Senere ændringer til afgørelsen
Redaktionel note
Den fulde tekst

Ankestyrelsens principafgørelse O-57-94 om aktindsigt - part - samværsbegrænsning - psykolograpport

Resume:

En fader, som ikke var indehaver af forældremyndigheden, havde i en sag om indskrænkning af samværsretten med en datter, anbragt uden for hjemmet, ret til aktindsigt i en psykolograpport om datteren efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt. Det vil sige, at han som udgangspunkt havde ret til indsigt i hele dokumentet.

Moderens interesse i at oplysninger om hendes private forhold og hendes forhold til datteren ikke blev undergivet aktindsigt, fandtes imidlertid efter forvaltningslovens § 15, stk. 1, at føre til en begrænsning i aktindsigten, således at disse oplysninger måtte unddrages faderens aktindsigt.

Det måtte endvidere konkret vurderes, om der i rapportens oplysninger vedrørende datteren var oplysninger, der burde unddrages aktindsigt af afgørende hensyn til datteren.

Ankestyrelsen fandt endvidere, at faderen ikke kunne anses som part i en verserende sag om anbringelse af barnet udenfor hjemmet

Love:

Forvaltningsloven - lov nr. 571 af 19. december 1985 - § 9, stk. 1 og § 15, stk. 1

Forvaltningsloven - lovbekendtgørelse nr. 1365 af 7. december 2007 - § 9, stk. 1 og § 15, stk. 1

Lov om offentlighed i forvaltningen - lov nr. 572 af 19. december 1985 - § 12, stk. 1

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 71, stk. 3

Sagsfremstilling:

En 11-årig pige, som moderen havde forældremyndigheden over, blev anbragt udenfor hjemmet uden samtykke i henhold til bistandslovens § 35, stk. 1, nr. 1 og 4.

Kommunen traf efterfølgende afgørelse om at indskrænke faderens ret til samvær med sin datter i henhold til bistandslovens § 67, stk. 3.

På den institution, som pigen blev anbragt i, blev der udfærdiget en psykolograpport, som faderen begærede aktindsigt i.

Kommunen gav faderen aktindsigt i de dele af rapporten, som vedrørte ham selv samt i de dele, hvor faderen "var angivet som relation" til datteren, men ikke i oplysninger vedrørende datteren alene eller om moderen og moderens forhold til datteren. Faderens advokat begrundede ønsket om fuld aktindsigt med, at faderenovervejede at påbegynde en retssag om overførelse af forældremyndig heden.

Sagen blev behandlet på principielt møde med henblik på at belyse efter hvilke regler faderens ret til aktindsigt skulle behandles.

Afgørelse:

I følge forvaltningslovens § 16, stk. 4, og lov om offentlighed i forvaltningen § 15, stk. 2, kan afgørelser om aktindsigtsspørgsmål påklages særskilt til den myndighed, som er klageinstans i forhold til afgørelsen eller behandlingen i øvrigt af den sag, begæringen om aktindsigt vedrører.

Med hensyn til sager vedrørende afgørelser efter bistandslovens § 67, stk. 3, som omhandler ændringer eller begrænsninger i samværsretten med et barn, er det pågældende sociale ankenævn, som er klageinstans.

Da sagen om aktindsigt imidlertid af faderens advokat var lagt bredere op end alene gående på sagen om indskrænkning i samværsretten med datteren, fandt Ankestyrelsen dog at være rette klageinstans med hensyn til klagen over kommunens afgørelse om aktindsigt.

Ankestyrelsen overvejede, hvorvidt det var forvaltningslovens- eller offentlighedslovens regler om aktindsigt, der skulle finde anvendelse i denne sag. Afgørende herfor var først og fremmest, om pågældende kunne anses for part i forvaltningslovens forstand eller ikke.

For så vidt angik sagen om pågældendes datters anbringelse uden for hjemmet uden samtykke efter bistandslovens § 35, stk. 1, var det fastslået i praksis og i bistandslovens regler om klageadgang m.m., at den af forældrene, der ikke havde forældremyndigheden, ikke ansås for part i sagen.

Derimod måtte faderen anses for part i forvaltningslovens forstand i sagen efter § 67, stk. 3 om indskrænkning i hans samværsret med datteren.

Ankestyrelsen vurderede derfor faderens begæring om aktindsigt i psykolograpporten fra institutionen ud fra forvaltningslovens regler om parters ret til aktindsigt.

Dette betød at pågældende som udgangspunkt havde ret til aktindsigt i sagens dokumenter, herunder psykolograpporten, jf. forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Ankestyrelsen fandt imidlertid samtidig, at der i henhold til undtagelsesbestemmelsen i forvaltningslovens § 15, stk. 1, burde skeen begrænsning i pågældendes ret til aktindsigt i forhold til op lysningerne om moderens forhold og hendes forhold til datteren.

Begrundelsen var, at Ankestyrelsen fandt, at pågældendes interesse i at få del i de aktuelle oplysninger burde vige for moderens interesse i at få disse personlige, følsomme oplysninger unddraget fra aktindsigt.

Med hensyn til rapportens oplysninger, som vedrørte barnet alene, fandtes disse som følge af udgangspunktet omfattet af retten til aktindsigt.

Dog fandt Ankestyrelsen, at kommunen konkret måtte vurdere, om enkelte oplysninger kunne unddrages fra aktindsigt, med hjemmel i forvaltningsloven § 15, stk. 1, af afgørende hensyn til barnet. En vurdering ud fra reglerne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen om aktindsigt for ikke-parter ville ikke give et andet resultat.

Ankestyrelsen tiltrådte således kommunens afgørelse om, at faderen ikke kunne få aktindsigt i oplysningerne om moderens forhold, eller hendes forhold til barnet.

Ankestyrelsen hjemviste sagen vedrørende aktindsigt i barnets forhold alene, til ny vurdering og afgørelse i kommunen. Udgangspunktet ved denne vurdering var, at faderen ifølge forvaltningslovens § 9, stk. 1, havde ret til aktindsigt, men at kommunen konkret skulle tage stilling til, om der var oplysninger, som burde unddrages aktindsigt, jf. bistandslovens § 15, stk. 1, af afgørende hensyn til barnet.

Redaktionel note
  • Denne principafgørelse er kasseret den 7. maj 2019, da den ikke længere har vejledningsværdi.