Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse M-1-07 om boligstøtte - beboerindskud - pligtlån - formue - bortgivelse - behov

Resume:

En kvinde fandtes berettiget til støtte til beboerindskud, selv om hun 3 måneder før indflytning på et plejehjem havde bortgivet i alt kr. 150.000 til sine 5 børn.

Begrundelsen var, at boligstøtteloven ikke indeholder regler om bortgivelse, og at kvinden på indflytningstidspunktet ikke kunne disponere over et beløb svarende til beboerindskuddet.

Love:

Lov om individuel boligstøtte - lovbekendtgørelse nr. 522 af 2. juni 2006 - § 55 og § 56

Sagsfremstilling:

En kvinde søgte den 14. november 2005 A kommune om en plejebolig, da hun efterhånden havde større behov for hjælp og støtte i løbet af døgnet. Plejeboligen skulle være, hvor hendes datter boede i B kommune.

I den forbindelse blev B kommune ansøgt om boligstøtte og om lån eller garanti for lån til beboerindskud. Af ansøgningsskemaerne fremgik, at indflytningsdatoen var 4. februar 2006.

Af de økonomiske oplysninger på ansøgningsskemaet fremgik, at kvinden havde indtægter i form af social pension og ATP. Der var ikke renteindtægter. Endvidere fremgik, at der ikke var formue på over kr. 100.000.

Ved brev af 7. februar 2006 meddelte B kommune, at ansøgning om lån til beboerindskud ikke kunne imødekommes.

Som begrundelse for afslaget oplyste kommunen, at lån eller garanti for lån til indskud ikke kunne ydes, hvis der efter en samlet vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke skønnedes at være behov for lånet, jf. boligstøttelovens § 55.

Ifølge de foreliggende oplysninger havde kvinden en formue på kr. 170.295.

B kommune skønnede, at kvinden ikke havde behov for lånet, idet hun selv ville være i stand til at betale indskudsbeløbet.

Boligydelsen blev bevilget med kr. 3.498 pr. måned.

Ved brev af 20. februar 2006 klagede datteren på sin moders vegne over afslaget.

Det blev bl.a. anført, at kvinden på sin fødselsdag i oktober måned havde meddelt, at hun ville give hver af sine 5 børn et arveforskud på kr. 30.000, hvilket var under det afgiftsfri gavebeløb. Kvinden havde på det tidspunkt ingen anelse om, at hun ville få behov for pleje på et hjem. Dette behov opstod først i februar, efter et ophold på et hospital og aflastning på plejehjem. Den formue, kvinden havde, var der ikke mere.

Ved oversendelsen til nævnet anførte B kommune, at ansøgningen om lån til beboerindskud var mangelfuldt udfyldt, og der var således ikke på ansøgningen angivet oplysninger om indkomst eller formue.

Med hensyn til manglende oplysninger om indkomst på ansøgningen om lån til beboerindskud anvendte boligstøtteafdelingen de indkomster, der var angivet på ansøgningen om boligstøtte og fik telefonisk den 7. februar 2006 af A kommune bekræftet disse indkomster.

Med hensyn til de manglende oplysninger om formue anvendte boligstøtteafdelingen den slutlignende formue 2004, som kunne trækkes via boligstøttesystemet og fik telefonisk bekræftet hos A-kommune, at der i A kommunes pensionsafdeling var registreret den samme formue, og at der fra kvindens side ikke var oplyst om ændringer i formuen.

Til grund for boligstøtteafdelingens vurdering af behovet for lån lå derfor en årlig indkomst på kr. 118.824 og en registreret formue på kr. 170.295. Ud fra disse oplysninger vurderede B kommune, at kvinden ikke havde behov for lånet, og at hun selv var i stand til at betale indskudsbeløbet.

B kommune anførte endvidere, at kvinden den 4. november 2005 blev bevilget en daghjemsplads på et plejehjem og den 14. november 2005 underskrev ansøgning om plejehjemsplads i B kommune.

Kommunen skønnede derfor, at kvinden i november 2005 havde kunnet forudse, at hun ville få en udgift til beboerindskud i forbindelse med ansøgning om plejehjemsplads. Af posteringsoversigt fra kvindens bank fremgik det, at der pr. 11. november 2005 var en saldo på kontoen på kr. 161.507, 51. B kommune skønnede derfor, at kvinden på det tidspunkt, hvor hun søgte om plejehjemsplads, ikke havde behov for lånet, og at hun havde haft mulighed for at afse et beløb til betaling af indskuddet.

Ved afgørelse af 2. juni 2006 pålagde nævnet B kommune at yde kvinden lån til indskud, jf. de gældende regler herfor i boligstøttelovens § 56.

Nævnet fandt således ikke, at undtagelsesbestemmelsen i boligstøttelovens § 55, stk. 2, fandt anvendelse i situationen.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at kvindens aktuelle formue ifølge kontoudskrift pr. 1. februar 2006 udgjorde kr. 23.999,75 inkl. februar måneds pension på kr. 7.060.

Beboerindskuddet udgjorde ifølge ansøgningen herom kr. 21.525.

B kommune klagede over nævnets afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken betydning det havde, at en ansøger 3 måneder inden ansøgning om hjælp til beboerindskud havde bortgivet i alt 150.000 til sine børn.

Afgørelse:

Kvinden var berettiget til den bevilgede hjælp til beboerindskud.

Ankestyrelsen kom således til samme resultat som nævnet.

Det fremgår af boligstøttelovens § 55, stk. 1. 1. pkt., at det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån efter §§ 56 og 57. Lån ydes af den kommune, hvori boligen ligger.

Det fremgår af lovens § 55, stk. 2, at lån dog ikke ydes, hvis ansøgeren efter kommunalbestyrelsens samlede vurdering af ansøgerens økonomiske og personlige forhold ikke har behov for lånet. Lån kan endvidere afslås, hvis der foreligger sådanne omstændigheder, at kommunalbestyrelsen kan afslå at yde boligstøtte, jf. § 15, eller hvis ansøgeren ikke har afviklet gæld på tidligere boligindskudslån.

Det fremgår af lovens § 56, stk. 1, 1. pkt., at lån til betaling af beboerindskud i lejligheder ydes til boligtagere, hvis husstandsindkomst, jf. § 8, ved indflytning ikke overstiger et beløb svarende til den samlede pension, som tilkommer et folkepensionistægtepar som grundbeløb og tillæg til pensionen i medfør af § 49, stk. 1, nr. 1 og 3 i lov om social pension med tillæg af 5 pct.

Det fremgår af vejledningen til boligstøtteloven, pkt. 277, vedrørende tilfælde, hvor beboerindskudslån kan eller skal nægtes, at det forudsættes, at der ansøges om lån i tilknytning til indflytningstidspunktet. Det påhviler kommunalbestyrelsen at yde lån, hvis indkomstbetingelserne herfor er opfyldt.

Om undtagelsesbestemmelsen i § 55, stk. 2, er anført, at formålet med undtagelsesbestemmelsen er at sikre, at lån ikke ydes i tilfælde, hvor dette ikke kan anses som rimeligt begrundet i ansøgerens forhold.

Bestemmelsen kan anvendes, hvor der foreligger ganske særlige omstændigheder begrundet i ansøgerens forhold, f.eks. når ansøgeren selv disponerer over de nødvendige midler eller hvis ansøgeren kun rent midlertidigt ligger under indkomstgrænsen. Et afgørende kriterium er, om ansøgeren på indflytningstidspunktet kan disponere over et beløb mindst svarende til beboerindskuddet.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at kvinden søgte om beboerindskudslån den 6. februar 2006.

Indflytningsdagen var angivet til 4. februar 2006. Indskuddet udgjorde kr. 21.525.

Det blev endvidere lagt til grund, at kvinden havde givet hver af sine 5 børn kr. 30.000 i arveforskud. Beløbet på i alt kr. 150.000 blev den 11. november 2005 trukket på hendes konto.

Ankestyrelsen lagde endvidere til grund, at kvinden ansås for at opfylde de økonomiske betingelser i lovens § 56, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at kvinden på indflytningstidspunktet ikke kunne disponere over et beløb svarende til beboerindskuddet.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der i boligstøtteloven ikke var fastsat regler om bortgivelse af formue.

Ankestyrelsen fandt således ikke, at undtagelsesbestemmelsen i § 55, stk. 2, fandt anvendelse i denne situation.