Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-15-06 om beskæftigelsesindsats - tilskud - arbejdsredskaber - arbejdspladsindretninger - ordinær ansættelse - folkepensionist - hjælpemidler

Resume:

En folkepensionist var ikke omfattet af beskæftigelsesindsatslovens § 100 om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at folkepensionister ikke var omfattet af personkredsen i lovens § 2 og heller ikke kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud. De faldt således udenfor den personkreds, hvor hjælpen efter lovens § 100 kunne ydes for at fremme, at personer enten kunne opnå eller fastholde ansættelse uden løntilskud.

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 100

Sagsfremstilling:

En mand ansøgte kommunen om at få bevilget en ny kontorstol på sin arbejdsplads, da han havde rygproblemer. Manden var i arbejde på ordinære vilkår og var folkepensionist.

Kommunen meddelte afslag på tilskud til indkøb af ny kontorstol. Da der var ansøgt om et hjælpemiddel i forbindelse med fastholdelse af ansættelse på en arbejdsplads, var ansøgningen behandlet i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100 om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Kommunen begrundede afgørelsen med, at manden som folkepensionist ikke var omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100. Formålet om personers fastholdelse af ansættelse vurderedes ikke at omfatte folkepensionister.

Med i vurderingen indgik en henvendelse til Arbejdsmarkedsstyrelsen, hvor det oplystes, at folkepensionister ikke var omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Manden klagede over afgørelsen til nævnet.

I klagen blev der henvist til et brev af 1. marts 2006 fra Arbejdsmarkedsstyrelsen, som tog udgangspunkt i det modsatte standpunkt om, at folkepensionister ikke kunne afskæres fra hjælp.

Af skrivelsen fra Arbejdsmarkedsstyrelsen fremgik, at i følge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100 var der mulighed for at bevilge hjælpemidler til personer, der varetog job på ordinære vilkår. Målgruppen for lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100 var personer i beskæftigelse, som ikke modtog løntilskud. Der er derfor styrelsens vurdering, at der ikke var nogen aldersgrænse tilknyttet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 100, hvorfor ansøgeren ikke kunne afskæres ud fra den betragtning, at ansøgeren modtog folkepension.

Det sociale nævn fandt, at manden som folkepensionist var omfattet af § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Begrundelsen herfor var, at der ikke sås at være holdepunkter for, at bestemmelsen undtog folkepensionister fra at få tilskud til hjælpemidler.

Der henvistes i den forbindelse til Arbejdsmarkedsstyrelsens udtalelse af 1. marts 2006, hvor man havde udtalt, at der ikke var nogen aldersgrænse tilknyttet lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 100, hvorfor en person ikke kunne afskæres fra tilskud efter den bestemmelse ud fra den betragtning, at vedkommende modtog folkepension.

På denne baggrund hjemvistes sagen til kommunen til vurdering af, om manden opfyldte betingelserne i den pågældende bestemmelse for tilskud til hjælpemidler i form af kontorstol.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse.

I klagen til Ankestyrelsen var det anført, at det var kommunens opfattelse, at der var uoverensstemmelse og usikkerhed om spørgsmålet i Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kommunen mente som udgangspunkt, at folkepensionister ikke var omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og derved ej heller omfattet af dennes § 100. Begrundelsen var, at folkepensionister ikke var nævnt i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 2, som opremser målgrupperne i denne lov (afsnit III-VII), og derved var folkepensionister ikke omfattet af § 100.

Kommunen ønskede i den sammenhæng at sammenligne ovenstående med brugen af § 51 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om løntilskud. I denne er folkepensionister ikke omfattet bestemmelsen. I praksis er førtidspensionister i løntilskudsjob tvunget til at ophøre i deres stillinger ved overgangen til folkepension, da folkepensionister ikke er omfattet af loven og derved heller ikke af lovens § 51.

Nævnet bemærkede ved genvurdering, at det var besluttet at fastholde den trufne afgørelse. Det anførtes, at der ikke var nogen aldersgrænse i beskæftigelsesindsatslovens § 100.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af, om folkepensionister var omfattet af bestemmelsen i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om tilskud til hjælpemidler.

Afgørelse:

Ankestyrelsen fandt, at personkredsen, der kunne få tilskud til udgifter til hjælpemidler efter § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke omfattede folkepensionister.

Det betød, at manden ikke havde været berettiget til tilskud til indkøb af kontorstol.

Det fremgår af § 100, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, kan der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

Det fremgår af stk. 2, at det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at § 100, stk. 1, ikke direkte angiver en aldersgrænse. Ankestyrelsen fandt, at en fortolkning af bestemmelsen sammenholdt med lovens § 2, der angiver målgruppen efter afsnit III-VII i beskæftigelsesindsatsloven og sammenholdt med lovens § 51, stk. 1, om hvem der kan få tilbud om ansættelse med løntilskud, at folkepensionister ikke er omfattet af lovens § 100 om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at folkepensionister ikke var omfattet af personkredsen i lovens § 2 og heller ikke kunne få tilbud om ansættelse med løntilskud. De faldt således udenfor den personkreds, hvor hjælpen efter lovens § 100 kunne ydes for at fremme, at personer enten kunne opnå eller fastholde ansættelse uden løntilskud.

Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen havde hermed ikke taget stilling til, om den ansøgte kontorstol faldt ind under rammerne for arbejdsmiljølovgivningen.

Ankestyrelsen bemærkede, at det, der var bevilget i henhold til nævnets afgørelse, ikke skulle tilbagebetales.