Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-11-06 om fleksjob - vurdering af arbejdsevne - væsentlighed

Resume:

Det var en forudsætning for fleksjob, at begrænsningen af arbejdsevnen var varig og væsentlig.

Ved vurdering af arbejdsevnen indgik både antallet af arbejdstimer og arbejdspræstationen, og vurderingen skulle ses i lyset af, at løntilskuddet ikke kunne udgøre mindre end halvdelen.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 69, stk. 1

Sagsfremstilling:

Kommunen gav afslag på fleksjob med den begrundelse, at ansøgeren ikke havde en væsentlig begrænsning i arbejdsevnen i ethvert erhverv. Kommunen fandt, at ansøgeren havde en arbejdsevne på 70 %, der var beregnet på det antal timer, ansøgeren var i arbejde.

Det sociale nævn fandt, at ansøgeren havde ret til fleksjob. Begrundelsen var, at hans arbejdsevne fandtes at være varigt nedsat, og der ikke var revalideringsmuligheder.

Nævnet bemærkede i den forbindelse, at der i §§ 69 og 71 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke var et krav om nedsættelse af arbejdsevnen med mindst halvdelen for at den pågældende havde ret til fleksjob.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, hvilken betydning et udregnet antal beskæftigelsestimer kan tillægges ved vurderingen af arbejdsevnen, jf. §§ 69 og 70 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at tilbud om fleksjob forudsatte, at begrænsningen af arbejdsevnen var varig og væsentlig.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der tidligere var mulighed for at yde løntilskud med 1/3, men at der i gældende lov alene var mulighed for at yde løntilskud med halvdelen eller 2/3.

Ved ophævelse af muligheden for at yde tilskud med 1/3 blev det anført i lovbemærkningerne, at det med forslaget blev præciseret, at ordningen var rettet mod personer med væsentlig nedsættelse af arbejdsevnen, og at alle muligheder for at opnå eller fastholde ordinær beskæftigelse skulle være undersøgt, herunder ansættelse efter overenskomsternes sociale kapitler.

Vurderingen af arbejdsevnen måtte efter Ankestyrelsens opfattelse ses i lyset af, at kommunens tilskud mindst var halvdelen af lønnen. Der henvistes til § 71, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvorefter tilskuddet er halvdelen eller totredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Arbejdsevnen kunne ikke alene vurderes på grundlag af antallet af arbejdstimer, som ansøgeren kunne klare, men skulle også vurderes i forhold til beskæftigelsesniveauet. Der henvistes herved til, at den nedsatte arbejdsevne kunne vise sig både ved, at den pågældende ikke kunne arbejde fuldt effektivt på fuld tid og ved, at den pågældende kunne arbejde fuldt effektivt, men da kun på nedsat tid.

Ankestyrelsen fandt ud fra en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse om kommunens pligt til at tilbyde fleksjob.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke alene kunne lægges vægt på ansøgerens samlede arbejdstid, men desuden måtte lægges vægt på de øvrige oplysninger, herunder om smerter efter amputation af det ene ben, lænderygsbesvær og bevægeindskrænkning samt neuropsykologisk undersøgelse, hvorefter arbejdshastigheden var stærkt nedsat, og revalidering blev frarådet.

Ud fra en samlet vurdering kunne arbejdsevnen derfor anses for nedsat med halvdelen.

Ankestyrelsen tiltrådte således det sociale nævns afgørelse.