Den fulde tekst

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove

(Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte)

 

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 10. september 2001, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1033 af 17. december 2001 og senest ved § 2 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 d, stk. 3, 1. pkt., udgår », dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne«.

2. I § 2 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-4«.

3. I § 2 f, 4. pkt., ændres »og 11« til: », 11 og 11 A«.

4. I § 6, stk. 9, ændres »ligningslovens § 16 A, stk. 8,« til: »ligningslovens § 16 A, stk. 9,«.

5. I § 11, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., indsættes efter »søskendes børnebørn«: »eller til personer omfattet af § 11 A«.

6. I § 11, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

7. To steder i § 11, stk. 9, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«

8. I § 11, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.

9. I § 11, stk. 9, 2. og 4.-6. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.

10. Efter § 11 indsættes:

»§ 11 A. Reglerne i § 11 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i det selskab m.v., der har udstedt aktierne. Overdragelse af aktier kan endvidere ske i et selskab, der er koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det selskab, hvori medarbejderen på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget, når medarbejderen i sammenlagt mindst 3 år inden for de seneste 4 år har været fuldtidsbeskæftiget i et eller flere koncernforbundne selskaber. Ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelse efter 2. pkt. kan deltidsbeskæftigelse i to eller flere koncernforbundne selskaber sammenlægges. Det er en betingelse, at selskaberne er koncernforbundne i såvel den periode, hvor medarbejderen efter 1. pkt. skal have været fuldtidsbeskæftiget i sammenlagt mindst 3 år i selskabet, som på det tidspunkt, hvor der sker overdragelse af aktier.

    Stk. 2. Er de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i det indskydende eller erhvervede selskab medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.

    Stk. 3. Er det selskab m.v., der har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, etableret ved omdannelse af en personligt ejet virksomhed inden for de seneste 4 indkomstår, kan fuldtidsbeskæftigelse i denne virksomhed medregnes ved opgørelsen af fuldtidsbeskæftigelsen efter stk. 1.«

11. I § 13 a, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »§ 11«: »og § 11 A«.

§ 2

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 80 af 2. februar 2001, som ændret bl.a ved § 2 i lov nr. 484 af 7. juni 2001 og senest ved § 18 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, litra f og h, ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,«.

2. I § 33 C, stk. 1, ændres »stk. 2-12« til: »stk. 2-11 og 13«.

3. To steder i § 33 C, stk. 1, ændres »Stk. 2-12« til: »Stk. 2-11 og 13«.

4. I § 33 C, stk. 1, sidste pkt., ændres »§ 11« til: »§§ 11 og 11 A«.

5. I § 33 C indsættes efter stk. 11 som nyt stykke:

»Stk. 12. Reglerne i stk. 1-11 og 13 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse til en medarbejder, når medarbejderen inden for de seneste 4 indkomstår i sammenlagt mindst 3 år har været fuldtidsbeskæftiget og tillige på overdragelsestidspunktet er fuldtidsbeskæftiget i virksomheden. Endvidere finder reglerne i stk. 1-11 og 13 tilsvarende anvendelse ved overdragelse af en andel af en virksomhed til en tidligere medarbejder, såfremt overdragelsen sker senest 5 år efter, at den tidligere medarbejder første gang erhvervede en andel af virksomheden, og såfremt den tidligere medarbejder i sammenlagt mindst 3 år inden for de 4 seneste indkomstår forud for den første erhvervelse af en andel af virksomheden var fuldtidsbeskæftiget i virksomheden.«

Stk. 12 bliver herefter stk. 13.

6. I § 33 D, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 33 C, stk. 1, eller aktieavancebeskatningslovens § 11« til: »§ 33 C, stk. 1 og 12, eller aktieavancebeskatningslovens §§ 11 og 11 A«.

7. I § 65, stk. 3, 2. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3«.

§ 3

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 19. januar 2000, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1285 af 20. december 2000 og senest ved § 3 i lov nr. 1279 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 29, stk. 3, 1. og 5. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

2. To steder i § 29, stk. 3, 5. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«

3. I § 29, stk. 3, 5. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.

4. I § 29, stk. 3, 6. og 8.-10. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.

§ 4

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 901 af 11. oktober 2001, som ændret ved § 4 i lov nr. 1033 af 17. december 2001 og § 7 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 30, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:

»For så vidt angår kurssikring ved rentetilpasning, omfatter stk. 1, nr. 3, uanset 1. og 2. pkt., kontrakter og aftaler vedrørende realkreditlån, der i forbindelse med overdragelse af fast ejendom overtages af en anden debitor, opsiges på vilkår som nævnt i § 22, stk. 3, 2.-4. pkt., eller opsiges i tilfælde som nævnt i § 22, stk. 4.«

§ 5

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 8. oktober 2001, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 12 B, stk. 5, 5. pkt., ændres »§ 11« til: »§§ 11 og 11 A«.

2. I § 16 C, stk. 4, 1. pkt., og stk. 7, sidste pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 4,«.

3. I § 28, stk. 10, 6. og 7. pkt., ændres »4. pkt.« til: »5. pkt.«

§ 6

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 865 af 1. oktober 2001, som ændret senest ved § 9 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 A, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

2. To steder i § 15 A, stk. 4, 1. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«

3. I § 15 A, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »indtægterne«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte indtægter,«.

4. I § 15 A, stk. 4, 2. og 4.-6. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.

§ 7

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 299 af 27. april 2000, som ændret senest ved § 11 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., ændres »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 2,« til: »aktieavancebeskatningslovens § 2 d, stk. 3,«.

§ 8

I lov om indkomstbeskatning af selvstændigt erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2002, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 313 af 21. maj 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 1. og 4. pkt., ændres »i væsentligt omfang« til: »i overvejende grad«.

2. To steder i § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., ændres »25 pct.« til: »50 pct.«

3. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 4. pkt., indsættes efter »indtægter«: », hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af selskabets øvrige regnskabsførte indtægter,«.

4. I § 22 c, stk. 2, nr. 4, 5. og 7.-9. pkt., ændres »væsentlighedsbedømmelsen« til: »bedømmelsen«.

5. I § 22 c, stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 11« til: »§§ 11 og 11 A«.

§ 9

    Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

    Stk. 2. § 1, nr. 3 og 5-11, § 2, nr. 2-6, § 5, nr. 1, og § 8, nr. 5, har virkning for overdragelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 3. § 3 finder anvendelse på boer vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. juli 2002 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodningen om skifte indgives den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 4. § 4 har virkning for overdragelse af fast ejendom og for opsigelse af kontrakter, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 5. § 6 har virkning for hel og delvis afståelse af erhvervsmæssig virksomhed, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

    Stk. 6. § 8, nr. 1-4 har virkning for aktie- og anpartserhvervelser, der finder sted den 1. juli 2002 eller senere.

Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2002

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Margrethe R.

/Svend Erik Hovmand