Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse D-2-06 om dagpenge - bortfald - kommunens opfølgning - manglende medvirken - undersøgelse hos anden speciallæge

Resume:

Der kunne ske bortfald af dagpenge under sygefravær på grund af manglende medvirken i kommunens opfølgning.

Kommunen kunne kræve, at borgeren medvirkede i kommunens opfølgning, som kunne være en undersøgelse hos en konkret speciallæge.

I den konkrete sag ønskede borgeren ikke at underskrive en samtykkeerklæring til speciallægeundersøgelse, idet han ønskede undersøgelse hos en speciallæge, han selv havde valgt.

Ankestyrelsen fandt, at en undladelse af at underskrive samtykkeerklæring til den af kommunen krævede undersøgelse måtte anses som manglende medvirken.

Borgeren var bekendt med konsekvenserne af ikke at underskrive samtykkeerklæringen.

Love:

Lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel - lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 - § 8, stk. 1, nr. 3 og § 24, stk. 1

Lov om sygedagpenge - lov nr. 563 af 9. juni 2006 - § 21, stk. 1, nr. 3 og § 8

Sagsfremstilling:

En borger var blevet sygemeldt i juli 2004 på grund af rygsmerter, som var opstået efter en arbejdsskade i 2002.

Kommunen meddelte ved brev af 2. februar 2005 til borgeren, at kommunen mente, at det var nødvendigt, at der blev indhentet en speciallægevurdering til yderligere belysning af borgerens helbredstilstand samt som led i klarlægning af arbejdsevnen. Speciallægevurderingen skulle indhentes hos en bestemt sammenslutning af privatpraktiserende speciallæger, som foretog undersøgelser inden for forholdsvis kort tid. Kommunens brev af 2. februar 2005 var vedlagt en samtykkeerklæring til undersøgelsen, som borgeren skulle underskrive.

Kommunen kontaktede borgeren den 20. februar 2005 pr. telefon, idet samtykkeerklæringen ikke var blevet returneret til kommunen. Borgeren oplyste, at han fandt, at han var tilstrækkeligt undersøgt, og at speciallægekonsulentens vurdering ikke var afgørende. Samtidigt anførte borgeren, at han ønskede en eventuel speciallægeundersøgelse foretaget hos en læge på et bestemt sygehus, idet denne læge kendte ham.

Kommunen meddelte herefter ved brev af 10. februar 2005, at borgerens ret til dagpenge ville bortfalde, hvis han ikke ønskede at medvirke til kommunens opfølgning. Kommunen oplyste samtidigt, at samtykkeerklæringen skulle fremsendes til kommunen senest den 14. februar 2005, hvis borgeren ønskede at medvirke.

Borgeren undlod efterfølgende at sende samtykkeerklæringen til kommunen.

Kommunen meddelte herefter, at sygedagpengene ville ophøre fra og med den 21. februar 2005. Begrundelsen var, at borgeren trods flere henvendelser fra kommunen ikke havde fremsendt samtykkeerklæringen.

Borgeren klagede over afgørelsen til nævnet.

Nævnet tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på, at borgeren ikke havde givet samtykke til indhentelse af speciallægeerklæring til brug for kommunens opfølgning efter dagpengelovens § 24, stk. 1, og at borgeren var blevet orienteret om konsekvensen ved manglende samtykke ved brev af 10. februar 2005.

Nævnet fandt samtidigt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at det var nødvendigt, at indhente en speciallægeerklæring for yderligere belysning af borgerens helbredssituation som led i kommunens opfølgning. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at kritisere kommunens brug af privatpraktiserende speciallæger gennem en bestemt sammenslutning.

Borgerens forbund klagede over nævnets afgørelse. I klagen var det anført, at borgeren havde tilkendegivet positivt overfor kommunen, at han ønskede at medvirke til opfølgningen af sagen, og at han ikke havde modsat sig speciallægeundersøgelsen, men at han havde anmodet om, at undersøgelsen blev foretaget af en anden speciallæge, som var etableret inden for det offentlige sundhedssystem. Det var således forbundets vurdering, at det forhold, at borgeren ikke havde underskrevet samtykkeerklæringen, ikke kunne sidestilles med, at han havde nægtet at medvirke til kommunens opfølgning.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis om bortfald af dagpenge på grund af manglende medvirken til undersøgelse hos privatpraktiserende speciallæge i forbindelse med kommunens opfølgning efter dagpengelovens § 24, stk. 1.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at kommunen havde været berettiget til at stoppe udbetalingen af dagpenge under sygefraværet fra den 21. februar 2005.

Begrundelsen for afgørelsen var, at kommunen ifølge lovens § 8, stk. 1, nr. 3 og § 24, stk. 1, kunne kræve, at borgeren medvirkede i kommunens opfølgningsindsats, som i dette tilfælde var en undersøgelse hos en speciallæge igennem en bestemt lægesammenslutning til belysning af borgerens helbredsmæssige situation. Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren var blevet gjort opmærksom på konsekvensen af ikke at underskrive kommunens samtykkeerklæring til opfølgningen ved undersøgelse hos speciallæge.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at undersøgelsen kunne foretages ved privatpraktiserende speciallæger via en bestemt sammenslutning, hvis dette var det mest hensigtsmæssige for sagens behandling.

Ankestyrelsen vurderede, at en undladelse af at underskrive samtykkeerklæringen til den af kommunen krævede undersøgelse inden for den fastsatte frist den 14. februar 2005 måtte vurderes, at være udtryk for manglende medvirken til kommunens opfølgning efter lovens § 24, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt ikke, at borgerens ønske om at blive undersøgt hos en anden bestemt læge inden for det offentlige sygehussystem kunne ses som en rimelig grund til, at kommunens opfølgning med undersøgelse hos privatpraktiserende speciallæger ikke skulle finde sted.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.