Senere ændringer til afgørelsen
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-4-06 om beskæftigelsesindsats - jobplan - formål - indhold - mangler - væsentlighed

Resume:

Der skulle udarbejdes en jobplan, inden der blev givet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Selv om jobplanen i det konkrete tilfælde ikke indeholdt særligt detaljerede oplysninger om personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud og om opfølgning, vurderede Ankestyrelsen ikke, at der var tale om så væsentlige mangler ved jobplanen, at hele jobplanen var ugyldig.

Love:

Lov om aktiv socialpolitik - lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005 - § 41, stk. 2

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 1, § 2, § 27 og § 29

Sagsfremstilling:

En mand var bevilget kontanthjælp af sin kommune med virkning fra november 2004.

Kommunen stoppede den 31. januar 2005 udbetalingen af kontanthjælpen efter aktivlovens § 41, stk. 2 med virkning fra den 1. februar 2005, da manden ikke var mødt i aktivering. Manden havde klaget over den indgåede jobplan.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at jobplanen den 9. december 2004 var lavet i fællesskab, og at manden i henhold til jobplanen blev henvist til aktivering på kommunens aktiveringssted, hvis det ikke var lykkedes for ham at finde et ordinært arbejde eller en praktikplads indenfor hans interesseområde.

Det fremgik af jobplanen, udfærdiget den 9. december 2004, at manden skulle være aktivt jobsøgende i perioden 2. december 2004 til 2. januar 2005, såvel personligt, elektronisk og telefonisk.

Manden skulle kontrollere søgemaskiner, seniorservice og CV, tage kontakt til vikarbureauer og undersøge uddannelse inden for området. Manden havde endvidere muligheden for selv at finde et egnet praktiksted inden den 2. januar 2005.

Såfremt disse ting ikke havde nogen effekt, skulle han starte i aktivering i det af kommunen tilbudte aktiveringssted den 3. januar 2005.

Manden klagede i brev af 2. januar 2005 over den udarbejdede jobplan den 9. december 2004. Han gjorde i brevet gældende, at henvisningen til aktivering gående ud på træfældning og buskrydning ikke var opkvalificerende og fremmende for at få et job.

Manden anmodede under henvisning til lov om en aktiv beskæftigelsindsats § 27 om, at der blandt andet blev taget udgangspunkt i hans ønsker, hvilket han fandt ikke var sket ved udarbejdelsen af jobplanen den 9. december 2004.

Hans eget forslag til aktivering gik på opdatering inden for viden om Human Ressource.

Manden havde i brev af 22. februar 2005 oplyst til nævnet, at han i hele året 2004 havde været beskæftiget med området Human Ressource ved læsning af relevant litteratur og i oktober deltaget i Human Ressource-træf af en dags varighed. Han anførte videre i brevet, at han tidligere havde beskæftiget sig med området i perioden 1969-71, hvor han var konsulent i købmandstjeneste og fra 1971-89, hvor han arbejdede i eget konsulent- og revisionsfirma.

Kommunen anførte i sin genvurdering af sagen den 31. januar 2005, at manden ved samtalen den 9. december 2004 havde oplyst, at han ikke havde viden om HR-området ud over via internettet. Han havde ikke kendskab til vikarbureauer, søgemaskiner, uddannelse eller til, hvor han eventuelt kunne få arbejde inden for området.

Kommunen anførte endvidere, at manden aldrig havde beskæftiget sig med området i praksis, men var revisoruddannet tilbage i 80´erne, og at han siden havde arbejdet i forretning.

Disse oplysninger sammenholdt med, at manden ikke havde haft personligt kontakt med nogen omkring sit ønske om at blive personalekonsulent, gjorde ifølge kommunen, at han blev oplyst om, at hans chancer for at opnå et tilhørsforhold til det ordinære arbejdsmarked inden for området HR ville være urealistiske.

Det Sociale Nævn ændrede den 29. juni 2005 kommunens afgørelse.

Nævnet fandt ikke, at kommunen på det foreliggende havde været berettiget til at henvise manden til kommunens aktiveringstilbud.

Begrundelsen for nævnets afgørelse var, at den i sagen udarbejdede jobplan ikke opfyldte kravene i beskæftigelsesindsatslovens § 27, stk. 2 og § 64, stk. 2.

Nævnet lagde herved vægt på, at jobplanen ikke indeholdt nogen beskrivelse af mandens beskæftigelsesmål, eller hvilke tilbud, der med udgangspunkt i pågældendes ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets behov kunne bidrage til opfyldelse af målet.

Nævnet fandt derfor ikke, at der forelå noget konkret og rimeligt tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven.

Kommunen skulle derfor udbetale manden eventuelt tilbageholdt kontanthjælp, forudsat at han i øvrigt opfyldte betingelserne for at få hjælp.

Nævnet anførte afslutningsvis, at den omstændighed, at manden havde underskrevet jobplanen, ikke afskar ham fra at klage over planens indhold eller de tilbud, der blev givet ham i henhold til planen.

I klagen til Ankestyrelsen anførte kommunen, at manden havde talt med jobkonsulenten, mens socialrådgiver i kommunen skrev jobplanen, og at han havde underskrevet jobplanen, hvilket burde tages som udtryk for, at han havde accepteret jobplanen.

Kommunen havde videre anført i klagen, at da mandens ønske var at blive Human Ressourcer, var der ikke givet et tilbud, der kunne bidrage til at opfylde ønsket, idet han ikke havde andet ønske end at sidde ved sin computer og undersøge emnet på internettet, og at hans kendskab til selve jobområdet var meget lille.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvornår der skulle udarbejdes joplan og hvilke krav, der i givet fald kunne stilles til en jobplan efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at det var berettiget, at kommunen den 1. februar 2005 havde stoppet udbetalingen af kontanthjælpen til manden som følge af hans udeblivelse fra kommunens aktiveringstilbud.

Det betød at Ankestyrelsen var enig med kommunen.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Eventuel hjælp, der måtte være udbetalt som følge af nævnets afgørelse, skulle ikke tilbagebetales.

Begrundelsen for afgørelsen var, at Ankestyrelsen vurderede, at den udarbejdede jobplan den 9. december 2004, om end jobplanen ikke var særligt detaljeret, opfyldte kravet til en jobplan, når der blev henset til det overordnede formål i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om hurtigere og direkte at få den ledige i arbejde igen.

Det fremgår af § 29 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr.1-4 skal udarbejdes en jobplan.

Målgruppen i lovens § 2, nr. 1-4 er dagpengemodtagere, personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og revalidender.

Det fremgik af sagen, at manden modtog kontanthjælp på tidspunktet for udarbejdelsen af jobplanen. Han var således omfattet af målgruppen i lovens § 2, nr. 1-4.

Af jobplanen udfærdiget den 9. december 2004 fremgik det, at manden skulle møde i kommunens aktiveringssted, hvis det ikke var lykkedes for ham inden den 3. januar 2005 at finde et ordinært arbejde eller en praktikplads indenfor sit interesseområde.

Det var oplyst, at aktiveringen bestod i træfældning og rydning af buske.

Ankestyrelsen fandt, at det tilbud, der var givet i kommunens aktiveringssted, var omfattet af lovens kapitel 10-12, hvorfor der skulle udarbejdes en jobplan.

Jobplanens indhold og udarbejdelsen heraf er beskrevet i §§ 62 og 64 i bekendtgørelse nr. 1099 af 18. november 2005 om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Efter § 62, stk. 2 beskrives i jobplanen personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov skal planen tillige angive, hvilket tilbud efter kapitel 9-11, der kan bidrage til opfyldelse af målet.

Af § 64 fremgår det, at arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen udarbejder jobplanen sammen med personen. Senest samtidig med, at jobplanen udarbejdes, afholdes en samtale med personen. Den udarbejdede jobplan skal underskrives af personen og arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen.

1) personens beskæftigelsesmål og planer for tilbud,

2) eventuelt aftalte tilbud

3) ansvar for tilmelding til tilbud,

4) tidspunkt for påbegyndelse af aftalte tilbud og

5) ansvar og dato for opfølgning

Mandens jobplan indeholdt kun overfladisk de oplysninger, som var nævnt i punkt 1 og 5, og Ankestyrelsen fandt, at dette forhold var kritisabelt. Ankestyrelsen vurderede imidlertid ikke, at der var tale om en så væsentlig mangel ved jobplanen, at hele jobplanen var ugyldig.

Det fremgik af oplysningerne i sagen, at der ikke havde været tvivl hos manden eller kommunen om, hvad målet havde været for jobsøgningen.

Ankestyrelsen fandt i øvrigt, at de i jobplanen indeholdte tilbud var i overensstemmelse med lovens § 27, stk. 2 og bekendtgørelsens § 62, stk. 2.

Manden havde fået rimelig tid til selv at forsøge at realisere sine mål, og det efterfølgende aktiveringstilbud måtte under hensyn hertil anses for rimeligt.