Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-8-05 om fleksjob - afslag - krav om arbejdsprøvning

Resume:

Der var ikke grundlag for at bevilge fleksjob, når det ud fra en konkret vurdering ikke var formålsløst at iværksætte andre relevante foranstaltninger, herunder arbejdsprøvning, med henblik på beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 69 og § 70

Sagsfremstilling:

Klager blev sygemeldt den 22. november 2002 fra et job som fragtmand på grund af overbelastning af venstre arm.

Efter sygemelding forsvandt smerterne, men kom igen ved genoptagelse af arbejdet i januar 2003.

Ifølge speciallægeerklæring fra april 2004 fremgik det, at der ikke var tale om nogen væsentlig forværring af smerterne i forbindelse med arbejdsprøvning i aflastende arbejde hos hidtidige arbejdsgiver fra februar 2004. Klager arbejdede her 5 timer om dagen uden tungere løft eller kraftig brug af venstre arm. Ved forsøg på arbejde i mere end 5 timer om dagen skete der forværring af smerterne.

Det blev konkluderet i speciallægeerklæringen, at der var tale om en stationær tilstand i form af bløddelsirritation i venstre arm. Generne ville dog kunne holdes i ro så længe venstre arm ikke blev belastet med løft over 5 kilo eller vedvarende brug af armen i forbindelse med bilkørsel.

Hidtidig arbejdsgiver erklærede sig villig til at ansætte klager i op til 5 timer om dagen. Arbejdsgiver kunne ikke finde arbejde i firmaet til flere timer om dagen.

Kommunen vurderede, at han ikke opfyldte betingelserne for at blive visiteret til fleksjob, idet alle relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats samt andre foranstaltninger ikke havde været afprøvet for at fastholde ham i beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Kommunen tilbød herefter revalideringsmæssig støtte til en omplacering på det ordinære arbejdsmarked i et job, hvor der blev taget hensyn til hans skånebehov. Såfremt dette ikke kunne lykkes ville kommunen drøfte uddannelsesmuligheder med ham.

Kommunen beskrev, at klager ikke havde været villig til at medvirke til at udarbejde en jobplan eller til at komme med revalideringsønsker.

Klager oplyste selv, at han havde foreslået; landmåler, psykolog eller bedemand. Senere blev jobforslagene udvidet med yderligere beskæftigelsesområder for at vise imødekommenhed over for kommunen. Han var dog ikke villig til at tage en boglig uddannelse og mente ikke, at han ville kunne koncentrere sig, hvis der var noget, som ikke interesserede ham.

Klager vurderede selv i ressourceprofilen, at skoleforløb og stillesiddende arbejde var urealistisk.

Det fremgik i øvrigt, at klager i august til oktober 2003 deltog i et kommunalt kursus "Mod nye veje". Af en statusrapport fra dette sygedagpengekursus fremgik det, at en uddannelse til folkeskolelærer blev drøftet, men frafaldet, da han ikke havde de fornødne boglige kvalifikationer. Det fremgik også, at han gerne ville arbejde med psykisk handicappede, da arbejdet ikke måtte være forbundet med mange løft.

Af kommunens journalark fra juli 2005 fremgik det, at klager den 4. juli 2005 var blevet tilbudt arbejdsprøvning med henblik på virksomhedsrevalidering i firmaet AL-Trans, et transportfirma, hvor han ville kunne fritages for tungt arbejde. Dette ønskede han under ingen omstændigheder at deltage i, da han kun havde hørt dårligt om firmaet og ikke troede på, at hans skånebehov ville blive tilgodeset.

Endvidere fremgik det af kommunens journalark ved et referat fra et opfølgningsmøde den 19. maj 2005, at klager - ved meddelelse om, at kommunen måtte overveje at lukke for sygedagpengene, hvis han ikke ville medvirke til, at der blev lagt en jobplan - havde reageret ved at sige, at så måtte han jo selv gå ud og finde et arbejde.

Det Sociale Nævn stadfæstede kommunens afgørelse.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af praksis for bevilling af fleksjob, herunder krav om arbejdsprøvning.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at klager ikke var berettiget til fleksjob idet det beroede på en konkret vurdering, om han på det foreliggende grundlag var berettiget til at blive visiteret til fleksjob.

Ankestyrelsen fandt ikke anledning til at anfægte kommunens og Det Sociale Nævns vurdering, hvorefter nedsættelsen af arbejdsevnen ikke var af sådant et omfang, at han var berettiget til et fleksjob.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen til grund, at vurderet ud fra alder, hidtidige erhvervsforløb og kompetencer, som var beskrevet i den kommenterede ressourceprofil og de lægelige oplysninger om lidelsens art og omfang, herunder i neurologisk speciallægeerklæring fra april 2004, fandtes det ikke godtgjort, at det skulle være formålsløst at iværksætte relevante tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og andre foranstaltninger med henblik på at fastholde klager på normale vilkår på arbejdsmarkedet.

Det blev bemærket, at Ankestyrelsen med denne afgørelse om afslag på fleksjob ikke havde taget stilling til, om klager var berettiget til revalidering.

Ankestyrelsen ville derfor i forbindelse med eventuel revalidering fra kommunens side anbefale kommunen, at det ved overvejelserne herom ville indgå, hvorvidt andre foranstaltninger var tilstrækkelige til at fastholde klager på arbejdsmarkedet, ligesom der eventuelt kunne overvejes en arbejdsprøvning inden for et andet fagområde, herunder fx det pædagogiske, jf. det af klager selv foreslåede arbejdsområde.

Ankestyrelsen tiltrådte således nævnets afgørelse.