Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse N-6-07 om fleksjob - skånebehov - timetal - kompetence - inddragelse - faglig organisation

Resume:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at beskæftigelsesankenævnet havde kompetence til at vurdere skånebehovet, herunder timetallet, i fleksjobbet.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der som led i vurderingen af, om arbejdsevnen var nedsat i et sådant omfang, at der var grundlag for fleksjob og hermed tilskud til fleksjobbet, indgik en vurdering af det ugentlige timeantal.

Beskæftigelsesudvalget fandt således ikke, at det ugentlige timetal alene var et arbejdsretligt aftalevilkår.

Beskæftigelsesudvalget fandt samtidig, at den faglige organisation ikke i tilstrækkeligt omfang havde været inddraget ved fastsættelse af vilkårene for fleksjobbet

Love:

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - lovbekendtgørelse nr. 685 af 29. juni 2005 - § 72, stk. 1

Sagsfremstilling:

Kommunen bevilligede fleksjob med løntilskud med 1/2-delen til arbejde i en forretning. Det ugentlige timetal var angivet til 20 timer. Arbejdsopgaverne bestod i kundebetjening, vejledning og i at trimme butikken.

Ansøger havde tidligere været ansat i fleksjob 12-15 timer ugentligt på autoværksted med forefaldende lettere kontoropgaver.

Ansøgers faglige organisation klagede over timetallet i fleksjobbet hos forretningen.

Ansøgers faglige organisation klagede endvidere over, at den ikke havde været inddraget ved fastsættelsen af vilkårene for ansættelsesforholdet. Den faglige organisation anførte, at dette ikke var i overensstemmelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 72, stk. 1.

Beskæftigelsesankenævnet fandt sig ikke kompetent til at vurdere, hvorvidt vilkåret i ansøgers fleksjobbevilling om 20 timers ugentlig arbejdstid var i strid med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 72.

Beskæftigelsesankenævnet vurderede, at der var tale om et arbejdsretligt aftalevilkår, og at beskæftigelsesankenævnets kompetence var begrænset til vurdering af selve berettigelsen til fleksjob samt beregning og udmåling af løntilskuddet. De øvrige arbejdsvilkår skulle aftales indenfor overenskomsten, og det skulle herigennem tilstræbes at kompensere ansøgers arbejdsevnebegrænsninger.

Beskæftigelsesankenævnet mente samtidig ikke, at kommunen havde krænket sin pligt til at medinddrage den faglige organisation ved fastsættelsen af lønvilkår.

Beskæftigelsesankenævnet begrundede denne del af sin afgørelse med, at den faglige organisation selv valgte ikke at deltage i det fastsatte møde. Kommunen havde ved opringning til den faglige organisation forsøgt at indkalde den faglige organisation til et møde 4 dage senere hos arbejdsgiver angående ansættelsen i fleksjob. Den faglige organisation deltog ikke i mødet, idet der ikke var nogen ledige konsulenter.

Beskæftigelsesankenævnet fandt, at den faglige organisations disposition ikke kunne lastes kommunen, idet dens interne prioritering af ressourcer måtte være uvedkommende i forhold til kommunens særlige pligt til at inddrage faglige organisationer ved fastsættelsen af arbejdsvilkår.

Den faglige organisation klagede på vegne af ansøger over beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Det blev i klagen gjort gældende, at fastsættelsen af det ugentlige timetal i fleksjob skulle betragtes som fastsættelse af et skånehensyn, der skulle medtages ved vurderingen af den nedsatte arbejdsevne og dermed være medvirkende til at danne grundlag for, hvorvidt der skulle udbetales løntilskud på halvdelen eller to tredjedele af lønnen.

Den faglige organisation gjorde endvidere gældende, at medinddragelsespligten først var opfyldt i det øjeblik den faglige organisation indgik i fastsættelsen af løn og arbejdsvilkår, og at det var almindelig kutyme at have flere forslag til mødetidspunkter eller at forsøge at finde et andet mødetidspunkt, hvis første forslag ikke kunne tiltrædes af samtlige mødedeltagere.

Den faglige organisation fandt således ikke, at forpligtelsen ifølge § 72, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til at inddrage den faglige organisation var opfyldt alene ved meddelelse om et tidspunkt for et møde. Kommunen havde ikke givet ansøger reel mulighed for at få bistand fra den faglige organisation ved fastsættelsen af løn og arbejdsvilkår.

Sagen blev behandlet i principielt møde med henblik på afklaring af de sociale myndigheders kompetence i sager om fleksjob i forbindelse med fastsættelse af konkrete arbejdsvilkår, såsom arbejdstidens længde. Sagen blev endvidere behandlet til afklaring af, i hvilket omfang den faglige organisation skulle inddrages ved fastsættelse af arbejdsvilkår.

Afgørelse:

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg fandt, at beskæftigelsesankenævnet havde kompetence til at vurdere skånebehovet, herunder timetallet i fleksjobbet.

Ankestyrelses Beskæftigelsesudvalg fandt samtidig, at den faglige organisation ikke i tilstrækkeligt omfang havde været inddraget ved fastsættelse af vilkårene for ansøgers tidligere fleksjob.

Beskæftigelsesankenævnets afgørelse blev derfor ændret.

Der var ikke grundlag for at hjemvise spørgsmålet om timetallet i fleksjobbet til beskæftigelsesankenævnet, da fleksjobbet i forretningen var ophørt.

Begrundelsen for afgørelsen var, at der som led i vurderingen af, om arbejdsevnen var nedsat i et sådant omfang, at der var grundlag for fleksjob og hermed tilskud til fleksjobbet, indgik en vurdering af det ugentlige timetal.

Beskæftigelsesudvalget lagde vægt på, at kommunen skulle vurdere skånebehovet, ligesom kommunen skulle vurdere, om tilskuddet skulle være 1/2 eller 2/3 af lønnen afhængig af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Beskæftigelsesudvalget fandt således ikke, at det ugentlige timetal alene var et arbejdsretligt aftalevilkår.

Det kunne heller ikke af § 72, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats udledes, at det ugentlige timetal alene var et arbejdsretligt aftalevilkår.

Beskæftigelsesudvalget fandt ikke, at den faglige organisation kunne siges at have været inddraget i tilstrækkeligt omfang ved fastsættelsen af løn og øvrige arbejdsvilkår i forbindelse med pågældendes daværende fleksjob.

Kommunen kunne have fundet en anden dato, hvor den faglige organisation kunne være til stede ved mødet mellem kommunen, arbejdsgiver og pågældende eller på anden vis, eksempelvis telefonisk have sikret sig, at den faglige organisation var blevet inddraget ved fastsættelsen af lønnen og øvrige arbejdsvilkår.

Efter § 72, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal løn og øvrige arbejdsvilkår ske i samarbejde med de faglige organisationer.

Beskæftigelsesudvalget vurderede, at bestemmelsen skulle fortolkes på den måde, at den faglige organisation skulle have mulighed for at komme med tilkendegivelser om lønnen og øvrige arbejdsvilkår i fleksjobbet.

På baggrund af det anførte i den faglige organisations klage og sagens øvrige oplysninger kunne det lægges til grund, at den faglige organisation ikke havde været fyldestgørende inddraget.