Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-10-06 om fleksjob - løntilskud - beregningsgrundlag - arbejdsgiverbidrag - finansieringsbidrag

Resume:

Finansieringsbidrag var ikke et arbejdsgiverbidrag, der kunne medtages ved beregning af løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til ansatte i fleksjob.

Ankestyrelsen fandt ikke, at der var hjemmel i loven eller forarbejderne til at medtage bidrag ved beregning af løntilskud, der ikke relaterede sig direkte til den enkeltes løn.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lov nr. 685 af 29. juni 2005 - § 71, stk. 3

Sagsfremstilling:

En arbejdsgiver anmodede kommunen om løntilskud i forbindelse med udbetalt løn til en ansat i fleksjob. Som et punkt i opgørelsen over tilskudsberettiget løn var anført andre arbejdsgiverbidrag. Arbejdsgiveren havde her medtaget finansieringsbidrag.

Kommunen meddelte, at finansieringsbidrag ikke kunne refunderes, da det var en udgift til staten ved at have ansatte. Kun arbejdsgiverbidrag, der relaterede sig direkte til den tilskudsberettigede løn, indgik i beregningsgrundlaget.

Arbejdsgiveren klagede over kommunens afgørelse til det sociale nævn. Det anførtes, at finansieringsbidraget dækkede bidrag til udbetalinger ved arbejdsløshed, sygdom, barsel og Lønmodtagernes Garantifond. Altså kun lønmodtagerrelaterede udgifter.

Finansieringsbidraget beregnedes på grundlag af indbetalt ATP og var direkte knyttet til alle ansættelsesforhold, hvor der betaltes ATP.

Det var således arbejdsgiverens opfattelse, at finansieringsbidraget faldt ind under begrebet "udgifter til andre arbejdsgiverbidrag".

Ved oversendelsen til nævnet fastholdt kommunen sin afgørelse. Begrundelsen var, at bidraget ikke relaterede sig til den enkelte ansatte. Dette fordi finansieringsbidraget blev fastsat i forhold til, hvor mange ansatte en arbejdsgiver havde og ikke til den konkrete ansatte i fleksjobbet.

ATP-bidraget beregnedes derimod for den konkrete ansatte på grundlag af det samlede antal timer i den enkelte lønperiode.

Arbejdsgiveren anførte, at det trods alt var et faktum i forhold til finansieringsbidraget, at antallet af ansatte beregnedes på grundlag af det indbetalte ATP-bidrag, som igen relaterede sig til medarbejdertimetallet.

Endvidere at det af Arbejdsmarkedsstyrelsens orientering til samtlige kommuner af 6. juli 2005 om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob m.v. fremgik en ikke udtømmende liste over, hvad der indgik i beregningsgrundlaget for løntilskud. Af denne liste fremgik det, at indbetalinger til AER, som også beregnedes på grundlag af ATP-bidraget, indgik i beregningsgrundlaget.

I et svar på en forespørgsel fra arbejdsgiveren til Arbejdsmarkedsstyrelsen var det anført, at det af § 71, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgik, at tilskuddet beregnedes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

De tillæg, der kunne lægges til grund for beregningen af tilskuddet, var de obligatoriske tillæg, der relaterede sig til selve lønnen, og som fulgte af lov eller overenskomst.

På denne baggrund var det Arbejdsmarkedsstyrelsens opfattelse, at finansieringsbidraget på samme måde som AER indgik i den løn, der lagdes til grund for beregningen af tilskuddet.

Ved en telefonisk henvendelse fra nævnet til Arbejdsmarkedsstyrelsen bekræftedes, at det lovpligtige finansieringsbidrag, som skulle betales af private arbejdsgivere pr. ansat, herunder fleksjobansatte, skulle lægges til grund ved beregningen af tilskuddet efter reglerne om fleksjob.

Der henvistes til beskæftigelseslovens § 71, stk. 3, og bekendtgørelse om finansieringsbidrag nr. 521 af 18. juni 2003.

Det obligatoriske finansieringsbidrag dækkede private arbejdsgiveres bidrag til indbetalinger af lediges ATP.

Nævnet fandt, at indbetalinger til finansieringsbidrag skulle indgå ved beregningen af det tilskud, der kunne ydes efter reglerne om fleksjob.

Nævnet begrundede afgørelsen med, at tilskud til arbejdsgiveren beregnedes af lønnen til den ansatte med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71, stk. 3.

Nævnet lagde vægt på, at finansieringsbidraget var et arbejdsgiverbidrag, som private arbejdsgivere i henhold til bekendtgørelse nr. 521 af 18. juni 2003 skulle indbetale til lediges ATP. Finansieringsbidraget beregnedes i forhold til antallet af ansatte.

Under henvisning til at finansieringsbidraget således var fastsat i henhold til ovennævnte bekendtgørelse, var der tale om et obligatorisk arbejdsgiverbidrag som måtte anses for at være omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71, stk. 3.

Nævnet hjemviste derfor sagen til kommunen til fornyet beregning af tilskud i overensstemmelse med ovennævnte principper.

Kommunen klagede over afgørelsen.

Kommunen fandt, at finansieringsbidraget skulle behandles på samme måde som lønsumsafgiften.

Kommunen mente, at ud fra formålet med finansieringsbidraget var der tale om en ydelse, der ikke kom den enkelte ansatte til gode, idet finansieringsbidraget skulle gå til dækning af statens udgifter til ATP bidrag for personer, der modtog arbejdsløshedsdagpenge, syge- og barselsdagpenge, samt statens udgifter til ATP. Den konkrete lønmodtager bidrog ikke.

Det almindelige ATP bidrag var indbetaling til en pensionsydelse, hvor både arbejdsgiver og arbejdstager bidrog. Der var tale om en pensionsydelse, der udbetaltes til den konkrete medarbejder, når denne gik på pension. Finansieringsbidraget kunne derfor ikke sammenlignes med almindelig ATP bidrag eller andre pensionsordninger, hvor den ansatte også bidrog.

Kommunen henviste til SM N-1-05.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om et finansieringsbidrag skulle indgå i beregningsgrundlaget, når kommunen udbetalte løntilskud i henhold til en fleksjobaftale.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at finansieringsbidrag ikke var omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 71, stk. 3, om arbejdsgiverbidrag.

Det betød, at bidraget ikke kunne medtages ved beregningen af det løntilskud, der blev ydet i forbindelse med fleksjob.

Ankestyrelsen ændrede således det sociale nævns afgørelse.

Det fremgår af § 71, stk. 3, at tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Ankestyrelsen havde tidligere i SM N-1-05 taget stilling til fortolkningen af bestemmelsen i relation til lønsumsafgift.

Ankestyrelsen bemærkede her, at ved arbejdsgiverbidrag i denne forbindelse, skulle forstås arbejdsgivers andel af det beløb, der indbetaltes til ATP og eventuelle pensionsordninger m.v., og hvor også den ansatte bidrog.

I den aktuelle sag lagde Ankestyrelsen vægt på, at et finansieringsbidrag ikke var et bidrag, der relaterede sig direkte til den enkeltes løn.

Ankestyrelsen var opmærksom på, at der i vejledningen til aktivloven og i Arbejdsmarkedsstyrelsens orienteringsskrivelse af 6. juli 2005 om tilskud til arbejdsgivere med ansatte i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, der opfyldte betingelserne for fleksjob, var medtaget bidrag, der fastsattes på baggrund af fuldtidsansatte i virksomheden.

Ankestyrelsen var endvidere opmærksom på, at der i forarbejderne til bestemmelsen i beskæftigelsesindsatslovens § 71 fremgik, at der ikke var tilsigtet indholdsmæssige ændringer i forhold til den hidtidige retstilstand.

Ankestyrelsen fandt imidlertid ikke, at der var tilstrækkelig hjemmel i loven eller forarbejderne til at medtage bidrag, der ikke relaterede sig direkte til den enkeltes løn ved beregning af løntilskud.

Ankestyrelsen lagde herved vægt på bestemmelsens formulering, de heri angivne eksempler samt på, at der var tale om en løntilskudsbestemmelse.