Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse D-9-05 om uarbejdsdygtighed - arbejdsprøvning - arbejdsevne - dagpenge

Resume:

Der forelå fortsat uarbejdsdygtighed i dagpengelovens forstand, når der efter en længere sygeperiode var behov for en nærmere undersøgelse af arbejdsevnen ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger. Ansøgeren var dermed fortsat dagpengeberettiget.

Der var ikke ret til hjælp til revalidering, idet der ikke på det foreliggende grundlag fandtes, at der skulle iværksætte en egentlig revalidering, men alene en arbejdsprøvning.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 46

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 5

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 7

Sagsfremstilling:

En lønmodtager blev sygemeldt den 29. august 2002 på grund af en ørelidelse.

Kommune traf den 8. juli 2003 afgørelse om standsning af dagpengeudbetaling med den begrundelse, at den sygemeldte ikke var fuldt uarbejdsdygtig i henhold til dagpengelovens § 5.

Ved genvurdering den 8. august 2003 fastholdt kommunen afgørelsen og vurderede samtidig, at lønmodtageren ikke var berettiget til hjælp til revalidering under henvisning til lov om aktiv socialpolitik § 46.

Begrundelsen for denne afgørelse var, at det ud fra en samlet socialfaglig vurdering - som den fremgik af den udarbejdede ressourceprofil - ikke vurderedes, at lønmodtagerens arbejdsevne var reduceret i et omfang, der nødvendiggjorde yderligere opkvalificering eller erhvervsskifte, hvilket var en betingelse for ret til hjælp til revalidering. Det var således forvaltningens opfattelse, at det ville være muligt for lønmodtageren at vende tilbage til hidtidigt beskæftigelsesområde, hvor det vurderedes, at skånehensyn overfor tunge løft, arbejde i højder, kulde og træk samt maskinbetjening ville kunne tilgodeses.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse vedrørende udbetaling af sygedagpenge og stadfæstede kommunens afslag på revalideringsstøtte.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at der ikke på afgørelsestidspunktet havde været tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at lønmodtageren ikke længere var fuldt uarbejdsdygtig, jf. dagpengelovens § 5.

Nævnet havde lagt vægt på, at lønmodtageren havde været sygemeldt i en længere periode og også tidligere havde været syg på grund af ørelidelsen. Desuden havde lønmodtageren selv givet udtryk for, at der specielt efter den sidste operation var mere omfattende skånehensyn, end der umiddelbart fremgik af de lægelige oplysninger, ligesom der var henvist til, at lønmodtageren netop på grund af disse skånehensyn ofte havde været nødsaget til at skifte arbejde.

Nævnet fandt på dette grundlag, at kommunen burde have iværksat en nærmere undersøgelse af lønmodtagerens arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger, inden der blev truffet afgørelse om hans fortsatte ret til dagpenge.

Nævnet fandt endvidere, at lønmodtageren ikke på afgørelsestidspunktet kunne anses for berettiget til revalideringsstøtte efter § 46 i lov om aktiv socialpolitik, da arbejdsevnen ikke kunne anses for afklaret.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om betingelserne for fortsat udbetaling af sygedagpenge under forrevalidering/arbejdsprøvning forudsatte, at en person var omfattet af personkredsen i aktivlovens § 46.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at lønmodtageren fortsat var berettiget til udbetaling af sygedagpenge efter den 8. juli 2003, idet han fortsat var uarbejdsdygtig i dagpengelovens forstand, da kommunen traf afgørelse om standsning, jf. dagpengelovens § 5.

Når der var truffet beslutning om arbejdsprøvning, uden at der umiddelbart kunne iværksættes foranstaltninger, ansås lønmodtageren fortsat for fuldt uarbejdsdygtig i dagpengelovens forstand. Der henvistes til Ankestyrelsens dagpengevejledning af 18. september 1998, punkt. 25.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at nævnet havde fundet, at kommunen burde have iværksat en nærmere undersøgelse af sygemeldtes arbejdsevne ved en arbejdsprøvning eller andre afklarende foranstaltninger.

Ankestyrelsen fandt også, at lønmodtageren ikke var berettiget til at modtage hjælp til revalidering.

Begrundelsen herfor var, at der ikke på det foreliggende grundlag fandtes at skulle iværksættes en egentlig revalidering, men alene en arbejdsprøvning til afklaring af, hvad der videre skulle ske.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.