Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til øvrige EU dokumenter
32003R2160
 
32006R1168
 
32006R1177
 
32008R0584
 
32010R0200
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Definitioner og anvendelsesområde
Kapitel 2 Forbud mod anvendelse af antimikrobielle stoffer og vaccination
Kapitel 3 Prøveudtagning og undersøgelse
Kapitel 4 Offentligt tilsyn
Kapitel 5 Mistanke om smitte med salmonella af anden type
Kapitel 6 Mistanke om smitte af andre grunde end fund af salmonella i prøver udtaget efter § 4, stk. 1 - 3
Kapitel 7 Smittede flokke
Kapitel 8 Ophævelse af det offentlige tilsyn
Kapitel 9 Afholdelse af udgifter
Kapitel 10 Straffebestemmelser
Kapitel 11 Ikrafttræden
Bilag 1 Udtagning og indsendelse af prøver til undersøgelse for salmonella
Den fulde tekst

Bekendtgørelse om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil1)

I medfør af § 26, § 29, § 30, § 33, § 34, § 36, § 47, § 53, stk. 1, § 58, stk. 1, § 61, stk. 1, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 29. juni 2013, fastsættes:

Kapitel 1

Definitioner og anvendelsesområde

§ 1. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) En flok: Høns eller kalkuner af samme alder og med samme sundhedsstatus, der udgør en driftsmæssig enhed og holdes på samme CHR-nummer. For fjerkræ i bursystemer omfatter dette alle dyr, der er fælles om en given luftmængde.

2) Et hus: Et rum eller et indelukke, hvori en flok er opstaldet. Der skal være en fysisk adskillelse mellem rum til andre bygninger eller til det fri.

3) CHR-nummer: Et unikt nummer, der i det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) identificerer en bestemt geografisk enhed.

4) Avlsvirksomhed: Virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg eller opdræt til avls- eller formeringsvirksomheder.

5) Centralopdrætningsvirksomhed: Virksomhed, hvis aktivitet består i opdrætning af fjerkræ til formeringsvirksomhed.

6) Formeringsvirksomhed: Virksomhed, hvis aktivitet består i produktion af rugeæg til produktion af konsumsægsproducerende fjerkræ eller slagtefjerkræ.

7) Rugerivirksomhed: Virksomhed, hvis aktivitet består i udrugning og klækning af mere end 1000 rugeæg årligt og levering af daggamle kyllinger herfra.

8) Besætning: En samling af høns eller kalkuner, som anvendes til et bestemt formål, som er knyttet til en bestemt geografisk beliggenhed, og som har samme ejer i form af en juridisk eller fysisk person.

9) Salmonella af anden type: Salmonella af anden type end Salmonella Typhimurium inklusiv varianterne Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12:i:-, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis eller Salmonella Hadar.

10) Kritisk resistente salmonella: Salmonellabakterier, der er resistente over for antibiotika af typen flurokinoloner eller 3. og 4. generations cephalosporiner, som er kritisk vigtige for behandling af mennesker.

11) Akkrediteret laboratorium: Et laboratorium, som er akkrediteret til analyser i denne bekendtgørelse af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA's (European cooperation for Accreditation) multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

§ 2. Denne bekendtgørelse omfatter alle typer af salmonellabakterier undtagen Salmonella Gallinarum og Salmonella Pullorum (hønsetyfus), der er omfattet af bekendtgørelse om hønsetyfus.

Kapitel 2

Forbud mod anvendelse af antimikrobielle stoffer og vaccination

§ 3. Antimikrobielle stoffer må ikke anvendes som metode til bekæmpelse af salmonella hos rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil.

Stk. 2. Vaccination må ikke anvendes til forebyggelse og bekæmpelse af salmonella hos rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil.

Kapitel 3

Prøveudtagning og undersøgelse

§ 4. Ejeren af en avls-, centralopdræts-, formerings- eller rugerivirksomhed skal sikre, at der fra hvert hus udtages og indsendes materiale til undersøgelse for salmonella i henhold til bilag 1.

Stk. 2. Visse udtagninger og indsendelser af materiale i henhold til bilag 1 forestås dog af Fødevarestyrelsen.

Stk. 3. Hvis Fødevarestyrelsen ud fra en smittemæssig vurdering finder det nødvendigt, kan Fødevarestyrelsen forestå udtagning og indsendelse af en større del af eller samtlige de prøver, der i henhold til stk. 1 skal udtages i virksomheden.

Stk. 4. Ved prøveudtagninger og indsendelser, der skal forestås af Fødevarestyrelsen, skal ejeren af besætningen advisere Fødevarestyrelsen senest 14 dage før prøveudtagning.

Stk. 5. Materialet skal indsendes til et akkrediteret laboratorium med angivelse af CHR-nummer og det husnummer, som huset er blevet tildelt af Det Danske Fjerkræraad.

Stk. 6. Ejeren af en virksomhed skal opbevare samtlige salmonellaundersøgelsesresultater i mindst 2 år.

§ 5. Ejeren af en virksomhed omfattet af denne bekendtgørelse skal sikre, at der ved indgangen til hvert hus opsættes tydelig skiltning, hvoraf CHR-nummer samt husnummer for det pågældende hus fremgår.

§ 6. Finder et laboratorium, jf. § 4, stk. 5, salmonellabakterier i materiale indsendt i henhold til § 4, stk. 1 - 3, eller i materiale indsendt i anden anledning, skal ejeren af en virksomhed omfattet af denne bekendtgørelse sikre, at salmonellaisolatet straks undersøges på et laboratorium, der opfylder kravene i § 4, stk. 5, med henblik på verifikation samt serotypning, og eventuel fag- eller MLVA typning. Der skal ligeledes foretages resistensbestemmelse. Ejeren skal sikre, at fundet indberettes til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Finder laboratoriet serologisk reaktion mod salmonella i indsendt materiale, skal ejeren sikre, at dette straks indberettes til Fødevarestyrelsen.

Stk. 3. Ejeren skal sikre, at resultater af salmonellaundersøgelser, jf. stk. 1, efter Fødevarestyrelsens anvisninger overføres til en database i Det Danske Fjerkræraad snarest efter, at prøveresultatet foreligger.

Kapitel 4

Offentligt tilsyn

§ 7. Fødevarestyrelsen sætter en flok omfattet af denne bekendtgørelse under offentligt tilsyn, hvis et laboratorium, jf. § 6, stk. 1, konstaterer salmonella i materiale indsendt i henhold til § 4, stk. 1 – 3. Desuden sættes en flok under offentligt tilsyn, hvis flokken i henhold til § 13 anses som mistænkt for at være smittet med salmonella. Det offentlige tilsyn omfatter:

1) at flokken skal holdes isoleret,

2) at rugeæg fra flokken kun må fjernes fra besætningen efter Fødevarestyrelsens anvisninger,

3) at dyr fra flokken ikke må sælges eller på anden måde overdrages til levebrug,

4) at dyr fra flokken kun må slagtes til konsum, såfremt de slagtes på et fjerkræslagteri og efterfølgende varmebehandles på en engrosvirksomhed,

5) at æg fra flokken kun må anvendes til konsum, såfremt de leveres til en engrosvirksomhed til fremstilling af varmebehandlede ægprodukter,

6) at dyr ikke må indsættes i flokken,

7) at den rutinemæssige prøveudtagning i flokken, jf. § 4, stk. 1 - 3, suspenderes,

8) at personer, der færdes mellem flokken og andre flokke, skal træffe foranstaltninger for at hindre smittespredning,

9) at ejeren skal sikre en effektiv skadedyrsbekæmpelse,

10) at ejeren skal sikre, at gødning, foder og lignende produkter behandles efter Fødevarestyrelsens anvisninger,

11) at ejeren skal sikre, at redskaber, maskiner og lignende, der anvendes på flokkens opholdssteder, rengøres og desinficeres, inden de fjernes fra flokkens opholdssteder, og

12) at ejeren efter Fødevarestyrelsens anvisninger gennemfører en udredning af mulige smittekilder og evt. spredning af smitten samt underretter Fødevarestyrelsen om resultatet af udredningen.

Stk. 2. Uanset stk. 1, nr. 2, kan rugeæg lægges i rugemaskine, hvis første mistankeprøve, jf. § 10 eller § 14, er negativ.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen underretter Det Danske Fjerkræraad, når en flok sættes under offentligt tilsyn.

§ 8. Såfremt der ved laboratoriemæssig undersøgelse af materiale fra en besætning påvises kritisk resistente salmonella, skal ejeren af besætningen sikre, at der gennemføres en smitteopsporing, herunder kortlægning af medicinforbrug, og indberette resultatet til Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. En besætning med kritisk resistent salmonella kan først erklæres fri herfor, når besætningen er slagtet eller slået ned, og rensning samt desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Kapitel 5

Mistanke om smitte med salmonella af anden type

§ 9. Hvis der ved den i § 6, stk. 1, nævnte serotypning konstateres salmonella af anden type, anses flokken som mistænkt for at være smittet med salmonella af anden type.

§ 10. Fødevarestyrelsen forestår hurtigst muligt udtagning og indsendelse af materiale fra en mistænkt flok til undersøgelse på et akkrediteret laboratorium i henhold til bilag 1, kapitel 2.

§ 11. En flok, der er mistænkt efter § 9, anses som smittet med salmonella af anden type, hvis laboratoriet bekræfter mistanken ved laboratoriemæssig undersøgelse af det i § 10 nævnte materiale.

Stk. 2. Kan mistanken om smitte i en flok ikke bekræftes ved undersøgelse af materiale indsendt i henhold til § 10, forestår Fødevarestyrelsen udtagning og indsendelse af nyt materiale til undersøgelse. Denne prøve udtages snarest muligt dog tidligst 14 dage efter, at prøven efter § 10 er udtaget. Kan mistanken fortsat ikke bekræftes, anses flokken som værende fri for mistanke.

§ 12. Hvis en mistænkt flok omfattet af dette kapitel sættes ud, uden at mistanken er afkræftet, skal ejeren sørge for, at flokkens opholdssteder rengøres og desinficeres snarest muligt efter udsættelsen.

Kapitel 6

Mistanke om smitte af andre grunde end fund af salmonella i prøver udtaget efter § 4, stk. 1 - 3

§ 13. En flok anses som mistænkt for at være smittet med salmonella, såfremt:

1) der findes positiv serologisk reaktion mod salmonella i indsendt materiale,

2) der konstateres salmonella i materiale indsendt i anden anledning end den rutinemæssige prøveudtagning i henhold til § 4, stk. 1 – 3,

3) der i materiale indsendt i henhold til § 10, § 11, stk. 2, § 14 eller § 15, stk. 2 findes salmonella af anden serotype end den, der gav anledning til udtagning af prøver efter disse bestemmelser,

4) Fødevarestyrelsen vurderer, at der er nærliggende risiko for smitte fra andre mistænkte eller smittede flokke i besætningen,

5) flokken har fået tilført dyr fra en flok, der er smittet med salmonella,

6) epidemiologisk analyse af salmonellaresultater fra slagtekyllinger eller slagtekalkuner udruget af æg fra flokken sandsynliggør, at flokken er smittet med salmonella,

7) der konstateres salmonella i opdræt til konsumægsproduktion udruget af æg fra flokken, og epidemiologisk analyse sandsynliggør, at flokken er smittet med salmonella,

8) der konstateres salmonella i et foderparti leveret og fodret til flokken, eller

9) der konstateres salmonella i materiale fra den maskine, hvori flokkens rugeæg er klækket.

§ 14. Fra en mistænkt flok, jf. § 13, forestår Fødevarestyrelsen hurtigst muligt udtagning og indsendelse af materiale til undersøgelse på et akkrediteret laboratorium i henhold til bilag 1.

§ 15. En mistænkt flok anses som smittet med salmonella, hvis laboratoriet bekræfter mistanken ved laboratoriemæssig undersøgelse af det i § 14 nævnte materiale.

Stk. 2. Kan mistanken om smitte i en flok ikke bekræftes ved undersøgelse af materiale indsendt i henhold til § 14, forestår Fødevarestyrelsen udtagning og indsendelse af nyt materiale til undersøgelse. Denne prøve udtages snarest muligt dog tidligst 14 dage efter, at prøven efter § 14 er udtaget. Kan mistanken fortsat ikke bekræftes, anses flokken som fri for mistanke.

§ 16. Hvis en mistænkt flok omfattet af dette kapitel sættes ud, uden at mistanken er afkræftet, skal ejeren sørge for, at flokkens opholdssteder rengøres og desinficeres snarest muligt efter udsættelsen.

Kapitel 7

Smittede flokke

§ 17. En flok anses som smittet når:

1) der ved den i § 6, stk. 1 nævnte serotypning konstateres Salmonella Typhimurium inklusiv varianterne Salmonella 4,12:i:- og Salmonella 4,5,12:i:-, Salmonella Enteritidis, Salmonella Virchow, Salmonella Infantis eller Salmonella Hadar i flokken,

2) flokken er fundet smittet efter § 11 eller § 15,

3) Fødevarestyrelsen vurderer, at der er nærliggende risiko for smitte fra en flok som nævnt i nr. 1 eller nr. 2,

4) flokken tidligere har været under mistanke efter kapitel 5, og der i prøver udtaget efter § 4, stk. 1 – 3, findes salmonella af samme serotype,

5) der i prøver udtaget efter § 4, stk. 1 – 3:

a) blev konstateret salmonella af anden type i den flok, som umiddelbart inden den nuværende flok, opholdt sig i det eller de huse, hvor den nuværende flok opholder sig, og

b) der ved den i § 6, stk. 1, nævnte serotypning konstateres salmonella af samme serotype i den nuværende flok, som blev konstateret i den tidligere flok, eller

6) der i prøver udtaget efter § 4, stk. 1 – 3:

a) konstateres salmonella af anden type i en flok,

b) der ved den i § 6, stk. 1, nævnte serotypning tidligere er konstateret salmonella af samme serotype i en anden flok på ejendommen, og

c) de to flokke har opholdt sig på ejendommen samtidig.

Stk. 2. En flok kan desuden anses som smittet, når flokken er mistænkt både i henhold til § 13, stk. 1, nr. 1 og 6 eller nr. 7.

Stk. 3. Fødevarestyrelsen kan træffe afgørelse om, at stk. 1, nr. 5 og 6 ikke finder anvendelse, hvis ejeren over for Fødevarestyrelsen godtgør, at det seneste salmonellafund:

1) er introduceret gennem foder, eller

2) ikke skyldes overførsel fra en tidligere flok.

Stk. 4. Ejeren af en smittet flok skal sikre at en smittet flok:

1) slagtes på et fjerkræslagteri med efterfølgende varmebehandling på en engrosvirksomhed, eller

2) aflives og enten destrueres eller anvendes til andet formål, som ikke medfører en smitterisiko, og som er accepteret af Fødevarestyrelsen.

§ 18. Ejeren af et rugeri, som har fået leveret rugeæg fra en flok, der efterfølgende er fundet smittet med salmonella, skal sikre, at rugeæg fra den pågældende flok fjernes fra rugemaskiner og lager og destrueres efter Fødevarestyrelsens anvisninger eller leveres til en engrosvirksomhed til fremstilling af varmebehandlede ægprodukter. Ejeren af rugeriet skal desuden sikre, at æg ilagt samme klækker som æg fra den smittede flok fjernes fra klækkeren. Sådanne æg destrueres efter Fødevarestyrelsens anvisninger eller leveres til en engrosvirksomhed til fremstilling af varmebehandlede ægprodukter.

Kapitel 8

Ophævelse af det offentlige tilsyn

§ 19. Det offentlige tilsyn ophæves af Fødevarestyrelsen:

1) hvis mistanken ikke kan bekræftes, jf. § 11, stk. 2, og § 15, stk. 2, eller

2) hvis en mistænkt flok er sat ud, uden at mistanken er afklaret, og når rengøring samt desinfektion, jf. § 20, er godkendt af Fødevarestyrelsen.

Stk. 2. Ophævelse af tilsynet skal ske skriftligt til ejeren hurtigst muligt og så vidt muligt pr. e-mail eller fax. Fødevarestyrelsen underretter Det Danske Fjerkræraad om ophævelse af det offentlige tilsyn.

§ 20. Genindsættelse af høns eller kalkuner i bygninger, hvorfra en mistænkt flok er blevet sat ud, uden at mistanken er afklaret, må først ske, efter at Fødevarestyrelsen har godkendt den i § 12 og § 16 nævnte rengøring og desinfektion. Godkendelsen meddeles på baggrund af visuel bedømmelse samt undersøgelse af svaberprøver udtaget og indsendt af Fødevarestyrelsen til et akkrediteret laboratorium.

§ 21. Når en smittet flok er aflivet eller slagtet, jf. § 17, skal ejeren sørge for, at alle rum, hvor flokken har opholdt sig, samt redskaber, maskiner og lignende rengøres og desinficeres efter Fødevarestyrelsens anvisning.

Stk. 2. Ejeren skal sørge for, at gødning fra den smittede flok bortskaffes efter Fødevarestyrelsens anvisning.

Stk. 3. Ejeren skal sørge for, at alt tilbageværende foder fra en smittet flok behandles efter Fødevarestyrelsens anvisning.

Stk. 4. Det offentlige tilsyn ophæves af Fødevarestyrelsen, når:

1) flokken er aflivet eller slagtet,

2) den i stk. 1 nævnte rengøring og desinfektion er godkendt af Fødevarestyrelsen, jf. § 20, og

3) kravene i stk. 2 og 3 er opfyldt.

Stk. 5. Ophævelse af tilsynet skal ske skriftligt til ejeren hurtigst muligt og så vidt muligt pr. e-mail eller fax. Fødevarestyrelsen underretter Det Danske Fjerkræraad om ophævelse af det offentlige tilsyn.

Kapitel 9

Afholdelse af udgifter

§ 22. Fødevarestyrelsen afholder udgifterne til de foranstaltninger, som Fødevarestyrelsen iværksætter ved aflivning og destruktion af en smittet flok, jf. § 17, stk. 4.

§ 23. Arbejde, som Fødevarestyrelsen udfører i henhold til denne bekendtgørelse, jf. § 4, stk. 2 - 3, § 7, stk. 1, nr. 12, § 10, § 11, § 14, § 15, § 20 og § 21, betales af producenten eller virksomheden m.v. efter den til den enhver tid gældende bekendtgørelse om betaling for kontrol af fødevarer og levende dyr m.v.

§ 24. Andre udgifter end de i § 22 anførte er Fødevarestyrelsen uvedkommende.

Kapitel 10

Straffebestemmelser

§ 25. Med bøde straffes den, der:

1) overtræder § 3, § 4, stk. 1 eller stk. 4 - 6, § 5, § 6, § 7, stk. 1, § 12, § 16, § 18, § 20, eller

2) undlader at efterkomme forbud eller påbud efter § 7, stk. 1, nr. 10 eller nr. 12, § 17, stk. 4, § 18 eller § 21, stk. 1 – 3.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der ved overtrædelsen er

1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 11

Ikrafttræden

§ 26. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 2013.

Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 1463 af 16. december 2009 om bekæmpelse af salmonella i rugeægsproducerende høns og kalkuner samt opdræt hertil.

Fødevarestyrelsen, den 10. juli 2013

Esben Egede Rasmussen

/ Gülay Öcal


Bilag 1

Udtagning og indsendelse af prøver til undersøgelse for salmonella

Kapitel 1

Prøvetyper og udtagning af prøver

1) Sokkeprøve: En prøve af gødning opsamlet under rundgang i stalden ved hjælp af prøvemateriale trukket udenpå rent fodtøj eller udenpå en ren handske, som kan være tubegaze. Sokkerne skal være tilstrækkeligt absorberende til at kunne opsuge fugt. Sokkernes overflade skal være fugtet med et passende fortyndingsmiddel. Tubegazen, som skal afklippes i en længde af ca. 15 cm., skal fugtes inden ibrugtagningen med sterilt vand eller vand af drikkevandskvalitet tappet i det hus, hvor dyrene opholder sig, som fortyndingsmiddel. Rundgangen skal ske på en måde, så der opsamles gødning repræsentativt for alle dele af de enkelte gulvafsnit, inklusive arealer med strøelse eller riste, såfremt det er forsvarligt at gå på ristene. Tubegazen drejes et par gange undervejs, sådan at hele overfladen har været i kontakt med underlaget til slut, og tubegazen er synligt tilsmudset. Prøveudtagningen skal omfatte alle indelukker i et hus; dette medfører, at såfremt et hus er opdelt i mere end to indelukker, skal der tages mindst et par sokker i hvert indelukke, også hvis den pågældende prøvetagning normalt kun omfatter to par sokkeprøver. Når to par sokker skal pooles, pakkes de i én ren plastpose; når 5 par sokker skal pooles til to prøver, pakkes hhv. to og tre par sokker i hver sin plastpose.

2) Prøve af transportkasseindlæg/klækkebakkeindlæg: En blandingsprøve af synligt snavsede indlæg (papir, strøelse og gødning) udtaget tilfældigt fra fem forskellige kasser/bakker, så prøven omfatter i alt mindst 1 m2.

3) Svaberprøve fra transportkasser/klækkebakker: En svaberprøve fra fem kasser/bakker, hvor et samlet areal på minimum 1 m2 svabres med fugtige, sterile svabere.

4) Prøve af knækkede æggeskaller: Fra 25 forskellige klækkebakker udtages minimum 10 g knækkede æggeskaller pr. bakke. Materialet knuses og blandes, og der udtages en delprøve på 25 g.

5) Støvprøve fra et rugeri: Der tages minimum 25 g støv fra hver klækker. Hvis det er muligt, skal støvet tages fra våde eller fugtige områder.

6) Støvprøve fra en besætning: Prøve af 250 ml støv fra vigtige støvkilder i huset inkl. ægbånd. I bursystemer tages støvholdigt materiale fra under burene. Alternativt kan der indsamles støv ved aftørring med én eller flere fugtede stofsvabere med et samlet areal på mindst 900 cm2 fra forskellige steder i fjerkræhuset, således at hver enkelt svaber er helt dækket af støv på begge sider. Stofsvaberne fugtes på samme måde som sokkeprøverne nævnt i punkt 1, i dette kapitel.

7) Prøve til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer: 5 tilfældigt udvalgte fugle fra hvert hus.

8) Gødningsprøve på 2 x 150 g: Naturligt blandet gødning fra gødningsbånd, skrabere eller gødningskældre afhængig af bygningens art. Der indsamles 2 prøver på mindst 150 g hver, som analyseres hver for sig. Der udtages mindst to samleprøver fra hver flok i overensstemmelse med følgende anvisning:

a) Når der er tale om systemer med bånd eller skrabere, skal disse køre på dagen for prøveudtagningen, inden udtagningen påbegyndes.

b) I systemer, hvor gødningen ledes væk under bure og skrabere, skal der indsamles gødning, som har sat sig fast på skraberen, efter at denne har kørt.

c) I trappebureanlæg uden bånd eller skrabere indsamles blandet gødning fra gødningskælderen.

d) I gødningsbåndsystemer skal der indsamles blandet fækalt materiale fra den ende af båndene, hvor gødningen tømmes af.

e) Der skal udtages mindst 150 g gødning fra hvert hus.

9) Gødningsprøve på 60 g: En prøve bestående af 60 frisk afsatte gødningsklatter. Hver gødningsklat skal veje mindst 1 gram, og gødningsklatterne skal opsamles jævnt fordelt i huset og samles i én pose.

10) Generelt udtages der kun gødningsprøver, hvis det ikke er praktisk muligt at udtage sokkeprøver. 5 par sokkeprøver erstattes af gødningsprøve på 2 x 150 g. 2 par sokkeprøver erstattes af en gødningsprøve på 60 g.

Kapitel 2

Indsendelse af prøver

11) Materiale til bakteriologisk undersøgelse for salmonella skal sendes til et akkrediteret laboratorium. Dette materiale skal ledsages af information, der entydigt identificerer prøven, herunder tydelig angivelse af CHR-nr. og husnummer. På formularen skal samtlige relevante rubrikker udfyldes.

12) Alt materiale til bakteriologisk undersøgelse for salmonella skal indsendes hurtigst muligt efter opsamlingen og skal emballeres forsvarligt før indsendelse. Hvis det ikke kan indsendes samme dag, skal det opbevares i køleskab ved 1º - 8º C.

13) Materiale til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer skal sendes til Fødevarestyrelsens mikrobiologiske laboratorium eller et andet akkrediteret laboratorium.

Kapitel 3

Prøveundersøgelse

14) På laboratoriet opbevares prøverne nedkølede. Undersøgelsen skal påbegyndes senest 48 timer efter modtagelsen og senest 96 timer efter prøveudtagningen.

15) Prøver til undersøgelse for salmonella skal analyseres efter den seneste version af EN/ISO standard 6579 ”Detection af Salmonella Spp. in animal faeces and in samples of the primary production stage”.

Kapitel 4

Undersøgelser i opdrætsflokke i avlsvirksomheder

16) Fra hvert hus (ved daggamle kyllinger dog pr. leverance til virksomheden) udtages og indsendes følgende prøver:

a) Daggamle kyllinger: Transportkasseprøve taget som poolet prøve fra 5 kasser. Hvis der ikke benyttes papirbeklædning i transportkasserne, tages en svaberprøve. Prøven kan udtages af ejeren.

b) Kyllinger, 4 uger gamle: 5 par sokkeprøver, der analyseres som to poolede prøver. Prøven kan udtages af ejeren.

c) Kyllinger af høns, 8 uger gamle: 2 par sokkeprøver, der analyseres som én poolet prøve. Prøven kan udtages af ejeren.

d) 2 uger før flytningen af kyllingerne til æglægningshuse eller 2 uger før forventet æglægningsstart i besætninger, hvor kyllingerne ikke flyttes: 5 par sokkeprøver pr. flok. Prøveudtagning og indsendelse skal forestås af Fødevarestyrelsen.

Kapitel 5

Undersøgelser i flokke i centralopdrætningsvirksomheder

17) Fra hvert hus (ved daggamle kyllinger dog pr. leverance til virksomheden) udtages og indsendes følgende prøver:

a) Daggamle kyllinger: Transportkasseprøve taget som poolet prøve fra 5 kasser. Hvis der ikke benyttes papirbeklædning i transportkasserne, tages en svaberprøve. Prøven kan udtages af ejeren.

b) Kyllinger af høns, 1 uge gamle: 2 par sokkeprøver, der analyseres som én poolet prøve. Prøven kan udtages af ejeren.

c) Kyllinger af høns, 2 uger gamle: 2 par sokkeprøver, der analyseres som én poolet prøve. Prøven kan udtages af ejeren.

d) Kyllinger, 4 uger gamle: 2 par sokkeprøver, der analyseres som én poolet prøve. Prøven kan udtages af ejeren.

e) Kyllinger af høns, 8 uger gamle: 2 par sokkeprøver, der analyseres som én poolet prøve. Prøven kan udtages af ejeren.

f) 2 uger før flytningen af kyllingerne til æglægningshuse eller 2 uger før forventet æglægningsstart i besætninger, hvor kyllingerne ikke flyttes: 2 par sokkeprøver, der analyseres som én poolet prøve. Prøveudtagning og indsendelse skal forestås af Fødevarestyrelsen.

Kapitel 6

Undersøgelse af rugeægsproducerende flokke i avls- og formeringsvirksomheder

18) I besætninger af høns udtages en prøve bestående af 5 par sokkeprøver pr. flok, dog mindst 2 par pr. hus, indenfor de første 4 uger efter æglægningsstart eller flytning til produktionshus. Prøveudtagningen og indsendelsen forestås af Fødevarestyrelsen. Prøverne analyseres som 2 poolede prøver.

19) På rugeriet udtages for høns hver 2. uge og for kalkuner hver 3. uge enten en prøve af klækkebakkeindlæg bestående af materiale fra fem klækkebakker eller en prøve af knækkede æggeskaller fra 25 klækkebakker. Prøveudtagningen kan forestås af den rugeriansvarlige, dog skal prøveudtagning og indsendelse forestås af Fødevarestyrelsen hver 16. uge for høns og hver 18. uge for kalkuner.

20) På rugeriet udtages desuden en prøve af vådt støv efter hver klækning. Støv fra op til 4 klækkere med æg fra samme flok kan pooles. Prøveudtagningen forestås af den rugeriansvarlige. Der skal løbende udarbejdes dokumentation, så eventuelle positive prøver kan spores tilbage til oprindelsesflokkene.

21) I besætninger af høns udtages fra hvert hus hver uge 2 par sokkeprøver. I besætninger af kalkuner udtages 2 sokkeprøver hver 3. uge. Prøverne kan udtages af ejeren. Prøverne analyseres som en poolet prøve. Prøveudtagningen kan undlades i de uger, hvor Fødevarestyrelsen udtager sokkeprøver. Denne prøve skal dog ikke tages i avlsvirksomheder.

22) I besætninger af høns udtages 5 par sokkeprøver pr. flok, dog mindst 2 par pr. hus, indenfor de sidste 8 uger af produktionsperioden. Prøveudtagning og indsendelse skal forestås af Fødevarestyrelsen. Prøverne analyseres som 2 poolede prøver.

23) I besætninger af kalkuner udtages en prøve bestående af 5 par sokkeprøver pr. flok, dog mindst 2 par pr. hus, når kalkunerne er mellem 30 og 45 uger gamle.

Kapitel 7

Undersøgelse af mistænkte flokke

24) Prøveudtagning og indsendelse af materiale fra mistænkte flokke forestås af Fødevarestyrelsen. Fra hvert hus udtages og indsendes en prøve bestående af 5 par sokkeprøver, 2 støvprøver samt en prøve til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer. Ved mistanke opstået pga. rugeriprøver tages prøverne i formeringsbesætningen.

25) Hvis mistankeprøverne er negative, udtages og indsendes fra hvert hus en prøve bestående af 5 par sokkeprøver, 2 støvprøver samt en prøve til undersøgelse for anvendelse af antimikrobielle stoffer.

Kapitel 8

Skematisk oversigt over prøveudtagning for høns

Tabel 1. Prøvetagning i huse med i avlsvirksomheder.

Besætningstype
Alder
Udtagningssted
Prøvemateriale
Prøve tages af:
Opdrætsflokke
Daggamle
Besætning
5 transportkasser fra en forsendelse: Papir (>1m2 i alt) eller svaberprøver (>1m2 i alt)
Analyseres som én samleprøve
Ejer
4 uger
Besætning
5 par sokkeprøver analyseret som 2 samleprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g analyseret hver for sig
Ejer
8 uger
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Ejer
2 uger før flytning eller tilsvarende tidspunkt
Besætning
5 par sokkeprøver analyseret som 2 samleprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g analyseret hver for sig
Fødevarestyrelsen
Formeringsflokke
Hver 2. uge
Rugeri
Klækkebakkepapir fra 5 bakker (i alt >1m2) eller 10 g knækkede æggeskaller fra 25 klækkebakker (reduceret til en delprøve på 25 g).
Analyseres som én samleprøve*
Rugeriejer
Hver 16. uge:
Fødevarestyrelsen
Efter hver klækning
Rugeri
Vådt støv fra hver klækning Op til 4 klækkere fra samme flok kan pooles
Rugeriejer
0-4 uger efter flytning, 0-8 uger før slagtning
Besætning
5 par sokkeprøver analyseret som 2 samleprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g analyseret hver for sig
Fødevarestyrelsen

* Når æggene fra en flok er delt i flere klækkere, skal der tages prøver som beskrevet fra hver klækker.

Tabel 2. Prøvetagning i huse med i centralopdrætnings- og formeringsvirksomheder

Besætningstype
Alder
Udtagningssted
Prøvemateriale
Prøve tages af
Opdrætsflokke
Daggamle
Besætning
5 transportkasser fra en forsendelse:
Papir (>1m2 i alt) eller svaberprøver (>1m2 i alt)
Analyseres som én samleprøve
Ejer
1 uge
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Ejer
2 uger
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Ejer
4 uger
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Ejer
8 uger
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Ejer
2 uger før flytning, eller tilsvarende tidspunkt
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Fødevarestyrelsen
Formerings-flokke
Hver 2. uge
Rugeri
Klækkebakkepapir fra 5 bakker (i alt >1m2) eller 10 g knækkede æggeskaller fra 25 klækkebakker (reduceret til en delprøve på 25 g)
Analyseres som én samleprøve*
Rugeriejer
Hver 16. uge:
Fødevarestyrelsen
Efter hver klækning
Rugeri
Vådt støv fra hver klækning. Op til 4 klækkere fra samme flok kan pooles
Rugeriejer
Hver uge
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Ejer
0-4 uger efter flytning, 0-8 uger før slagtning
Besætning
5 par sokkeprøver, der analyseres som to samleprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g
Fødevarestrelsen

* Når æggene fra en flok er delt i flere klækkere, skal der tages prøver som beskrevet fra hver klækker.

Tabel 3. Prøvetagning i flokke mistænkt for at være smittet

Udtagningstidspunkt
Udtagningssted
Prøvemateriale
Prøve tages af
1. mistankeprøve: Udtages hurtigst muligt efter mistanke er konstateret
Besætning
Sokker:
5 par sokker
Støv:
I bursystemer:
2 x 250 ml støvholdigt materiale fra under burene.
Andre:
1 prøve af 250 ml støv fra ægbånd
1 prøve af 250 ml støv indsamlet forskellige steder i huset.
Antibiotika:
5 fugle til undersøgelse for antimikrobielle stoffer
Fødevarestyrelsen
2. mistankeprøve:
Udtages ved negativt resultat af 1. mistankeprøve, dog tidligst 14 dage efter 1. mistankeprøve
Besætning
Sokker:
5 par sokker
Støv:
I bursystemer:
2 x 250 ml støvholdigt materiale fra under burene.
Andre:
1 prøve af 250 ml støv fra ægbånd
1 prøve af 250 ml støv indsamlet forskellige steder i huset.
Antibiotika:
5 fugle til undersøgelse for antimikrobielle stoffer
Fødevarestyrelsen

Kapitel 9

Skematisk oversigt over prøveudtagning for kalkuner

Tabel 4. Prøvetagning i huse i avlsvirksomheder.

Besætningstype
Alder
Udtagningssted
Prøvemateriale
Prøve tages af:
Opdrætsflokke
Daggamle
Besætning
5 transportkasser fra en forsendelse: Papir (>1m2 i alt) eller svaberprøver (>1m2 i alt)
Analyseres som én samleprøve
Ejer
4 uger
Besætning
5 par sokkeprøver analyseret som 2 samleprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g analyseret hver for sig
Ejer
2 uger før flytning eller tilsvarende tidspunkt
Besætning
5 par sokkeprøver analyseret som 2 samleprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g analyseret hver for sig
Fødevarestyrelsen
Hver 3. uge
Rugeri
Klækkebakkepapir fra 5 bakker (i alt >1m2) eller 10 g knækkede æggeskaller fra 25 klækkebakker (reduceret til en delprøve på 25 g).
Analyseres som én samleprøve*
Rugeriejer
Hver 18. uge:
Fødevarestyrelsen
Formeringsflokke
Efter hver klækning
Rugeri
Vådt støv fra hver klækning Op til 4 klækkere fra samme flok kan pooles
Rugeriejer
30-45 uger
Besætning
5 par sokkeprøver analyseret som 2 samleprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g analyseret hver for sig
Fødevarestyrelsen

* Når æggene fra en flok er delt i flere klækkere, skal der tages prøver som beskrevet fra hver klækker.

Tabel 5. Prøvetagning i huse med i centralopdrætnings- og formeringsvirksomheder

Besætningstype
Alder
Udtagningssted
Prøvemateriale
Prøve tages af
Opdrætsflokke
Daggamle
Besætning
5 transportkasser fra en forsendelse:
Papir (>1m2 i alt) eller svaberprøver (>1m2 i alt)
Analyseres som én samleprøve
Ejer
4 uger
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Ejer
2 uger før flytning, eller tilsvarende tidspunkt
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Fødevarestyrelsen
Formerings-flokke
Hver 3. uge
Rugeri
Klækkebakkepapir fra 5 bakker (i alt >1m2) eller 10 g knækkede æggeskaller fra 25 klækkebakker (reduceret til en delprøve på 25 g)
Analyseres som én samleprøve*
Rugeriejer
Hver 18. uge:
Fødevarestyrelsen
Efter hver klækning
Rugeri
Vådt støv fra hver klækning. Op til 4 klækkere fra samme flok kan pooles
Rugeriejer
Hver 3. uge
Besætning
2 par sokkeprøver, der analyseres som én samleprøve eller 1 gødningsprøve på 60 g
Ejer
30-45 uger
Besætning
5 par sokkeprøver, der analyseres som to samleprøver eller 1 gødningsprøve på 2 x 150 g
Fødevarestyrelsen

* Når æggene fra en flok er delt i flere klækkere, skal der tages prøver som beskrevet fra hver klækker.

Tabel 6. Prøvetagning i flokke mistænkt for at være smittet

Udtagningstidspunkt
Udtagningssted
Prøvemateriale
Prøve tages af
1. mistankeprøve: Udtages hurtigst muligt efter mistanke er konstateret
Besætning
Sokker:
5 par sokker
Støv:
I bursystemer:
2 x 250 ml støvholdigt materiale fra under burene.
Andre:
1 prøve af 250 ml støv fra ægbånd
1 prøve af 250 ml støv indsamlet forskellige steder i huset.
Antibiotika:
5 fugle til undersøgelse for antimikrobielle stoffer
Fødevarestyrelsen
2. mistankeprøve:
Udtages ved negativt resultat af 1. mistankeprøve, dog tidligst 14 dage efter 1. mistankeprøve
Besætning
Sokker:
5 par sokker
Støv:
I bursystemer:
2 x 250 ml støvholdigt materiale fra under burene.
Andre:
1 prøve af 250 ml støv fra ægbånd
1 prøve af 250 ml støv indsamlet forskellige steder i huset.
Antibiotika:
5 fugle til undersøgelse for antimikrobielle stoffer
Fødevarestyrelsen

Officielle noter

1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser, EU-Tidende 2003, L. 325, s. 1, Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus, EU-Tidende 2010, L. 61, s. 1, Kommissionens forordning (EF) nr. 1168/2006 af 31. juli 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 1003/2005, EU-Tidende 2006, L. 211, s. 4 samt Kommissionens forordning (EF) nr. 584/2008 af 20. juni 2008 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår mindskelse af forekomsten af Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium i kalkuner, EU-Tidende 2008, L. 188, s. 26. Bekendtgørelsen supplerer og medtager desuden bestemmelser fra Kommissionens forordning (EF) nr. 1177/2006 af 1. august 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår krav vedrørende anvendelse af særlige bekæmpelsesmetoder som led i de nationale programmer for bekæmpelse af salmonella hos fjerkræ, EU-Tidende 2006, L. 212, s. 3. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke de nævnte forordningers umiddelbare gyldighed i Danmark.