. 1, nr. 5.

Nævnet lagde ved afgørelsen til grund, at kvinden havde søgt om førtidspension den 19. juni 2003. Nævnet lagde også til grund, at kommunen i forbindelse med standsning af sygedagpenge havde truffet afgørelse om afslag på førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Nævnet lagde vægt på, at der ikke forud for afgørelsen om førtidspension var udarbejdet en ressourceprofil, hvilket var en gyldighedsbetingelse. Kommunens afslag på førtidspension var derfor ugyldigt.

Som en konsekvens heraf fandt nævnet, at der var mulighed for forlængelse af sygedagpenge efter § 22, stk. 1, nr. 5, da en sag om førtidspension påbegyndtes allerede ved ansøgningen, når der var anmodet om en afgørelse på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om der var anmodet om stillingtagen til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Sagen blev også behandlet til belysning af kommunens forpligtelse til at vejlede om muligheden for at få en pensionssag fremmet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var grundlag for at forlænge kvindens dagpengeperiode efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5, da kvinden ikke havde anmodet om, at der alene blev taget stilling til spørgsmålet om førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Ankestyrelsen fandt imidlertid, at kommunens afgørelse om ophør af dagpengeudbetaling var ugyldig, da der ikke til brug for afgørelsen var udarbejdet en ressourceprofil.

En sygedagpengeperiode kunne bl.a. forlænges, hvis der var påbegyndt en sag om førtidspension, jf. dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kvinden ikke opfyldte denne betingelse.

En borger har efter pensionslovens § 17, stk. 1, 2. punktum mulighed for at anmode sin kommune om alene at tage stilling til spørgsmålet om førtidspension. Det betyder bl.a., at afgørelsen om ret til førtidspension bliver truffet på det foreliggende dokumentationsgrundlag, jf. lovens § 17, stk. 1, 3. punktum. Denne mulighed er en undtagelse fra hovedreglen om, at en ansøgning om førtidspension skal behandles i forhold til alle de muligheder, der findes for at yde hjælp efter den sociale lovgivning.

En ansøgning om stillingtagen til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag anses for omfattet af ordlyden i dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5; "når der er påbegyndt en sag om førtidspension. "

Ønsker en borger, at kommunen alene tager stilling til spørgsmålet om førtidspension, har kommunen en særlig vejledningsforpligtelse. Kommunen skal sikre sig, at det rent faktisk er vedkommendes ønske, at sagen bliver fremmet på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Kommunen skal i den forbindelse også vejlede borgeren om forskellen på behandling af sagen efter pensionslovens § 17 og § 18.

At udtrykke ønske om førtidspension er ikke ensbetydende med en anmodning om stillingtagen til førtidspension på det foreliggende dokumentationsgrundlag, og kommunen har ikke generelt en pligt til at vejlede en borger, der ønsker førtidspension, om muligheden for at få sagen fremmet på det foreliggende dokumentationsgrundlag.

Derimod gælder der en særlig pligt til at vejlede om denne mulighed i de tilfælde, hvor der opstår en konflikt/en uenighed mellem kommunen og ansøgeren om det videre forløb i en sag.

Ved afgørelsen af den konkrete sag lagde Ankestyrelsen vægt på, at der ikke var oplysninger om en sådan uenighed mellem kvinden og kommunens sagsbehandler - tværtimod indgik hun og sagsbehandleren en række aftaler om det videre forløb.

Ankestyrelsen fandt derfor ikke, at det kunne lægges til grund, at kvinden havde anmodet om at få pensionssagen fremmet på det foreliggende dokumentationsgrundlag. Det forhold, at hun efterfølgende klagede over kommunens afgørelse om standsning af sygedagpengene, ændrede ikke denne vurdering.

Der var således ikke i kvindens sag påbegyndt en sag om førtidspension på tidspunktet for kommunens afgørelse. Dermed var der ikke grundlag for at forlænge hendes sygedagpengeperiode efter dagpengelovens § 22, stk. 1, nr. 5.

Begrundelsen for, at kommunens afgørelse om ophør af dagpengeudbetaling var ugyldig, var, at der var begået en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

Arbejdsevnebekendtgørelsen skal anvendes ved behandling af sager om førtidspension, fleksjob og revalidering. Hvis en afgørelse efter dagpengeloven forudsætter stillingtagen til pension eller revalidering, herunder arbejdsprøvning, skal arbejdsevnebekendtgørelsen derfor også anvendes. Det vil sige, at der skal udarbejdes en ressourceprofil, før afgørelsen efter dagpengeloven kan træffes.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde lavet en ressourceprofil i kvindens sag. Reglerne i arbejdsevnebekendtgørelsen har karakter af garantiforskrifter, og Ankestyrelsen fandt, at den manglende ressourceprofil i denne sag bevirkede, at kommunens afgørelse om ophør af dagpengeudbetaling var ugyldig.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.