Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-7-05 om fleksjob - selvstændigt erhvervsdrivende - tilskud i egen virksomhed - varig begrænsning af arbejdsevnen - krav om arbejdsprøvning

Resume:

Ansøger havde ikke ret til tilskud til fleksjob i egen virksomhed.

Det kunne ikke anses for åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at bringe ansøger i ordinær beskæftigelse.

Kommunen havde derfor ikke pligt til at tilbyde fleksjob på det foreliggende grundlag, idet det ikke havde været afprøvet at forbedre arbejdsevnen med henblik på beskæftigelse på normale vilkår.

Ankestyrelsen bemærkede, at der ved afprøvning af arbejdsevnen så vidt muligt måtte tages hensyn til den selvstændige erhvervsdrivendes mulighed for fortsat at kunne drive den selvstændige erhvervsvirksomhed. Det fremgik af Beskæftigelsesministeriets vejledende retningslinier.

Der måtte dog også tages hensyn til, at det ifølge aktivloven er en forudsætning for revalidering, at personen ikke varetager andet arbejde samtidig. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.

Det afhang således af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, om jobplanen kunne anses for opfyldt, selv om virksomheden ikke blev afhændet.

Ankestyrelsen henstillede, at kommunen snarest traf konkret afgørelse om, hvorvidt nogle opgaver i forbindelse med afprøvning kunne ske inden for virksomheden.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003 - § 57

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lov nr. 685 af 29. juni 2003 - § 75, stk. 1

Sagsfremstilling:

Sagen vedrørte en selvstændig erhvervsdrivende kvinde med en café, diskotek og isbar. Hun søgte fleksjob, idet der som følge af slidgigt i hoften og dårlig venstre arm var væsentlige skånehensyn i fysisk belastende arbejde. Hun var 51 år, udgået af 8. klasse og havde primært arbejdet med servering. På grund af lidelserne kunne hun kun yde ca. halv arbejdsindsats i forhold til tidligere arbejdsindsats.

Kommunen afslog fleksjob på det foreliggende grundlag, og nævnet stadfæstede afgørelsen.

Nævnet var enig i kommunens vurdering af, at ansøgeren havde mulighed for omskoling/revalidering til et erhverv, hvor der ikke i samme omfang som i nuværende erhverv var mange stående/gående arbejdsfunktioner. Nævnet lagde vægt på oplysningerne i ressourceprofilen.

I klagen var henvist til, at arbejdet var fordelt på siddende, stående og gående arbejde, i 1 til 2 timer ad gangen, nogle gange mindre, alt efter hvor meget hun kunne holde ud. Nogle dage arbejdede hun slet ikke.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for bevilling af fleksjob i egen virksomhed og mulighed for revalidering.

Afgørelse:

Kommunen havde ikke pligt til at tilbyde fleksjob på det foreliggende grundlag.

Ankestyrelsen kom således til det samme resultat som nævnet.

Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen allerede i ressourceprofilen burde have redegjort nærmere for, hvilke konkrete arbejdsfunktioner, hun kunne påtage sig, og at det burde være drøftet mere indgående med kvinden, hvilke konkrete alternative muligheder, der kunne arbejdes videre med i forbindelse med en arbejdsprøvning og eventuel revalidering.

Ankestyrelsen henstillede derfor, at kommunen snarest søgte dette afklaret nærmere og derefter traf konkret afgørelse om, hvorvidt nogle opgaver i forbindelse med afprøvning kunne ske inden for virksomheden.

Ankestyrelsen fandt, at det ikke kunne anses for åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger for at bringe kvinden i ordinær beskæftigelse.

Da det ikke havde været afprøvet at forbedre arbejdsevnen med henblik på beskæftigelse på normale vilkår, havde hun ikke ret til fleksjob på det foreliggende grundlag.

Efter loven om en aktiv beskæftigelsesindsats er det som hovedregel en betingelse for fleksjob, at alle relevante tilbud har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger forud for visitationen. Reglen gælder også for selvstændige erhvervsdrivende, jf. § 70, stk. 2 og § 75, stk. 1.

Ved vurderingen af, at det ikke var åbenbart formålsløst at bringe eller fastholde kvinden i ordinær beskæftigelse, lagde Ankestyrelsen vægt på oplysningerne om kvindens arbejdsevne i ressourceprofilen og øvrige oplysninger, herunder at hun havde gode personlige og sociale ressourcer. Kvindens arbejdsevne var således navnlig begrænset med hensyn til udførelse af fysiske opgaver.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen burde tilbyde kvinden afprøvning og eventuel revalidering i et individuelt tilrettelagt forløb med henblik på at belyse muligheden for at forbedre kvindens arbejdsevne til arbejde på normale vilkår eller på bedre vilkår end i kvindens nuværende arbejde.

Det fremgår af Beskæftigelsesministeriets vejledende retningslinier, at ved afprøvning af arbejdsevnen for selvstændige erhvervsdrivende bør der så vidt muligt tages hensyn til den pågældendes mulighed for fortsat at kunne drive den selvstændige erhvervsvirksomhed.

Ved tilrettelæggelsen af arbejdsprøvningen skulle kommunen derfor vurdere, i hvilket omfang arbejdsprøvningen kunne foregå med opgaver inden for kvindens egen virksomhed, der kunne belyse muligheden for, at hun kunne arbejde på normale vilkår.

Samtidig måtte der dog tages hensyn til aktivlovens § 57, hvorefter det er en forudsætning for revalidering, at personen ikke varetager andet arbejde samtidig. Kommunen kan dog tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med jobplanen.