Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-6-04 om fleksjob - støtte til selvstændig virksomhed - minimallønsområde - sammenligneligt ansættelsesområde

Resume:

En tømrermester - der opfyldte betingelserne for fleksjob - skulle have beregnet tilskud til selvstændig virksomhed på baggrund af den mindste overenskomstmæssige løn i henhold til overenskomstforholdene for offentligt ansatte tømrere.

Begrundelsen var, at der ikke fandtes nogen overenskomstmæssig mindsteløn for privatansatte tømrersvende, men en minimallønssats, som ikke kunne anses for at være udtryk for den faktiske begyndelsesløn for en nyuddannet tømrersvend.

Overenskomstforholdende på det offentlige ansættelsesområde skulle derfor anvendes som sammenligningsgrundlag.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lov nr. 419 af 10. juni 2003 - § 75

Sagsfremstilling:

Ansøger var uddannet maskinsnedker. Han havde etableret selvstændig tømrer-/snedkervirksomhed. Indtil sygemeldingen drev han virksomheden uden ansatte. Han ansatte senere to svende.

Kommunen vurderede, at han opfyldte betingelserne for etablering af fleksjob, og bevilgede ham tilskud til drift af selvstændig virksomhed efter reglerne om fleksjob.

Kommunen henviste til overenskomstområdet for Træ-Industri-Byg, hvor der forelå en minimallønssats på 94,65 kr. pr. time svarende til ca. 15.000 kr. pr. måned gældende fra juli 2003. Tilskuddet skulle derfor efter kommunens opfattelse beregnes efter denne lønsats.

I klagen til nævnet blev der henvist til Beskæftigelsesministeriets orienteringsbrev til kommunerne af 9. juli 2002, hvorefter tilskuddet skulle være den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.

Det blev endvidere gjort gældende, at ansøger overvejende udførte administrativt arbejde, og at det derfor var overenskomstforholdene for værkstedsledere, der skulle anvendes.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede dette med, at løntilskuddet skulle beregnes ud fra den mindste overenskomstmæssige løn for nyansatte uden faglige kvalifikationer inden for ansættelsesområdet, her minimallønssatsen for over 18-årige i overenskomsten mellem Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark og Dansk Byggeri, hvilket efter nævnets vurdering ikke var i modstrid med principperne i SM A-41-01. Nævnet lagde endvidere principperne i SM N-1-04 til grund.

Nævnet bemærkede herudover, at ansøger var snedkermester, og at det ikke var afgørende, om han udførte administrativt arbejde. Nævnet henviste til, at tilskuddet overvejende skulle gå til at kompensere for den ekstraudgift, som han havde ved at få udført de opgaver, som han ikke selv kunne udføre. Dette måtte som følge af virksomhedens størrelse i høj grad være fysisk betingede opgaver.

Ankestyrelsen fik fra forbundet Træ-Industri-Byg oplyst, at der ikke fandtes tømrere, som arbejdede for minimallønssatsen, og at de fleste privatansatte tømrersvende arbejdede på akkord. Offentligt ansatte tømrere var omfattet af overenskomster med henholdsvis Finansministeriet og Kommunernes Landsforening. Efter disse overenskomster var grundlønnen højere end for privatansatte, og pensionsbidraget var større. Den samlede månedlige lønudbetaling var derimod lavere end for privatansatte tømrere.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af på hvilket grundlag, der kunne beregnes støtte til en selvstændig tømrermester.

Afgørelse:

Ankestyrelsen vurderede, at ansøger skulle have beregnet tilskud til selvstændig virksomhed på baggrund af mindste overenskomstmæssige løn i henhold til overenskomstforholdene for offentligt ansatte tømrere.

Ifølge bestemmelsen i § 75, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ydes tilskuddet på baggrund af den mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Af bemærkningerne til den oprindelige bestemmelse fremgik, at beregningen af tilskuddets størrelse skulle ske efter samme principper som ved beregning af tilskud til en arbejdsgiver i forbindelse med ansættelse i fleksjob.

Ankestyrelsen henviste til, at der ikke fandtes nogen overenskomstmæssig mindsteløn for privatansatte tømrersvende, men en minimallønssats, som ikke kunne anses for at være udtryk for den faktiske begyndelsesløn for en nyuddannet tømrer-/snedkersvend.

Ankestyrelsen vurderede derfor, at overenskomstforholdene på det offentlige ansættelsesområde burde anvendes som sammenligningsgrundlag. Det betød, at det var den overenskomstmæssige mindsteløn for en offentligt ansat, nyuddannet tømrersvend i lokalområdet, der skulle anvendes ved beregningen af ansøgers ret til tilskud.

Kommunen skulle derfor foretage en ny beregning af tilskuddets størrelse og efterbetale ham den manglende støtte.